#regnskyll

[litteraturhistorikeren]

Jeg sås også med en anden veninde i dag, det var så hyggeligt. Vi har reconnected efter ikke at have talt sammen i fem år; siden foråret har jeg prioritetet at se hende, hver gang jeg er i Aarhus. Bagefter gik jeg hele vejen hjem til min mor, blev fanget i et kæmpe regnskyl i skoven, stod under træernes ly og lyttede til regnen. Jeg har gået 13 km i dag, og det føles rart

[lasirenetta]

La quarta settimana: En cappuccino er jo i virkeligheden utrolig kedelig

Om mandagen var første lektion aflyst, så jeg spiste morgenmad med Claire og Lisi på en cafe tæt på universitetet. Her bestilte jeg en “torta alla nonna”, der er en klassisk italiensk tærte med vaniljecreme, mørdej og pinjekerner på toppen, og den kunne selvfølgelig klart anbefales. Ellers gik de efterfølgende dage med at studere, gå ture og spise frokost med Giorgia og Simona. Efter frokost plejer de altid at drikke en “caffè” - og nej, det er ikke den klassiske cappuccino eller caffèlatte, som de danske unge plejer at købe. Det er ekstremt stærk kaffe tilbederedt i en Mokkabrygger og serveret i en “tazzina” (dvs. en lille kop, der bruges til at servere espresso). De fleste drikker den uden noget, mens de mindre hardcore tilsætter sukker. I starten kunne jeg næsten ikke få det ned - den bitre smag fik mine ansigtsmuskler til at trække sig sammen på måder, som de ikke burde - men jeg må inddrømme, at det er vokset på mig. Faktisk er det blevet så stor en del af min rutine (til morgenmad og efter frokost), at jeg ikke tror, at det er en vane, som jeg slipper - selvfølgelig uden sukker. Og så skal det være den stærke og rigtige slags tilberedt i en Moka. En cappuccino er jo i virkeligheden utrolig kedelig!  

Torsdagen kan bedst beskrives med tre ord: regn, regn og regn. Men jeg er jo ikke dansker for ingenting, så om eftermiddagen vovede jeg mig ud på en kulturel gåtur med Marilena og Momo, hvor vi udforskede Perugias smalle stræder og kirken i centrum. Det skulle dog vise sig, at regnen på ingen måde havde tænkt sig at stoppe. Om fredagen var der et kæmpe regnskyl, og i nyhederne kunne vi læse, at der havde været oversvømmelser i Marche (regionen ved siden af Umbrien), hvor flere var døde. Så grelt stod det heldigvis ikke til i Perugia, så om eftermiddagen var jeg på rundvisning på skolen, hvor vi var rundt og se alle de fine lokaler og levn fra fortiden. Det gjaldt alt fra freskoer fra 1800-tallet til statuer fra Mussolinis tid (som naturligvis var pakket godt væk i kælderen). Om aftenen var jeg i byen med Simona og hendes ven Emmanuelle, hvor vi blandt andet var til en minikoncert i Via della Viola med et italiensk band, der sang sange på napoletansk og klassikere som “Volare (Nel Blu Dipinto Di Blu)”.  Og så fik jeg også lært et nyt bandeord (“cesso”), men jeg vil spare jer for oversættelsen.  

Om lørdagen var jeg på rundtur i Perugia med Momo, Marilena og Anna, som er en svensk pige, som jeg også har mødt hernede. Vi var blandt andet oppe i toppen af Torre degli Sciri og på tur i en park, hvor vi fandt et valnøddetræ med modne valnødder, som vi spiste. Jeg fandt senere ud af, at parken er kendt for at være stedet, hvor Perugias drug dealers og andre skumle typer holder til, men det er måske ikke så mærkeligt, for der er en fantastisk udsigt ud over byen, og et eller andet skal de jo bruge tiden på, mens de venter på den næste kunde.  Senere tog vi i byen, hvor vi blandt andet så en ildkunstner og hørte flere små minikoncerter.  Om søndagen spiste jeg brunch på Pinturicchio sammen med de andre, hvor jeg fik den BEDSTE cappuccino, som jeg har fået i Perugia! Ja, en “caffé” er stadig min favorit, men en cappuccino kan altså også noget om morgenen.

