#kalder-r
Explore tagged Tumblr posts
denapatiskenihilist · 2 months ago
Text
ser ofte sådan videoer af “saying my dog’s favorite words”
Men Abbas favorit ord er “Prut” for d r hvad vi konsekvent kalder vores kat (Abbas elskede søster)
Ps hun hedder faktisk Ruth
0 notes
ortografiskapologet · 1 year ago
Text
Yael Naim
Jeg sværger, at jeg har en kæmpe forkærlighed for sene 90'er-tidlig 00'er blåøjet sjæl / R&B musikvideoer. Menneskerne er altid, af en eller anden årsag, igang med at flytte ind i en ny lejlighed, eller noget i den stil. I storbyen. Handler vel om at starte på en frisk. Sig mig lige, kan en ny bopæl, sådan rigtigt ændre ens liv, attitude, whatever, sådan helt empirisk, eller er det kun symbolsk? Fordi, så synes jeg det måske en af de lidt dyre måder du tilfredsstiller et ændringsbehov. Men, måske er det alligevel pengene værd. Jeg reflekterer - med et mopset ansigtsudtryk - over mine indflytningsudgifter da jeg, i sin tid, flyttede ind til byen. Jeg er nu genopstået i landets kunstneriske tumleplads, som vi kalder forstaden (sarkastisk, naturligvis), og jeg venter forkrampet på flytteopgørelsen.
0 notes
dunderklumpen · 5 years ago
Photo
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Nukâka Coster-Waldau for ALT for damerne, ph. Franne Voigt and Caroline A. Bagger.
This is part of a series on 10 of Denmark’s most interesting women and their “secrets”. In the interview (in Danish, below the cut) Nukâka talks about Greenland and identity, depression and being admitted to a psych ward, and being in a relationship with a girl when she was in her early 20s. It’s good, go put it through google translate.
Nukâka Coster-Waldau
Hun har set sig selv omtalt som Nikolaj Coster-Waldaus grønlandske kone og ved alt om, hvad fordomme gør ved mennesker. Og nu har hun besluttet at stå frem med alt det tabubelagte fra sit eget liv. Her fortæller hun om dengang, hun skulle være perfekt til alt og endte med at brænde sammen og bede sin mand køre sig på psykiatrisk afdeling. Og om dengang hun var kæreste med en kvinde.
Af MARIE-LOUISE TRUELSEN Foto FRANNE VOIGT & CAROLINE A. BAGGER Makeup & hår MALENE KIRKEGAARD
Tatoveringer er tegnet af Mel Dredd under supervisering af Maya Sialuk Jacobsen
***
SERIE
10 kvinder
10 hemmeligheder
10 forsider
Vi skyder det nye årti i gang med en helt særlig serie. 10 af Danmarks mest interessante kvinder stiller op til interview i ALT for damerne. Alle 10 bliver fotograferet til forsiden, og alle 10 åbner op for en hemmelighed, de ikke før har delt. I denne uge er det skuespiller Nukâka Coster-Waldau.
NUKÂKA COSTER - WALDAU, 48 ÅR
Skuespiller aktuel i tv-serien ”Tynd is”, der vises på C More og DR. Skriver på sit første filmmanuskript med titlen ”Kaffemik”. Født i Grønland og har boet i Danmark, siden hun var 20 år. Har medvirket i teaterforestillinger, film og tv-serier som ”Forsvar” og ”Forbrydelsen”. Har sit eget band, Suluit, hvor hun skriver sange og synger. Gift med skuespiller Nikolaj Coster-Waldau på 23 år. Sammen har de døtrene Filippa på 19 og Safina på 16 år.
***
Hvis Nukâka Coster-Waldau ikke var skuespiller, ville hun lade sig tatovere i ansigtet. En smuk klassisk inuittatovering for kvinder. Hun ville også få tatoveringer på hænderne. Udmeldingen kommer med største selvfølgelighed, da vi taler om, hvordan hun gerne vil se ud på forsiden af ALT for damerne, men den kræver en også forklaring.
