#masseturisme

[oddiblogg]

Allemannsretten og Preikestolen

Stiftelesen Preikestolen vil sette Allemannsretten til side på det kjente platået. Allemannsretten er i følge Store Norske Leksikon “Allemannsretten er en samlebetegnelse på rettigheter alle og enhver i Norge har til å benytte naturen, uavhengig av hvem som eier grunnen”

Rett til fri ferdsel og masseturisme

I følge Stavanger Aftenblader det for å begrense antallet turister som tar seg opp…

[vonrathsach]

#Feriehusudlejning #Feriehuse #kvinderibalance #Kysterne #Hotelbranchen #Vesterhavet #Vestkysten #Novasol #Esmark #Sologstrand #Dansommer plus andre som underbetaler #husejerne og #proletariserer #feriestederne med billig #masseturisme #Folketinget #SKAT #politik #Visitdenmark #Sylt

[bodoposten]

Opphever allemannsretten – Vil bøtelegge teltturister i Nord-Norge

Opphever allemannsretten – Vil bøtelegge teltturister i Nord-Norge

Med årene har det kommet flere til Lofoten og Vestlandet for å feriere i telt. Nå innfører flere steder i Nord-Norge og Vestlandet innfører teltforbud. De mener at allemannsretten ikke er laget for masseturisme, opplyser Resett. – Målet er ikke å begrense allemannsretten, men å ta vare på Lofoten. Vi skulle jo helst ønske at det ikke var nødvendig med teltforbud. Men behovet for tiltak har blitt…

[reisemaria]

USA Roadtrip (7) Antelope Canyon

Som nevnt er ikkje byen Page noko glansbilde i seg sjølv, men områda rundt. Altså, det er heilt sjukt. Me hadde booka oss inn på ein tour av Antelope Canyon og Horseshoe bend, og sia den starta klokka 8 var me superheldige og det var kun oss og eit eldre ektepar fra Southern California som var med. (På veg tilbake møtte me 3 fulle bila a 12 pax så takk og lov!)

Amerikanarane var superhyggelige og guiden var ein lokal helt. Han var familievenn med han som eigde alt landet me køyrte gjennom (tidligare mykje meir av området rundt Page) og medlem av Navajo stammen som har levd i området i alle år. Han fortalte ein hjerteskjærande historie om korleis tipp-tipp-tipp oldefaren hadde blitt lurt opp i eit helikopter og skulle signera ein sikkerhetserklæring for å gå om bord (trudde han). Signaturen visste seg å væra på det som gjorde at han signerte vekk alt landet han eigde, og myndigheitane begynte å bygga demning og kommersialisera området. Som plaster på såret ga dei han eit par tusen acres som han og familien kunne leva og bu på, og når myndigheitane seinare prøvde å ta det tilbake nekta han å gje det fra seg. Takk og pris for det - for området me var på var noko av det finaste me har sett. Det er kun den familien som har tours til akkurat det området, slik at det ikkje blir øydelagt av masseturisme. Veldig kult å høyra om historien!

[riceanna]