[iturastwordblog-youdidntseethis]

Regnskyll, you're always in a Lee mood after that one single dream that flipped you upside down.

Finished Dragon of Tickle Torture, Recule! The second fanmade dragon for @fluffomatic ! Not as fluffy and adorable, but very scary and just a liiiittle bit smaller than Emmisear.

[propelluft]

#Norwegian: Lukten av regn har faktisk ett eget navn: Petrichor. Det skyldes frigjøring av en organisk forbindelse som våre neser er meget følsomme for. Forbindelsen kommer blant annet fra bakterier i jord og planterester. 🦠 (2 bilder) - #English: The earthy scent of rain actually has a name: Petrichor. What you’re smelling is a molecule being made by a certain type of bacteria in soil and plant residues. Human noses are extremely sensitive to this organic compound 🦠 (2 pictures)

[bodoposten]

Advarer: - Ønsker ikke at 2021 skal bli et nytt rekordår for båtskader

Advarer: – Ønsker ikke at 2021 skal bli et nytt rekordår for båtskader

Skadetall fra forsikringsselskapet If viser en sterk økning i båtskader fra 2019 til 2020. Her er båtekspertens beste tips for å sikre seg mot en kjedelig avslutning på årets båtsesong! Ekstremvær med kraftig vind og voldsomme regnskyll blir mer og mer vanlig. Dette gjenspeiles også på skadestatistikken. Tall fra foregående år viser en markant økning i antall båtskader i oktober måned på 60…

[blackhyena]

i was tagged by @regnskyll, thank you!!!!

rules: answer 17 questions and tag 17 people you want to know better

nickname: zanna!!!!!! for other nicknames..... get to know me better lmao

zodiac sign: libra

height: 166cm 

hogwarts house: sorry im too pretty 

last thing i googled: FEET TO CENTIMETRES CONVERSION..... IM NOT VERY SMART OKAY

song stuck in my head: the moment you asked me this i forgot every song ever. im going to say dynasty by rina sawayama because i cannot!!!! stop!!!! listening!!!!

amount of sleep i get: about 8 or 9 hours at the moment, im loving not having an alarm in the morning!

lucky numbers: 9!

dream job: hard to say when im kind of slowly but surely on my way there lmao! if academia doesnt work out, i want to be a gay bookshop owner.

wearing: leather look leggings, baggy paisley shirt and socks with stars on!

instruments: i play guitar and i sing!

random facts: i can’t ride a fucking bike

aesthetic: romantic gay goth vampire idiot!

this was very rushed sorry im about to do a zoom pub quiz!!! i tag uhh @wulfalice @maryiofengland @melmoths @gobnaits  @byronicism @squeakingcleopatraboy if you want to try!!!! 

[thatwizardofearthsea]

tagged by: @tisiphoness  Hey! Thank you very much for this tag, it’s really fun!

rules: answer 17 questions and tag 17 people you want to know better

nickname: Difficult question. I think I don’t have one ^^””

zodiac sign: Capricorn 

height: 163 cm (European metrics! Yay!)

hogwarts house: Ravenclaw but I’m a Hufflepuff in the heart and I’d like to call myself a Ravenpuff

last thing i googled: ohh, totally boring research things. I googled “what is the difference between T-SNE and PCA analyses”. I’m forcing myself to learn more about high-throughput data analysis. 

song stuck in my head: “Jolene” by Dolly Parton “Devil’s Spoke” by Laura Marling (I love indie folk) 

amount of sleep i get: Around 7 hours but lately it’s so messed up!

lucky numbers: 8. I just like it since early school years. 

dream job:  Another difficult question. I actually don’t know it anymore. If you asked that 5 years ago, I’d say to be a lecturer or scientist and study different cell differentiation models in cancer research. Nowadays, I just want to have a peaceful job with good colleagues. I have very low standards after I’ve spent years in academia. I just want to stay away from toxic workplaces and PIs.    

wearing: MY PJs!

instruments: oh, sadly I can’t play any instruments. I wish I could play piano though.  

random facts:  Fika is translated as “a coffee and cake break” from Swedish but I think it is more than that. It’s a holy ritual and kind of mandatory break, which you can’t go and disturb someone to return work for any kind of reason.