– Der er flere og flere i Grønland, der har taget vores tradition Delle tatoveringerne i ansigtet og på hænderne tilbage. Flere generationer. Tatoveringer var en af de ting, der blev for budt, da kristendommen kom til Grønland med Hans Egede i 1700-tallet. Vi måtte ikke bruge vores tromme, de r måtte ikke være åndemanere, og vi måtte ikke længere tatovere os i ansigtet, som vi havde gjort altid. Men nu er der mange i Grønland, der er begyndt at få lavet tatoveringerne ig en. Nogle gør det, fordi de vil genfinde deres identitet. Fordi de er stolte af deres kultur og gerne vi vise det på bl.a denne måde. Andre gør det, fordi de gerne vil have de smukke tatoveringer frem igen. Det er rigtige tatoveringer, lavet med nål, og ja, jeg ville hundrede procent sikkert få lavet nogle inuit-tatoveringer, hvis jeg ikke var skuespiller, for jeg synes, det er smukt. Skønhedsidealer er jo forskellige, og jeg er stor fortaler for frihed til forskellighed. Jeg synes, at det er tid til at gøre op med at være fordømmende over for hinanden.
Nukâka er født og opvokset i Uummannaq i Grønland sammen med tre søskende og et hundespand på 20 Hun flyttede til Danmark som 20-årig og har boet her lige siden. Hun er uddannet fra Statens Teaterskole, gift med skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau og har to døtre, der er født og opvokset i Danmark.
– Som yngre var jeg så træt af, at man hele tiden skulle koncentrere sig om min nationalitet. Hvorfor kunne jeg ikke bare være en kvinde, hvis erhverv var skuespiller. Og hvorfor skulle medierne omtale mig som ”Nikolaj Coster-Waldaus grønlandske kone” og ikke bare som ”skuespilleren Nukâka Coster-Waldau”? I dag har jeg det sådan: Jamen, jeg ER jo grønlænder. Og jeg er stolt af at være grønlænder. Men det er sådan en dobbelt ting. For jeg er jo også bare en verdensborger, der forsøger at gøre verden til en bedre sted ligesom de fleste. Men i og med at jeg f.eks. nu bliver interviewet, føler jeg, at jeg bliver en stemme for mange andre grønlændere selvom jeg jo egentlig også bare skal være mig, uanset hvor jeg kommer fra. Og selvfølgelig kan jeg være på forsiden af ALT for damerne med tegnede ”tatoveringer” i ansigtet og på hænder ne, med grønlandske perler og med den nøgenhed, der var almindelig indendørs i gamle dage, hvor hytterne var ekstremt v arme og skindtøjet alt for varmt at have på indenfor. Men jeg føler et ansvar for at bruge min stemme på en eller anden måde, og når jeg gør det, får jeg så mange tilbagemeldinger fra specielt grønlændere, der måske føler sig overset. Intet menneske burde være usynligt.
– Dog siger jeg ofte nej til interviews, fordi det er sårbart for mig. Jeg øver mig stadig på at blive interviewet. Måske er det et forsøg på at passe på mig selv? Eller en usikkerhed. Jeg har gennem tiden kæmpet med et mindreværd, som jeg mener er adresseret nu. Og så er der jo også altid en bagside ved at stille sig frem. Ud over dejlige tilbagemeldinger fra folk har jeg også gennem tiden fået meget grimme breve og kritik af mig som person, og det kan godt være svært at håndtere, for jeg er jo også bare et menneske. Men jeg vil virkelig gerne være med til at sætte fokus på Grønland, og lige nu er jeg aktuel med spændingsserien ”Tynd is”. Serien sætter et nødvendigt fokus på den grønlandske kultur, der bl.a. kæmper for selvstændighed og med den store opmærksomhed udefra. I serien ser man, at grønlænderne føler sig oversete i det danske rigsfællesskab, og deres tilværelser bærer i den grad præg af klimaforandringernes konsekvenser. Ud over de vigtige emner og det fantastiske i at være en del af den utroligt velproduceret tv-serie er følelsen endnu større for os grønlændere,  fordi serien indeholder ganske almindelige grønlandske hverdagshelte. Og tænk, at jeg skal sige sådan i 2020! Tænk at det stadig er sådan, at man skal understrege, at Grønland ikke kun handler om alkohol og sociale problemer. Fil m og tv er jo med til at fastholde fordomme, hvis roller, der er tildelt grønlændere, altid er stereotyper, som de har været hidtil i dansk tv. Jeg er også i gang med at skrive mit første filmmanuskript, for det ligger mig meget p å sinde, at vi også sætter grønlandske instruktører og producere i førersædet i samarbejde med udenlandske investorer og producenter, så vi på den måde også kan være medspillere i internationale produktioner og være hovedfortællere i vores egne historier.
