howtobehopeless

[howtobehopeless]

Skrev til dig og ønskede dog tillykke med det nye album. Det var i lørdags. Det er nu tirsdag. Du svarede aldrig tilbage. Gætter på at tingene er helt anderledes nu og at du sikkert er ved at parkere alle minder og oplevelser vi havde sammen, langt langt væk. Hvilket er okay og ikke noget jeg skal blande mig i - og slet ikke fordi jeg prøver at gøre det samme. Bare underligt og sidder stadig med en følelse af at være afvist af dig hvilket ikke er rart. Men det er sådan det er og nok også sådan det burde være resten af vores dage.

[howtobehopeless]

Jeg fandt dig på tinder i dag. Vidste godt den dag ville komme men vidste ikke at det ville give mig så stort et hul i maven at se dig dér. Du har sikkert også fundet min profil derinde...

Jeg swipede til venstre og lige så snart du var væk, fortrød jeg at jeg ikke havde swipet til højre ... bare for at se om du havde gjort det samme hvis du allerede havde set mig.

Ville dog næppe gøre nogen forskel for hvis du reelt var interesseret i mig igen, har du haft andre muligheder for at sige det... og hvis vi aldrig matchede ville jeg bare blive ked af det over det også. Så uanset hvad taber jeg i det her, og gør mig selv ked af det med alle mine dumme følelser og tanker.

Jeg hader at du stadig fylder så meget i mig, og at jeg ikke kan gøre andet end bare at vente på at det går væk ... hvis det nogensinde gør. Men sådan som det ser ud nu ender jeg nok med at sidde fast med følelsen af at ingen er dig, og ingen kan gøre mig så glad som du gjorde.

Og det værste er at jeg ved du ikke føler det samme og aldrig kommer til det. Så alt den smerte jeg går igennem er for ingenting i bund og grund og det gør det kun værre.

Ville ønske du savnede mig lige så dybt som jeg savner dig. Ville ønske at du troede på at vi kunne klare det hvis vi prøvede igen. Ville ønske at du kunne elske mig ligesom jeg elsker dig.

[howtobehopeless]

Da du sagde til mig at du havde tænkt en del på mig ville jeg ønske jeg kunne have været ærlig overfor dig ... for jeg har ikke kun tænkt på dig det sidste stykke tid.

Tænker på dig hver evigt eneste dag og jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe med det ...

[howtobehopeless]

Håber stadig du tænker på mig... håber ikke du har glemt mig... håber jeg stadig betyder noget for dig. For jeg tænker stadig på dig, og jeg kommer til at glemme dig, for du vil altid betyde noget for mig.

[howtobehopeless]

Det er stadig hårdt at accepterer at jeg nok aldrig kommer til at se eller tale med dig igen ...

[howtobehopeless]

Føler at det er ligemeget hvor lang tid der går og hvor meget jeg prøver at glemme dig ... kan stadig mærke at jeg ville vælge dig fremfor nogen anden hvis jeg fik muligheden for det.

[howtobehopeless]

Jeg gjorde alt det emotionelle arbejde som en kæreste ville gøre ... jeg fik ingen af de “præmier” som en kæreste ville gøre. Når jeg endelig blev “belønnet” fik eg dårlig samvittighed fordi jeg vidste det var en uendelig dårlig ide. Jeg gjorde alt for dig og det eneste jeg ville have igen var at du elskede mig ... og den dag i dag føler jeg stadig at det var for meget at bede om. At jeg det var forkælet af mig at tro at du kunne elske mig som jeg elskede dig.

Jeg ville bare så gerne have at du elskede mig rigtigt ... og ikke bare lod som om

[howtobehopeless]

Vi skrev sammen i én dag. Det var rart og føltes normalt. Alt føltes normalt den dag. Og nu løber jeg hovedet mod væggen hver gang jeg tænker på det ... jeg vil bare gerne have det tilbage for selvom der er gået flere måneder føles min verden stadig ikke helt normal uden dig. Den korte udveksling formåede at udvide det hul indeni mig som jeg var tæt på at få lukket.

Håber på at jeg en dag ikke savner dig konstant. Ikke fordi jeg vil glemme dig, men jeg vil bare gerne give mit hjerte noget fred og ro for en gangs skyld.