aesthetic: I just checked out my Pinterest page to see what I’d like to pin lately. So it seems to be mid-skirts with flowers on black background and over-sized sweaters. Overalls! Mid-heel shoes! Tortoiseshell cats and snow leopards, wolves! Bullet journals with some new illustration ideas. Knitting patterns. Royai (A never ending ship!). TV, movie, book and Kdrama characters and some actresses & actors -__- ( Very big confession: special attention goes to Park Seu-joon nowadays)

tagging:  @libraryofalexandria @fulltimeprocrastinator @regnskyll @grininkararsizligi @gezegentozu

[wiadomosciprasowe]

Folk pusser opp, men glemmer taket

https://www.y6.no/folk-pusser-opp-men-glemmer-taket/

Folk pusser opp, men glemmer taket

Det er flere titalls millioner i erstatninger som følge av utette tak og vegger. Ekspert Simon Andre Olsen viser et område det er viktig å sjekke. Dato: 05-05-2020 14:57 CEST Opprinnelig tittel på pressemeldingen: Folk pusser opp, men glemmer taket Kategori: , Økonomi, finans Forsikring, forsikringsspørsmål

Erstatningene som følge av utette tak og vegger økte med 50 prosent i første kvartal sammenlignet med tilsvarende periode i fjor.

Hittil i år har Gjensidige registrert over 1 000 saker med utbetalinger for nærmere 40 millioner kroner. I disse Korona-tider er det mange som bruker tiden på å snekre, mekke ting i hjemmet og fikse hagene.

– Men områder som er usynlige er det fort gjort å glemme, slik som det som skjuler seg under taksteinene. Nå er det en gyllen anledning til å fikse også på dette viktige området, sier tømrer og rådgiver Simon Andre Olsen i Gjensidige.

Mange tak er 30-40 år gamle. – Vi så at mange av disse var representert i skadene som kom under noen kraftige regnskyll i vinter, sier han.

Han mener boligeiere bør ha som mål å inspisere taket nøye to ganger i året, gjerne rett før og rett etter vinteren.

– Man kan få et godt inntrykk av tilstanden på taket ved å studere det fra bakkeplan. Men det er som regel enda bedre å sjekke det på nært hold, sier eksperten.

Sjekk om deler har løsnet, sprekker i fuge rundt pipe, rust eller deformasjoner i beslag. Her må det være så helt og tett som mulig.

– Frost og snø kan sprenge opp eller flytte på både takstein og beslag. Undertaket skal ta unna kondensvann fra takstein og vann som kommer bak taksteinene, sier han. Yttertekkingen er aldri helt vanntett, og over tid vil belastningen redusere levetiden på undertaket og undertaksbelegget.

– Dette er en bygningsdel som ofte har kortere forventet levetid enn selve taksteinen, opplyser eksperten.

Oppdager du svarte prikker, svellinger, vannskjolder eller misfarging på loftet? Drypper det rett og slett innvendig fra taket? Kontakt forsikringsselskapet ditt, er Olsens råd.

Om taket begynner å lekke uten at det for eksempel er en storm som river det av, dekker toppforsikringen Hus Pluss alt fra og med bærekonstruksjonen og innover, men ikke selve taket. Men har du et tak som ikke er byttet på 50 år, så dekker ikke forsikringen de innvendige følgeskadene heller.

Kilde: Pressekontor Gjensidige Forsikring ASA – PRESSEMELDING –

————

Hashtags: # #Økonomi, finans Forsikring, forsikringsspørsmål Økonomi, finans Forsikring, forsikringsspørsmål

[litteraturhistorikeren]

Tordenvejr og regnskyl med åbne vinduer <3

[danskboligforsikring]

Mere ekstremt vejr på vej: Beskyt din bolig mod skybrud

Mere ekstremt vejr på vej: Beskyt din bolig mod skybrud

Mere ekstremt vejr på vej: Beskyt din bolig mod skybrud Igen i år har sommeren budt på heftige skybrud og kraftige regnskyl både i Danmark og de lande, der ligger omkring os. Det er sædvanligvis ensbetydende med vandskader og forsikringssager, der er super ærgerlige og ikke mindst rerssourckrævende. Samtidig forudser flere uafhængige eksperter, at vi skal regne med flere ekstreme vejrfænomener…