Det mindreværd, du nævner, hvor kommer det fra?
– Ikke for at køre offer rollen her, men der ligger bare noget historie i mig, og der ligger noget mindreværd i mit dna, fordi mine forfædre har været andenrangsmennesker i eget land. Som grønlænder i Danmark møder man stadig mange fordomme. For nylig snakkede jeg med en ung fyr, jeg kender, som på efterskolen blev drillet med, at han nok ikke kunne tåle alkohol, for så ville han blive grønlænderfuld. Jeg har også en bekendt, hvis datters lærer på efterskolen op til flere gange kaldte hende og andre grønlandske elever for ”is-kinesere” foran de andre elever. Det er jo helt forkert. Og nu skal jeg ikke være hellig, for jeg har også fordomme over for danskerne, det indrømmer jeg. Men vi skal holde op med det. Det er så forkert, det laver afstand imellem os, og det kan verden ikke holde til. Så vi må starte med os selv. Vi skal viske alle de fordomme ud. Vi skal stille spørgsmål i stedet for at lave rygter om hinanden. Vi skal huske, at vi ikke aner, hvad andre mennesker dealer med i deres private liv, så bare være sød og venlig. Det er så simpelt. Jeg har selv skullet lære ikke at tilsidesætte de ting, der har været svære for mig. Jeg har skullet øve mig på at tage mig selv og min egen smerte alvorligt.
Hvor ligger den smerte?
Hun tager en dyb indånding. Holder pause.
– Jamen, den ligger vel mange steder. Jeg var barnet med masser af eksem. Masser af allergier. Fysisk kunne man se, når jeg havde det dårligt. Og den dag i dag får jeg stadig eksem, hvis jeg ikke lytter til mig selv. Min hals bliver helt eksembefængt. Så jeg er vel det, som folk kalder følsom, og jeg har forbandet min følsomhed og set den som en svaghed. Men den er en del af mig, som jeg har lært at elske, og faktisk er min følsomhed en af mine styrker, fordi det jo er en gave, der fortæller mig, når jeg overskrider mine grænser, og n år jeg skal stoppe op og være god ved mig selv. På den må de betaler jeg ved kasse et lige m ed det samme. Nogle mennesker kan gå meget langt, blive stressede og få depression – og altså, der har jeg også været. Men i dag kan jeg ikke vente så længe med at reagere, og det er jo en gave.
Hvornår havde du en depression?
– Det var i 2007. Jeg var i gang med noget børneteater og havde selv lagt på mine skuldre, at jeg også skulle være et forbillede for nærmest alle grønlændere, fordi jeg var den første grønlænder, der kom ind på Teaterskolen. Og som fremtrædende grønlænder bliver man automatisk ”døbt” som ambassadør for Grønland, så det skulle jeg også l eve op til. Oveni skulle jeg bevise, at man fandeme go dt kunne gå på Teaterskolen og få børn samtidig. Men det var simpelthen så hårdt at føle sig utilstrækkelig både som elev og mor på grund af tidsmangel.
Hvordan gav depressionen sig udslag?
– Jeg rallede en måned og sov mindre og mindre, fordi jeg havde været superwoman så længe. Nikolaj var meget væk med sit arbejde, og vi var en småbørnsfamilie, som jo kan være udfordrende i sig selv. Jeg ville bare lave ALT selv til mine børn. Jeg syede fastelavnskostumer, bagte små pizzaer og lavede miniburgere og hjemmelavet is til børnefødselsdage, selvom pigerne havde været lige så glade for regnbueis og røde pølser. De skulle bare ikke mangle noget. Jeg skulle bevise alt muligt, og jeg glemte helt at mærke mig selv. Jeg troede, det var fysisk, og jeg gik til lægen, fordi jeg havde ondt i maven. Nå, det var nok ”bare” mavesår, fik jeg at vide, det kunne man kurere. Men det var det ikke. Hvad så med galdesten? Det havde min mor haft, og det kan være arveligt. Det endte med, at jeg sad og googlede konstant på Netdoktor og gav mig selv værre og værre diagnoser, fordi jeg blev lidt skør af ikke at sove. Efter en måneds tid på den måde kunne jeg ikke mere og sagde til Nikolaj, at jeg troede, at det måtte være psykisk. Jeg er åbenbart god til at spille survivor, siden det tog så lang tid for mig at erkende det selv, men også for lægerne og mine nærmeste. Der var måneders ventetid på at kunne komme til at tale med en psykiater, og jeg turde i min angst ikke at starte på noget medicin uden en eksperts vejledning. Og her kommer så en af mine hemmeligheder: Jeg bad Nikolaj om at køre mig til psykiatrisk afdeling. Jeg havde fået at vide, at der ville jeg kunne komme til at tale med en psykiater. Men det var fredag, og psykiateren ville først være på arbejde om mandagen, så jeg blev indlagt over weekenden. Og det taler man jo ikke om. Det er jo stadig så VÆLDIG skamfuldt at have været indlagt på grund af psykisk sygdom. Endnu mere, hvis man er en offentlig person. Tænk, at den kendte mands kone blev indlagt!