[howtobehopeless]

Gad vide om du skriver til mig på min fødselsdag? Gør du nok ikke. Du husker det sikkert ikke. Eller ikke selvom det kommer op på Facebook. Eller også vælger du at ignorer det.

Men det kunne nu være rart hvis du gjorde ... bare den ene dag.

[howtobehopeless]

Føler mig dum og desperat fordi min ensomhed er ved at tage over, og det er svært. Vil for alt i verden ønske du havde lyst til at skrive til mig, fordi du simpelthen ikke kunne lade være. Ved godt det ikke kommer til at ske men man kan vel håbe ... også selvom det er dumt. Og ikke er godt for mig. Og at det er bedre nu, hvor du ikke kan gøre mig ked af det.

[howtobehopeless]

Jeg ville ønske at der var en måde hvorpå jeg kunne vide om du læser det jeg skriver ....

[howtobehopeless]

12/03/20

Jeg kæmper rigtigt meget lige nu. Jeg tjekker konstant min telefon og ser om du er faldet i, og har skrevet til mig selvom vi ikke har kontakt. Jeg går op i om hvorvidt du ser mine ting på instagram eller ej, fordi jeg på en eller anden måde håber på at du gør. Jeg savner dig hver dage ... hele tiden ... og jeg hader det. 

Jeg ved følelsen nok skal gå over igen, og at alting nok skal blive nemmere. Nogle ting er blevet nemmere allerede men samtidig kan jeg stadig føle om det overhovedet er det værd lige nu. 

Jeg føler mig tom uden dig, og jeg føler at der er så meget vi kunne opleve sammen, som jeg nu går glip af. Og igen, jeg ved denne her følelse går over men den har været meget dominerende den sidste uges tid. 

Meget af det her kommer nok af alt det kaos der generelt er i verden lige nu, og det giver en masse tanker som jeg ikke vil have og som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre med. Jeg føler mig udsat og sårbar, og ville ønske du var her til at sige at jeg bare skulle trække vejret dybt og at alt nok skulle gå. Jeg føler at jeg er ved at gå i panik uden dig. At jeg er ved at blive skør uden dig. 

Jeg mangler min bedste ven og klippe lige nu, og jeg ved ærlig talk ikke hvordan jeg skal klare mig uden dig resten af mit liv. 

[howtobehopeless]

04/03/20

Jeg skrev til dig igår fordi det var vigtigt for mig at hører hvordan din første dag var gået, på dit nye arbejde. Fordi det var vigtigt for mig at vise at jeg stadig interessere mig for dig, og holder af dig. Det var vigtigt for mig at vise at jeg faktisk godt kan være glad på dine vegne, uden at det er mig der har noget med det at gøre. Og jeg ved godt man ikke kan forvente det samme af folk, som man giver dem, men må indrømme at jeg er såret over at du ikke på noget tidspunkt spurgte ind til mig... Bare denne her ene gang. Men nej. Må vel bare accepterer at dit liv er godt nu uden mig, og at du tydeligvis ikke bruger nogen form for energi på at tænke på mig eller bekymre dig om mig eller holde af mig.

Det er dit liv nu. Dit liv uden mig. Og det er mit liv... uden dig. 

Selvom jeg generelt har det fint med alt det her, dealer jeg lige nu stadig med efterskældende af alt hvad der er sket. Selvom det ikke var en kæmpe stor udfordring for mig at give slip på dig, så gør det da selvfølgelig stadig ondt, og jeg bliver stadig ked af det når jeg tænker over det. Men jeg kan også mærke en form for følelsesmæssig afstand som begynder at dukke op, samtidig med en fjendligt følelse. Ikke nødvendigvis had, men noget i den dur. Jeg er begyndt at få reelt negative følelser omkring dig og alt hvad vi er gået igennem, fordi du virkelig har sagt nogle ting her til sidst som har såret mig dybt, og tanken om at du ikke ville gøre hvad du kunne for at beholde mig, har nok også skåret dybere end jeg vil indrømme. 