[australienadventure]

Julian Rocks & regnskyl

I dag har jeg sovet til klokken 10:00. Så spiste jeg morgenmad og tullede lidt rundt. Ved 15:00 tiden, gik jeg og 5 andre mod Byron Bays Lighthouse. Det var en tur på ca. 4 km. Det gik fint, og vi var næsten fremme, indtil en af de andre faldt og vrikkede om på foden. Så måtte vi ringe efter en taxa, så hun kunne komme tilbage til byen. Efter hun og 3 andre tog taxaen tilbage, fortsatte jeg og en anden for at g�� hele ruten. Det blæste virkelig meget, og det galt om at holde godt fast på sin telefon, for ikke at miste den! Vi så nogle store bølger, der ramte ind mod klipperne med et brag. Det var meget flot.

Fra hvor vi stod, kunne jeg se det område jeg havde snorklet i, Julian Rocks. Det var sjovt at se på afstand, og jeg kunne sagtens genkende det.Efter vi fik taget nogle billeder, tog vi tilbage mod byen.

Så spiste vi aftensmad og mødtes med de andre til en film.

I dag går turen mod Outbacken. Jeg vågnede ved 10-tiden, og spiste morgenmad. En af pigerne vågnede op med en løs fortand og spurgte om jeg ville tage med hende til tandlægen, det kunne jeg godt. Vi fandt en rute og tog så afsted. Da vi havde gået ca. 1 km, begyndte det at styrtregne. Det blev ved og ved, det var så voldsomt at jeg decideret soppede i mine sneakers. Puha.

Hun kom til tandlægen og fik rettet sin tand, og så tog vi tilbage mod hustlet. Da jeg kom tilbage røg det våde tøj og mine sko i tørretumbleren og derefter gik jeg ud for at finde noget frokost. Det blev til en dyr men lækker panini med kylling, advokato og tomat. Nu er klokken ca. 15.30, så bussen kører om 1,5 time mod Surfers Paradise. Der skal jeg være en enkelt nat, inden jeg skal med et fly mod Alice Springs i morgen tidlig. Så nu skal der styr på det sidste, og så er det ellers bare afsted.

[propelluft]

#Norwegian: Lukten av regn har faktisk ett eget navn: Petrichor. Det skyldes frigjøring av en organisk forbindelse som våre neser er meget følsomme for. Forbindelsen kommer blant annet fra bakterier i jord og planterester. 🦠 (2 bilder) - #English: The earthy scent of rain actually has a name: Petrichor. What you’re smelling is a molecule being made by a certain type of bacteria in soil and plant residues. Human noses are extremely sensitive to this organic compound 🦠 (2 pictures) … (ved Hornindalsrokken) https://www.instagram.com/p/B2CO-FJIeYo/?igshid=1ta6lu3f6r96a

[dumildekineser]

Fejemænd og fejedamer i Beijing

Af John Tang

Jeg cykler hver dag langs Chang avenue som går forbi Tiamen pladsen, folkets store sal og den forbudte by. Dette er nok den vigtigste gade i Beijing og måske i Kina da magten er centreret her. Derfor skal gaden tage sig godt ud og derfor er der guld rækværk, gadetræer, mange blomsteropsatser, meget politi og militær, mange trafikkontrollører og mange gadefejere.

Det er faktisk disse fejemænd og fejekvinder der er mest fascinerende, både fordi der er så mange af dem, men også fordi man her ser en kæmpe arbejdsstyrke som overalt i Beijing sørger for en pæn by. Blade får ikke lov til at ligge længe og er der kommet et stort regnskyl er det også dem som nidkært får skubbet vandet ned i afløbene. Nivelleringen af veje og fortov er ikke altid lige god og der ligger ofte meget store vandpytter tilbage efter store nedbør til gene for både gående og cyklister.