Rejsebloggeren bryder tavsheden

Jeg ved, at jeg har skuffet mine mange følgere ved ikke at blogge på vores rejse gennem Vietnam og senere Myanmar. Vi er nu tilbage i Ho Chi Minh City og er faldet på plads i vores 30 m2 lejlighed, som ligger vanvittigt centralt og et stenkast fra det store Ben Thanh-marked. I dette blogindlæg vil jeg forsøge at sætte ord på nogle af de mange ting, som vi har oplevet med en kort gennemgang af steder, nogle overordnede observationer og highlights. Vietnam er et land, der har ufatteligt meget at byde på. Vi har taget bus hele vejen gennem Vietnam. Deres busser ser ret anderledes ud, end hvad vi i Danmark forbinder med en bus. De kører et koncept med de såkaldte ‘Open buses’, hvor man får sin egen lille bås at sove i og et dertilhørende tæppe. En ret komfortabel måde at rejse på, hvis man da ikke er alt for lang, da de tydeligvis er lavet til Vietnamesiske kropsstørrelser. Lidt om vores rejse gennem Vietnam... Vi startede Sydpå og tog så til Dalat, som var en by i bjergene, hvor vi fik trekket en tur. Det var dejligt at komme ud i noget natur, men samtidig var Dalat også en storby, så den “autentiske” følelse af, at være midt i naturen opnåede vi ikke helt her. Næste stop var Nha Trang, som er kendt som Russernes ferieparadis. Det er en strandby med fest og farver. Vi så og hørte da også en hel del Russere, og det var tydeligt at Nha Trang var til for turister - de kunne både diske op med is, pizza, diskoteker og andre Vestlige goder, som vi ikke troede vi skulle støde på. Herefter tog vi til Hoi An, hvor turismen igen var i stort fokus og den helt store attraktion er de mange skræddere, der ligger på enhver gade. Her lejede vi scootere og cruisede ud til den ret fine An Bang Beach og så det ret idylliske landskab rundt om byen. Det er helt klart et af mine yndlingssteder vi har været i Vietnam. Dne har en meget charmerende gammel bydel og friheden ved at kunne tage en scooter og køre rundt bidrager helt sikkert til dette (og så hjælper det selvfølgelig også, at jeg fik en ret god Calzone her!). Húe var næste by på vores rejseplan og her så vi det gamle Citadel og ellers nød vi at gå ture lidt uden for byen med kaffepauser undervejs. Den Vietnamesiske kaffe smager fantastisk og er ret stærk, men smagen fra den kondenserede mælk giver kaffen en dejlig rund kontrast til den skarpe kaffebønne. Húe havde et virkelig lækkert køkken, hvor grillet svinekød på pinde af citrongræs var en særlig lokal specialitet, som vi nød. Vi tog så Nordpå, hvor vi så noget af den smukkeste natur. Her var første stop landsbyen Ta Van, hvor vi boede hos Lé og hans familie på et homestay. Her oplevede vi landsbyidyllen, som vi havde håbet på at opleve. Vi så de lokale minoritetsfolk, heriblandt Hmong-folket, som bar virkelig farverigt tøj og gik i rismarkerne med kurve på ryggen og vi så  vandbøfler og gadehunde gå side om side gennem de små krogede gader. Landskabet var præget af rismarker i etagevis og forskellige nuancer af grøn. Da det var regnsæson mens vi rejste, var der meget frodigt og vi fik da også oplevet et par ‘showers,’ særligt da vi kom til Sapa, som er den største bjergby. Her var gaden oversvømmet og jeg erfarede, at klipklappere både er gode til strand og sand og monsun og regn. Vi tog på en scootertur fra Ha Giang, som var næste stop på turen. Her kørte vi 200 km. på 2 dage og overnattede i byen Yen Minh, som var en meget lokal og stille by, hvor jeg helt uventet kunne nyde en burger, eller ‘hamberger’, som de kaldte den. På scooterturen så vi noget af den flotteste natur i Vietnam. Vi kørte igennem kløfter, ved floder og i hårnålesving i bjergene, hvor vi ind imellem kom forbi bittesmå landsbyer, som levede af at dyrke jorden i de flotte omgivelser. De sidste par dage af Vietnam blev brugt i Hanoi, som er en storby med fart på. Her havde vi som altid vores trofaste bibel, Lonely Planet på os, og var på sightseeing, spiste god mad og så Mausoleet, hvor den gode Uncle Ho (som de kalder Ho Chi Minh) står i en åben kiste. Vi har været så heldige at rejse med Johs, Andreas og Josephine gennem Vietnam, som alle tre arbejdede samtidig med os i Kina, men i Myanmar var vi ‘on our own’. Lidt om Myanmar... Vi fløj til Yangon fra Hanoi, og vi startede med at se den helt store attraktion, Shwedagon Paya, som er et kæmpestort buddhistisk kompleks af templer, hvor guld er den helt dominerende farve. Vi blev helt blændede af guldet og måtte bære solbriller på trods af det overskyede vejr. Det var et imponerende