Du var tydeligvis også klar til at leve uden mig, selvom du prøvede at overbevise mig om andet. Og jeg troede på det kort, fordi jeg tror selvfølgelig på de ting du siger til mig, og de følelser du giver udtryk for. Men alligevel ender jeg hver gang med at føle at du har løjet for mig, og at det hele bare var ligegyldigt. Fordi oveni alt det her, formår du altid at sige noget som såre mig dybt. Noget som virkelig minder mig om, hvordan du faktisk ser mig. 

For du har været og er tydeligvis stadig overbevist om at de store sammenbrud jeg har haft i vores forhold, var noget jeg gjorde bevidst for at såre dig. At det var et bevidst angreb mod dig, fordi jeg ikke kunne klare at andre ting end mig kunne være vigtige eller gøre dig glad, og hvis det ikke er det ondeste du nogensinde har sagt til mig, så ved jeg ikke hvad er. Du vil så gerne gøre mig til det her ondsindede monster som har ødelagt dig, for så behøver du ikke tænke på hvor meget du har ødelagt mig. Hvorfor har jeg kæmpet så lang tid for at vise dig at jeg ikke er det monster, når du alligevel holder så meget fast i det. Jeg vil nok altid bare være sådan i dine øjne, og derfor skal jeg aldrig mere have noget med dig at gøre igen. 

Jeg håber du læser det her, og jeg håber det gør ondt. Allerhelst vil jeg gerne skrive det til dig og give dig en sviner, men hvad nytter det? 

Hav et godt liv. 

[howtobehopeless]

Dato formatet virker ikke på min mobil og det giver mig næsten lidt angst fordi så kommer det her ikke til at ligne alt andet jeg har skrevet. Men har brug for at skrive lige nu ...

Klokken er 03.21 og alt er forfærdeligt. Den sidste uge plus det løse, har været så fyldt med angst og kaos at min krop føles som om den er ved at falde fra hinanden. Jeg har altid ondt i maven og jeg føler mig konstant tom indvendigt. Jeg kunne græde konstant hvis jeg gav mig selv lov til det. Og nu kan jeg heller ikke sove ordentligt, for at gøre alting endnu bedre.

Alt det her fordi jeg har sat mig selv i en lorte situation. En situation hvor hvad end du har gjort næsten ikke har haft nogle konsekvenser og nu føles det forkert at sige fra. Det føles hele tiden som om at det er min egen skyld at det er kommet så vidt, og at jeg har fået det så dårligt. Alt sammen er min skyld.

Jeg skulle have sagt fra for lang tid siden. Jeg skulle have trukket mig for lang tid siden. Jeg skulle ikke have ofret mig selv for at beholde dig. Men jeg gjorde alle de her ting. Jeg satte mig selv i denne her situation. Det er jo ikke din skyld at jeg stadig elsker dig, og konstant hungre efter bekræftelse fra dig. Det er dog din skyld hvordan du vælger at håndterer det.

Jeg kender ikke nogen som dig som kan gøre alt det rigtige og alt det forkerte på samme tid, og gøre mig så forvirret at jeg ikke længere ved hvad der er sandt og hvad der bare er indbildning. Jeg ved ikke hvad der er op og ned på os, og det eneste jeg ønsker i hele verden er noget ro snart. Om det er med eller uden dig i mit liv gør efterhånden ikke nogen forskel.

Det er sørgeligt ikke? At jeg snart har givet så meget op at jeg ikke længere går op i om du er med mig fremover eller ej. Ikke fordi jeg ikke vil have dig i mit liv men fordi det efterhånden kræver så meget af mig at det overskygger alt andet, og det kan jeg ikke klare mere.

Alt jeg ville have var at du skulle få noget hjælp til at bearbejde det sidste så det ikke gik udover mig mere, og alligevel er det mig der ender med at føle, at jeg behandler dig skidt og at jeg er en nar. Sjovt hvordan sådan noget nogle gange fungerer ...