Kineserne elsker ny teknologi og nye produkter generelt og alt fra vesten er på en eller anden måde ofte smartere end deres egne produkter, som tillige ofte ligner noget vestligt. Fejemændene og fejedamerne er her en undtagelse. Man ser aldrig en moderne kost med ergonomisk håndtag og kunstige børster. Den anvendte kost er stadig en rund pind hvorpå der er påmonteret forskellige former for strå eller grene tilpasset forskellige formål. En rigtig udstyret fejevogn har altid mindst fire forskellige koste og det har taget mig nogen tid at regne ud hvad der adskiller dem. Hvis vi nu starter med dem der har strå påmonteret, så er der en der er skåret skråt og en der er skåret lige. De er begge til fin fejning, dvs der fejes grundigt og alt fejes op. Den ene er god til det jeg vil kalde baglæns fejning, dvs man trækker kosten efter sig og til forlæns fejning, hvor kosten skubbes fremad foran. Den skråt skårne kost benyttes på tilsvarende vis til fin fejning hvor kosten svinges ude på den ene side. Fidusen ved strå frem for kunststof er, at kosten om man så må sige kan skæres til, dvs man kan få det skær på kosten som lige passer til ens eget temperament. Der er vedlagt et billede hvor I kan se en fejemand fejedame vogn med fleretyper koste og en beholder til opfejning.

De to koste med påmonteret grene tog det lang tid at regne ud hvad de anvendes til, men jeg tror nu jeg har fanget den. Den ene hvor grenene er uden blade og hvor grenene ikke er helt så lange som den anden er til det jeg vil kalde grovfejning. Den benyttes til i en ruf at få fejet store mængder blade sammen med store cirkelstrøg. Virkeligt effektivt og noget der flytter bjerge. Den anden, den med lange grene som stadig har blade på er virkelig en specialkost og den det har været sværeste regne ud, indtil jeg en dag kom ud lige efter et regneskyld. Den anvendes til at flytte vand væk fra vandpytter, dvs den kan både skubbe og trække vand afsted på en forholdsvis effektiv måde som helt sikkert ikke kunne forekomme med en almindelig kost. Nu anfører jeg at der er en kostetype med grene, hvilket jeg helt sikkert har set, men der også den yderligere variant at i stedet for grene fra buske kan denne type være monteret med tynde bambus pinde som enten kan være med eller uden blade, dvs de er enten friske eller tørre.

Nu spekulerer I sikkert over hvorfor jeg bruger så meget tænketid på koste samt fejemænd og fejedamer. Det skyldes helt sikkert, at man får tid til at observere samt fundere når man to gange dagligt kører langs denne gade. Der er tid hertil. Det skyldes også noget fra min fortid. Nemlig en erindring fra dengang hvor jeg mødte op på min praktikplads hos Cykelproducenten Kildemoes i Nr. Lyndelse på Fyn lige efter årsskiftet til 1994. Jeg tror ikke det var på første dag, men det var i hvert fald i en af de første uger, hvor jeg blev sat til at feje værkstedsgulvet. Værkføren mente, at en hver god smed også skal være god til at feje - ellers mangler der noget i uddannelsen. Og hvor kan uddannelsen gøres bedre end på praktikpladsen. Så jeg måtte feje. Efter nogen tids observation kom værkføren hovedrystende hen til mig. Jeg kunne godt ane han ikke var tilfreds med min skubben rundt med kosten, og så fik jeg et kursus i at feje, dvs hvorledes man kan fin-feje både forlæns og baglæns effektivt. Det er kommet mig til gode lige siden når der skal fejes. Kosten egnede sig ikke til sidelæns og grovfejning og derfor fik jeg ikke lært dette. Det med vandet kom ikke på tale. Jeg sidder nu her med en følelse af at min uddannelse i virkeligheden har været mangelfuld og at vi i Danmark generelt har mistet grebet om hvorledes en ordentlig kost tilvirkes samt hvordan den svinges mest effektivt.