arbejde, der var lagt bag dette guldfarvede vidunder. Vi opdagede ret hurtigt, at vi nærmest var de eneste turister og generelt så vi nærmest ingen Vesterlændinge i gadebilledet. Lokalbefolkningen virkede meget jordnær og smilede oprigtigt igen, når man trak på smilebåndet. Den generelle tendens til, at folk på gaden ved de store Asiatiske turiststeder mest er ude på at sælge ting og give en ‘good price for you’, var ikke dominerende i Myanmar. Vi tog en bus til Inle Lake, hvor vi boede midt på søen med en vild udsigt og så flotte solnedgange og nød at have det lidt lækkert i 2 dage, hvor vi havde både pool og morgenmadsbuffet. Turen gik så til Bagan, som er et af Myanmars helt store trækplastre med over 4000 gamle templer spredt rundt omkring den lille by. Vi cyklede rundt til de mange templer og da det var enormt varmt, fordi Bagan ligger midt i ørkenen, tog vi en såkaldt e-bike de næste to dage. Vi fik lækker lokal mad, som mest består af forskellige curries (heldigvis er der mere variation i dem end på Sri Lanka!) og så to smukke solopgange og solnedgange, og tog siesta midt på dagen, da varmen her var kvælende. Vi tog så ud til kysten til Chaung Tha Beach, som var tom for turister, da det var low season, og selv gadehundede kiggede mærkeligt på de to hvide mennesker, som kom gående gennem byen. Det var en sjov oplevelse at se en strandby udenfor sæson, hvor lokallivet er i fuld gang. De sidste par dage var vi i Yangon, hvor vi tog den med ro, oplevede Little India og fik et udsøgt måltid Indisk mad. Christian downloadede Netflix og vi fik kværnet 3. sæson af Broadchurch, så det var mere eller mindre hvad sidste dag gik med. Rejsetrætheden var så småt ved at kicke ind og vi var ret klar til at starte vores hverdag i HCMC. Myanmar var helt klart et land med en anderledes tilgang til turisme end Vietnam. Myanmars befolkning er blevet belært om farerne ved masseturisme og derfor var priserne på turistattraktioner ikke lave, som i Vietnam, hvor masseturismen har gjort sit indtog. I Bagan skulle vi eksempelvis betale en ‘Archeological Fee’ på omkring 120 kr., for at komme ind i by-området. Dette gør muligvis, at backpackere med et karakteristisk lavt budget muligvis fravælger Myanmar som rejsedestination. Samtidig så vi ikke mange barer og diskoteker, som også viser, at der ikke tilpasses til Vestlig levemåde. Dette gør, at man har en følelse af, at Myanmar er forholdsvis ‘uberørt’, selvom dette selvfølgelig er langt fra tilfældet med mange udenlandske investorer, hoteller etc. Lidt om HCMC... Det er meget anderledes at gå på gaden i denne by end det var i både Tianjin og Colombo. Her er vi langt fra de eneste Vesterlændinge og det er stort set umuligt at se forskel på turister og expats. På en måde er det ret befriende at være én af mange vestlige, men på den anden side falder man ikke rigtig i snak med de lokale, da de ikke er så interesserede i én, medmindre man vil købe en turisttur med dem eller sidde bag på deres scooter, som med de mange scooter-taxaer herude. Med tiden kommer jeg garanteret til at føle mig mere som en del af det lokale miljø, da jeg blandt andet skal arbejde sammen med Vietnamesere. Hos Enablecode, som firmaet jeg skal arbejde hos hedder, er min chef, Colin, den eneste udlænding, og han er fra England med årtiers erfaring og viden om det Vietnamesiske marked. Vi starter arbejde på mandag og er meget spændte på, hvordan det bliver.  Hvis I har lyst til at se lidt billeder og daglige updates fra vores rejse, vil jeg henvise til Christians blog: https://endamivietnam.tumblr.com Hav det godt så længe!

[vonrathsach]

#Feriehusudlejning #Feriehuse #kvinderibalance #Kysterne #Hotelbranchen #Vesterhavet #Vestkysten #Novasol #Esmark #Sologstrand #Dansommer plus andre som underbetaler #husejerne og #proletariserer #feriestederne med billig #masseturisme #Folketinget #SKAT #politik #Visitdenmark #Sylt

[vonrathsach]

Nej til #feriebureauerne #Novasol #Esmark #SologStrand #Dansomner med flere som tilsammen har kartellignende priser og kalenderføring, for at tiltrække #masseturisme til ugunst for #dansk #kultur og æstetik ved #Kysterne. JA til flere #Badehoteller uden Bureauernes ågerfortjenester på 40% 🇩🇰🕊🇩🇰

[vonrathsach]

Nej til #feriebureauerne #Novasol #Esmark #SologStrand #Dansomner med flere som tilsammen har kartellignende priser og kalenderføring, for at tiltrække #masseturisme til ugunst for #dansk #kultur og æstetik ved #Kysterne. JA til flere #Badehoteller uden Bureauernes ågerfortjenester på 40% 🇩🇰🕊🇩🇰