[howtobehopeless]

17/02/20

Du vil hellere tage afstand end at få hjælp, og være med til at forbedre situationen. Det er godt at vide. Så ja, måske er afstand godt for os for jeg skal ikke give dig flere chancer. Håber du får det godt 

[howtobehopeless]

12/12/19

Jeg var endelig blevet okay med hvordan mit liv så ud. Hvordan jeg altid ville være alene og hvordan jeg var klar til den dag du havde fundet en ny. Jeg var klar til at støtte dig som din ven og intet mere. Jeg havde brugt alt min energi og tid på at nå til det her sted, og lige pludselig var jeg slået tilbage til nul. Som om at alt det jeg har kæmpet for i så lang tid, nu er ligegyldigt fordi jeg sidder og græder over de samme ting som før - igen. 

Jeg undskyldte det konstant med at du havde det skidt, og det tydeligvis bragte nogle ting op i dig, som du måske ikke var stærk nok til at skubbe væk fra dig, eller at gemme væk, og derfor underkastede du dig dine egne følelser og behov. Måske helt uden at tænke på mine følelser og behov. Uanset om det er dét der er sket eller ej, kan jeg ikke give dig skylden. Jeg skulle have stoppet det selv, sagt fra, og sørget for at passe på mine egne følelser i stedet for kun at passe på dine. Det gjorde jeg ikke, og jeg lod mig falde ned i det samme hul, som jeg har kæmpet så hårdt for at komme op ad. For jeg havde også brug for bekræftelsen, omsorgen, “kærligheden”, og ideen om noget der måske kunne ske. (Men aldrig vil ske). Jeg hengav mig fuldstændigt til dig, vel vidende at det kun ville være et spørgsmål om tid før det ville vælte. 

Og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Vi har været det her igennem mange gange nu, og af en eller anden grund har vi aldrig fundet noget der virker. Min eneste løsning er at sige farvel til hinanden - for good. Fordi jeg må indrømme overfor mig selv at jeg tydeligvis stadig ikke er stærk nok til at sige nej til dig, hvis jeg ser nogen form for glimt af alt hvad jeg savner. Så derfor må min løsning blive at fjerne mig helt fra dig, selvom det er det sidste jeg har lyst til. Men det kan være det er det eneste der virker for mig, og jeg bliver nødt til at tænke på mig selv og ikke på dig.

Jeg elsker dig af hele min hjerte, og jeg ville ønske vi kunne fikse alting og bare være lykkelige sammen. Men jeg ved hvad du vil svare, og jeg ved du aldrig ville tænke sådan. Så måske burde jeg bare give op og give slip på dig. En gang for alle. 

Jeg ville ønske du var i stand til at elske mig lige så højt som jeg elsker dig. For så tror jeg slet ikke du ville udsætte mig for det her, hvis jeg virkelig betød så meget for dig, som du godt kan lide sige. Og tro mig, der er ikke noget værre end at sidde her, stortudende, og føle at jeg ikke tør tro på noget af det du siger til mig. For jo, jeg er sikker på at du holder af mig til et hvis punkt. Men måske ikke så meget som du selv tror, og i hvert fald ikke nok til ikke at være villig til at kaste alting overbord, pga. følelser og lyster. 

Nogle gange er jeg bange for at du elsker min krop mere end du elsker mig, og det får mig til at føle mig ulækker, forkert og utilstrækkelig. Jeg håber det ikke er sådan men nogle gange ved jeg ikke hvad jeg skal tænke, og det smerter mig virkelig. 

Jeg ville være villig til at stole på dig igen, og arbejde på vores tillid hvis du virkelig viste mig at det ville gøre alt bedre. Men det er ikke sket og jeg er træt af at have ondt og være såret. Jeg er mere værd end én der ikke kan bestemme sig for hvad han vil bruge mig til. 

[howtobehopeless]

16/10/19

Jeg tror ikke du reelt ved hvad det her betyder. Jeg tror at du regner med at jeg altid er der, så jeg kan stå og se på dig være lykkelig uden mig, men ikke selv få plads til at gøre mig selv glad. Jeg har ikke været rigtig glad siden du skred og det er på tide jeg bliver det, og det bliver formentlig uden dig, for du er tydeligvis ikke i stand til at skille tingene helt ad og give helt slip på mig. For du nægter tydeligvis at give slip på mig, og min mulighed for at vi kan have det godt hver for sig sammen. Du har selv trukket vores forhold herhen hvor det er i dag. Du har selv “leget kærester” med mig i et år nu, vel vidende hvad de har gjort ved mig. Og nu stoler jeg ikke på dig mere. Jeg stoler ikke på at du vil mig det bedste, og jeg stoler ikke på at du reelt vil have et venskab. 