[bodoposten]

Millionskader etter regn på sommeren

Millionskader etter regn på sommeren

I juli og august i fjor ødela regnskyll for over 136 millioner kroner, viser forsikringstall. Nå er den verste tiden på året for styrtregn. Meteorlogisk institutt melder nå om fare for styrtregn på gult nivå for deler av Østlandet og Sørlandet. Ødeleggelsene etter overvann og vanninntrenging på privat eiendom og bedrifter i juli og august i fjor økte til 136 millioner kroner fra 104 millioner…

[milleborup]

Hai Wan Pass fra Hué til Hoi An

Efter 150 km. på motorcykel over Hai WAN Pass kom vi fra Hué til Hoi An. Det var en ligeså smuk tur, som vi var blevet lovet, og guiderne var helt i top! Det var fedt at komme på motorcyklen igen, da det simpelthen bare er den fedeste måde at se landet på! Turen tog ca. 7 timer inkl. stop undervejs. Vi stoppede både ved en fiskerlagune nær Hué, et vandfald som var lavet til et helt badeområde midt ude i skoven, hvor vi badede og gik lidt rundt. Også her ville nogle asiatiske turister have taget billede med os - men denne gang i bikini... 😑 Efterfølgende holdt vi frokost/badepause på Langco Beach på vejen hen mod Hai Wan Pass. Her måtte vi blive i lidt længere tid end planlagt, da et ordentligt regnskyl lige skulle passere. Her sad vi på vores egen private pavillon og spiste lækker seafood næsten i ly for regnen. Det var nu meget hyggeligt 😍 Så gik turen op over passet op til toppen, hvorfra der var den vildeste udsigt udover Langco Beach og Hai Wan Pass på den ene side og Vietnams 3. største by, Danang på den anden side. Flere brudepar kom også derop for at få det perfekte bryllupsbillede med havet i baggrunden. Det eneste, der manglede var en blå himmel, før det lignede noget, man finder i rejsekataloger! Efter en tur ned på den anden side af Hai Wan Pass og en tur gennem Danang by kom vi endelig til Hoi An - byen vi har set frem til at komme til, lige siden vi ankom til landet 😅 Her har vi valgt at blive i 5 dage, fordi det bare skulle være den hyggeligste by med masser af fede ting at give sig til. Efter kun få timer er vi allerede imponerede over byen i forhold til alle de andre steder, vi har været. Hoi An er skrædderbyen over dem alle. Her holder mellem 300 og 500 skræddere til, og man kan ikke gå 10 meter uden at møde en ny skrædder. Vores guider startede med at køre os til en skrædder, som han kender og kan anbefale. Her blev vi vist hen til et bord, fik en flaske vand og en tablet stukket i hånden. Så kunne vi ellers bare kigge på de muligheder, de havde, eller man kunne vise dem et billede af det, man har i tankerne. Det gjorde vi så og vi fik oplyst en anslået pris for de to festkjoler, vi gerne vil have syet. Herefter blev vi så kørt til vores hotel, som er vildt lækkert og har pool og det hele! Efter et tiltrængt bad gik vi hen til den gamle bydel, som summer af liv, og ikke mindst hvor det VRIMLER med skræddere! Ikke kun tøj, men også speciallavede lædertasker og sko kan man få lavet, og vi er allerede bange for at komme til at købe os fattige i den her by 🙈 Nu fandt vi så en anden skrædder, som muligvis kan lave drømmekjolerne billigere end det første sted, så der vil vi nok gå hen i morgen og få taget mål og få bestilt den helt rigtige model! Udover at købe os fattige i specialsyet tøj og sko skal vi bruge dagene i Hoi An på en cykeltur rundt i byen og ud til en lækker strand, vi skal på madlavningskursus, på en tur ud til en ø, hvor man kan snorkle, og så snakker vi lidt om at holde spa-dag den sidste dag, hvor vi skal med nattoget om aftenen. Hoi An er nemlig også fyldt med lækre spa-steder. Udover alle de fede aktiviteter, byen har at byde på, er her også bare vildt hyggeligt med små gåvenlige gader - og fyldt med turister - dog på den gode måde 😄

[arknorway]

Pegasus

Jeg må få beklage mangelen på blogger i den siste tiden, men det har vært så altfor mye å henge fingrene i, og internettet på det nye hotellet var så sjukt dårlig at ingenting funket. Jeg skal allikevel prøve å skrive om det som har skjedd i løpet av den siste tiden.

