#missede min bus fordi jeg løb i den forkerte retning for at komme væk

[litteraturhistorikeren]

Ej jeg ryster virkelig!! Jeg gik på vej hen mod bussen, og en mand på cykel med en smøg i hånden kørte direkte ind i en taxa (med vilje) og begyndte at provokere chaufføren. Jeg gik hurtigt videre, da taxaen kørte væk, for jeg kunne godt se, at gaden var ret tom, og at jeg var alene (også selvom det var højlys dag), og min intuition skreg bare: Kom væk fra ham!! Så trillede han pludselig op på siden af mig, den ene side af hans ansigt var helt lilla, som om nogen havde givet ham en ordentlig én på hovedet. “Hej smukke!”

Jeg forsøgte at ignorere ham og gå hurtigere, og han sagde “Hej smukke!!” endnu højere og bad om mit nummer flere gange og sagde “Jo!!” da jeg sagde nej, indtil jeg nåede til et kryds og bare løb over for rødt, fordi der var mennesker på den anden side. En bil så det og blokerede vejen for ham (så han ikke kunne følge efter mig) og talte med ham, og nu er han vist kørt væk. Mine hænder ryster stadig, tænk hvis jeg havde mødt ham om natten med ingen mennesker i nærheden. Puh, hvor ubehageligt.

Man når lige at forestille sig de ting, han kunne finde på at gøre, når man siger nej, når sådan noget sker, ikke?