Hvordan var det at blive indlagt?
– Jeg var så bange. Jeg græd hele tiden. Og stakkels Nikolaj, det er også så hårdt at være den ved siden af. Efter jeg havde tudet i to timer i venteværelset, skulle jeg skrive under på, at jeg skulle indlægges. Jeg skulle bo på et værelse med en anden, men det kunne jeg slet ikke overskue, jeg var bange for, at hun ville slå mig ihjel, mens jeg sov. Fordomme igen. Psykisk sygdom var ikke noget, man snakkede om dengang, vi kendte måske en enkelt, der havde haft depression, men man spurgte ikke til det. Jeg endte med at få mit eget værelse, og så tog Nikolaj hjem. Senere på dagen var jeg meget forbløffet over de tilbud af medicin, jeg fik. De kom simpelthen med en vogn og spurgte, om jeg skulle have noget. På det tidspunkt havde jeg kun talt med en sygeplejerske, og jeg syntes, det var meget mærkeligt, at jeg fik tilbudt medicin af den ene eller anden art, men jeg endte med at blive overbevist om, at det ville være godt med noget beroligende, så jeg kunne sove, så det fik jeg og sov i fire timer. Da jeg vågnede igen, tænkte jeg, hvad så nu? Jeg kunne ikke bare forlade stedet, for jeg havde jo skrevet under på, at jeg ville indlægges, og så har man pludselig et stempel i panden: ”Psykisk syg”. Jeg var ikke en person mere. Jeg var bare en af de psykisk syge. Det at blive navnløs og bare være en sygdom… Det var forfærdeligt. For der er jo et menneske bag sygdommen.
– Min søster var i København og kom forbi for at besøge mig. Og mens hun var der, skete der et skift i min hjerne. Med et er kendte og accepterede jeg, at jeg havde fået en depression, men jeg indså også, at jeg nok skulle få det godt igen. Der er ikke noget unaturligt i at brænde sammen, når man ikke lytter til sig selv. Så selvaccept var sådan et vendepunkt for mig. Og selvaccept er selvkærlighed. Det var en beslutning, jeg tog, efter at have været så langt ude i min angst for dødelige sygdomme, at jeg var begyndt at tvivle på, om jeg overhovedet ville se mine piger vokse op. Jeg besluttede samtidig, at jeg ville se på min indlæggelse som en oplevelse, og det har jeg gjort lige siden. For mig blev det en oplevelse, som jeg er glad for, at jeg har haft. Hvis jeg ikke havde fået depressionen der, ville jeg have fået den senere, hvis jeg var fortsat med at behandle mig selv på den måde.
Nukâka talte med psykiateren om mandagen, og hun blev efter samtalen udskrevet med antidepressiv medicin, der hjalp hende til at sove. Ni måneder senere, efter et par forsøg på at stoppe, kunne hun lægge medicinen på hylden.
Og har du så ikke været i nærheden af at have det sådan siden?
– Joh, jeg var da ikke bare sådan ovre det. Efter en depression kommer arbejdet jo. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at passe på mig selv? Hvorfor har jeg ingen grænser? Hvorfor fyld er mit pleaser-gen så meget? Det har taget mig mange år at finde ud af de ting, og jeg øver mig stadigvæk. Jeg øver mig også i at mærke efter og følge min intuition. Mange af os komme væk fra vores intuition og gør ting, vi tror er gode for os, fordi det står i et dameblad, eller fordi nogen siger, at det vil være godt for os. Men man skal jo mærke efter i sig selv. Vi er alle forskellige. Der er aldrig en one size fits all.