 Da flåtten har tatt helt overhånd på shelteret etter et lite regnskyll har vi skaffet shelteret en ny spray-maskin, slik at de kan spraye både bakken og hundene med et middel som dreper flåtten. Problemet med denne er at flåtten blir hengende igjen på huden, og at den bare virker der og da. Allikevel er dette bedre enn ingenting, og de verste innhegningene har nå blitt sprayet ned, slik at de hundene som er verst rammet ikke skal miste for mye blod. Vi har også fått kjøpt og gitt ut til sammen 75 Bravectoer, noe som er et helt sykt antall. Tusen takk til alle som har donert og gjort dette mulig - Dere har vært med på å redde 75 liv!

 Marina fullt utstyrt med ny spray-maskin

Her er Joyce og Marina i full gang med å spraye ned en av hundene i Dolly og Divas innhegning, som er sterkt rammet da den har jorde på 2/4 sider. 

 Da varmen virkelig har ankommet for å bli fant jeg ut at jeg ønsket å gjøre noe litt ekstra for noen av hundene på shelteret. Det er nemlig noen av dem som bader i vannbøttene sine, noe som ikke er så lurt da vannet bare blir skiftet en gang om dagen (noen ganger ikke hver dag en gang, avhengig av antall frivillige). Jeg gikk derfor til innkjøp av 5 mobile barnebasseng i plast, som jeg har hatt med meg rundt når jeg har vasket vannbøtter, og disse falt veldig i smak. Jeg er ikke så sikker på hvor lenge de varer, men de har ihvertfall skapt et lite lysglimt i hverdagen for noen av hundene.

 Riva fikk seg et etterlengtet bad 

Elaine var også veldig fornøyd med sitt badebasseng

Fra noe godt til noe helt forferdelig. Søndagen var jeg på shelteret hele dagen (fra klokken 06.30 om morgenen), og fikk virkelig oppleve hva en dag på shelteret kan by på. Vi fikk gjort unna alt av vann og avføring, og følte ting var på god gli. Utpå ettermiddagen fikk Marina en telefon fra noen som hadde sett en hund som var påkjørt like ved shelteret. Joyce og jeg rykket ut, og da vi kom kjørende på motorveien så vi hunden komme gående mot oss. Vi fikk stoppet trafikken og hentet inn hunden som virket veldig medtatt, men allikevel veldig glad for å bli plukket opp. Det var nesten som om den bare ventet på at noen skulle hjelpe den. Den hadde blod rennende nedover hele ansiktet, og sjanglet litt når den gikk. Jeg ble veldig imponert av hvordan Joyce håndterte situasjonen, da hun gikk rett bort – helt uten redsel – og løftet den store hunden inn i bilen. Da vi fikk hunden inn i bilen så vi at den hadde alvorlige skader i hodet. Jeg fikk helt bakoversveis med en gang, for i sårene på toppen av hodet så jeg noe som bevegde på seg hver gang hunden pustet. Jeg tenkte med en gang at såret var så dypt at man kunne se inn til en del av hjernen, men dette skulle vise seg å være noe helt annet.

  Dersom du ikke tåler så mye detaljer om skader, blod og insekter, fraråder jeg deg fra å lese de neste avsnittene. Jeg advarer også mot sterke bilder, dersom du åpner linkene.

Det viste seg nemlig å være kjempestore larver som hadde begynt å spise hunden innvendig. Da alle veterinærkontorene var stengt (siden det var søndag), og ingen hadde mulighet til å møte oss før neste morgen, ble vi nødt til å sette i gang tiltak på egenhånd. Vi fikk derfor plassert hunden i et skjul på shelteret, og gitt den en antibiotika injeksjon. Deretter måtte vi sette igang med å plukke ut larver fra sårene. Problemet med dette var at larvene gjemte seg med en gang vi begynte å røre i såret. Med visshet om at disse larvene kunne drepe hunden over natten, ble vi nødt til å plukke larver i flere omganger utover kvelden. Jeg skal ikke skryte på meg at jeg gjorde mye, det var i all hovedsak Joyce som plukket, jeg fungerte mer som en assistent. Hunden oppførte seg helt eksemplarisk, og ut i fra det blikkene den sendte oss er jeg sikker på at den visste at den fikk hjelp til tross for de utrolig sterke smertene den måtte ha hatt. Ettersom vi fikk ut flere og flere larver gikk det opp for oss at dette ikke var skader fra en påkjørsel. Denne hunden hadde blitt hardt mishandlet, og antakeligvis slått gjentatte ganger med en gjenstand med noe spist metall på. Den hadde hull som så ganske like ut oppå hodet og på siden, og disse var definitivt ikke forårsaket av en bil. I tillegg hadde den store merker i pelsen rundt nakken, etter et halsbånd som hadde sittet alt for stramt, alt for lenge.