Der er gået halvanden uge siden vi sidst snakkede om alt det her, og vi havde haft nogle rigtig anspændte uger før det. Jeg troede virkelig du havde fattet det, og forstået hvordan mine følelser stadig var og hvor ondt selv små ting gjorde på mig. Men det havde du tydeligvis ikke, for allerede 2 dage efter opførte du dig som om vi aldrig havde haft den samtale. 

Du fortjener ikke mit kærlighed og støtte mere, for du misbruger den og udnytter mig, indtil du finder en der kan erstatte det - og så smider du mig væk. Og så er det mig der står tilbage, ked af det, ødelagt, knust, såret, og med mistet håb for alt kærlighed fordi jeg endnu en gang har sat dine følelser over mine egne. Men ikke mere. Hvis du ikke kan give mig det jeg vil have, vil jeg slet ikke have dig mere. 

Det værste er at jeg inderligt stadig tror på at vi kunne blive lykkelige sammen, men det gør du tydeligvis ikke - selvom du godt kan lide at give mig det modsatte indtryk. Du tror stadig på det værste i mig, og alene af den grund burde jeg være gået for længst. Du er bange for at blive såret igen hvis du gav os en chance mere, men jeg tror lige så meget at du er bange for at jeg har ret - at vi ville blive glade sammen. 

Indtil videre har du været min største kærlighed, og jeg håber enderligt ikke at jeg ender mine dage sådan. Der må findes nogen derude der kan elske mig bedre end dig, og behandle mig bedre end dig, og en der faktisk fortjener alt den støtte og kærlighed jeg giver til folk. Ikke en der leger med mit hjerte, og fylder mig med uopnåelige håb.

Og jeg ved du vil til en hver tid forsvare det med at sige; “det var ikke min mening”, “jeg vil jo ikke gøre dig ondt med vilje”, “jeg tænkte ikke over det”, “det er jo fordi jeg stadig holder af dig”, “det er også svært for mig”, “jeg troede du var okay med det”. Du har sikkert ikke sagt de her ting for at være elendig, men når alt kommer til alt er det dårlige undskyldninger der frasiger dig selv en helvedes masse ansvar, og putter en masse skyld over på mig, fordi du ikke har kunne opføre dig ordentligt og finde ud af hvad du ville med mig. 

Det er nok mit længste indlæg om dig, og alligevel føler jeg ikke at jeg har sagt noget som helst. Jeg har så uendeligt mange dårlige følelser indeni mig, og har haft dem så længe at jeg føler jeg aldrig kan blive fri af dem. Jeg er så såret og ødelagt af alt det her, og jeg aldrig ved om jeg blivet god igen. Jeg troede du var så meget bedre end alle andre, men nej du er bare rigtig god til at sige tingene på en anden måde. Uanset hvor uretfærdigt behandlet jeg føler mig, så ønsker jeg dig ikke noget ondt, fordi jeg elsker dig stadig og det vil jeg nok altid gøre. Men jeg kan ikke aktivt elske dig mere. Jeg kan bare håbe på at du endda står og har brug for mig, og ser at jeg ikke er der. For jeg tror først det vil være dér du virkelig forstår hvordan livet er pga. den beslutning du tog. 

Du skubbede mig væk, og jeg burde ikke være blevet ved med at løbe tilbage. Du sagde nej, til min livslange støtte og kærlighed og jeg blev ved med at give dig den, og det har du nydt godt af mens du har kunne fjolle rundt med en masse andre. For uanset hvordan det gik, så ville jeg jo altid stå her tilbage og vente på dig med åbne arme, og du kunne lade som om at tingene aldrig var sket. 

Du opføre dig som om du er gladere uden mig, og det er jo også det du har valgt at dit liv skulle være, så jeg håber da for dig det er sandt, da det er sådan dit liv vil være fremover. Uden mig. Uden min støtte. Uden min kærlighed. Uden alt hvad jeg nogensinde har givet dig. Håber du finder det du leder efter, når nu jeg åbenbart ikke var dét du ville have.