Bildelink: http://imgur.com/23WjfYE

På dette bildet ser man tydelig noen av larvene i sårene på hodet på hunden. Det var utrolig mange, og størrelsen på dem var ut av alle proporsjoner. 

Når natten nærmet seg ble det raskt mørkt, og vi fortsatte plukkingen med jevne mellomrom til ca. 23.30. Da brukte vi både hodelykter og mobillys for å se hva vi drev med. Vi prøvde også å skylle sårene med saltvann for å tvinge larvene ut. Dette hjalp ikke, så vi fylte sårene med Betadine for å drepe larvene, og måtte innse at vi hadde gjort det vi kunne for hunden.

Bildelink:  http://imgur.com/sgtGkuF

På bildet ser man hvordan såret oppå hodet så ut etter at vi hadde plukket ut en del av larvene. Det er tydelige hull etter en skarp gjenstand. 

Samme kveld var det også en storm på vei, så i mellom larveplukkingen var vi nødt til å flytte alt som sto utendørs under tak. Dette gjaldt også valper og kattunger som tidligere hadde stått ute i bur under ”frivilligtreet”, da storm på Kefalonia virkelig kan bety storm. Vi kunne se lynene slå ned langt unna, men de kom heldigvis aldri frem til oss. Da vi omsider hadde fått alle i trygghet, hadde vi en liten debrief under treet, og vi spiste litt frukt vi hadde igjen fra tidligere på dagen. På vei hjem fra shelteret begynte jeg plutselig å kjenne tårene strømme på, og jeg måtte også stoppe to ganger for å kaste opp. Det var tydelig at sjokket over det jeg hadde sett og gjort kom lenge etterpå. Det hjalp nok heller ikke at jeg hadde jobbet i solsteika i 17 timer uten stopp, og jeg endte opp med å gråte til jeg sovnet.

Dagen etter tok Marina hunden til veterinær, og han ga ham en injeksjon mot larvene, som gjorde at larvene døde og falt ut av seg selv. Veterinæren døpte ham Pegasus etter hans trygge og lojale vesen. Han så allerede mye bedre ut etter veterinærbesøket, og to dager senere var han frisk nok til å flytte inn i en luftegård sammen med en annen hund. Sårene har allerede grodd en god del og de sprayes nå daglig med antibakteriell spray for å unngå infeksjoner.

Bildelink: http://imgur.com/L6R0o2F

 På bildet ser man noen av larvene vi plukket ut. De var umulige å drepe, og vi prøvde til og med å legge dem i klor. Det endte med at vi måtte legge dem i en plastpose og kaste dem i søpla, da vi ikke ville ta sjansen på å slippe dem ut i naturen rundt shelteret. 

Jeg tror aldri jeg har vært så sur på menneskeheten som jeg var den kvelden. Jeg kastet opp av sinne, og akkurat da øynet jeg ikke håp for verden. I ettertid har jeg tenkt mer over hvordan det hele ble håndtert, og jeg er så utrolig imponert av alt som skjedde den dagen. Hvordan hunden ble hentet inn og behandlingen satt i gang i løpet av 10 minutter, og hvordan de fant løsninger på alle problemene vi møtte på. Ikke minst hvordan Joyce orket å plukke ut alle de larvene til tross for det ekle synet og lukta fra de dype sårene. Enda spurte hun om jeg var OK flere ganger gjennom hele kvelden. Jeg bøyer meg virkelig i hatten for disse to damene, som gjør sitt aller beste hver eneste dag – HELE ÅRET for at dyrene skal ha det så bra som mulig. De er utrolige, og en virkelig stor velsignelse for øya.

Dette er mine “jeg-er-så-sint-at-jeg-gråter-og-kaster-opp-øyne”. Tror aldri jeg har vært så sint i hele mitt liv.

(Innlegget er lagt ut i ettertid, da internettet på hotellet ikke fungerte)