Hvordan har Nikolaj støttet dig?
– Det var faktisk ham, der tog initiativ til, at vi skulle prøve noget parterapi efter min depression. Det var også skidehårdt for ham. Den syge stjæler al fokus i et forhold. Men han bakkede mig fuldstændig op hele vejen.
Hvordan er du og Nikolaj gode for hinanden?
– Vi er som nat og dag, så forskellige altså, men det vigtigste er, at vi rigtig godt kan lide hinandens selskab. Gu’ har det da været hårdt somme tider, sådan er det i alle ægteskaber, men hver gang vi holdt fast og overkom udfordrende perioder, kom styrken, nærheden og kærligheden tifoldigt tilbage. Vi er megastolte over vores børn og vores 23 år lange historie sammen. Vi er sammen af respekt og dyb kærlighed og af lysten til at være sammen. Vi synes begge to, at fælles historie er så vig tigt og en smuk ting at dele. Selvfølgelig skal man ikke blive sammen for enhver pris, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive gammel sammen med Nikolaj. Nikolaj og jeg er jævnaldrende, han er 7 måneder ældre end mig, og jeg synes faktisk, der er noget hyggeligt ved at være to, der får grå hår sammen, og to, som skal have læsebriller på for at se, om hinanden har smukke øjne, ha ha. Jeg nærmer mig 50, men jeg har ikke så mange komplekser over at blive ældre. Jeg er nået til et sted i livet, hvor jeg ikke føler, at jeg behøver at lyde klogere, end jeg er. Hvor jeg gerne vil sige det højt, der skal siges. Og hvor jeg vil føle, at jeg er nok, ligesom jeg er.
Netop det med at sige tingene højt er temaet for denne artikel og de ni andre i samme serie, og det er faktisk også temaet for den film, som Nukâka er ved at skrive manuskript til. Så det er oplagt lige at spørge en ekstra gang:
Da du før snakkede om din indlæggelse, sagde du, at det var EN af dine hemmeligheder, ville du dele en mere?
– Den film, jeg skriver på lige nu, handler faktisk om det usagte, fordi jeg er enormt optaget af – og måske også TRÆT af – det usagte, og af at føle mig forkert og pynte på tingene.
Hun holder en længere pause.
– Sååå, hvis vi skal gå all in – og uden at det skal være en sensation – så kan jeg fortælle, at jeg var kæreste med en pige i fire år, da jeg var ung. Altså… Jeg har tænkt meget over, om det er en ligegyldig ting at fortælle, og det er det jo i princippet, men jeg kender så mange, der kæmper med deres seksualitet og ikke tør være sig selv. Unge mennesker, voksne mennesker, som føler sig forkerte. Der er også kommet mange flere køn, hvilket da godt kan forvirre mig, men jeg har stor respekt for det og lytter efter, når nogen prøver at forklare mig det. For de yngre er det meget naturligt. Sådan er verden i dag. Folk kalder sig kønsneutrale, aseksuelle eller bare seksuelle, og fred vær e med det, det må man selv om. Jeg har også talt med vores piger om det. De skal ikke føle sig forkerte. Der er ikke noget værre end at føle sig forkert. Jeg HADER den følelse. Og det kan så hurtigt ske i forhold til seksualiteten. Det starter jo fra barnsben, når børn begynder at lege numseleg og får at vide, at det må de ikke, puha, tag noget tøj på. Allerede dér vil man føle sig forkert i egen krop. Men seksualitet er jo en naturlig ting, uanset hvordan den kommer til udtryk. Vi har bare vedtaget, at det normale er at være gift med en af det modsatte køn. Men man skal da ikke føle sig forkert, hvis man vælger noget andet.
Hvor gammel var du, da du var kæreste med en pige?
– Det var, fra jeg var 21 til 25 år. Her i Danmark. Og jeg ved ikke, om det er lige så meget tabu i dag, men jeg kan huske, at da jeg blev gift med Nikolaj nogle år senere, var der nogle, der sagde: ”Ja, det skal nok ikke ud i offentligheden, at du har været kæreste med en pige”. Men det er jo en del af mig, så hvorfor skal det være en hemmelighed? Det er i bund og grund en ligegyldig ting. Men i den ældre generation kan det stadig været tabu.
Vidste din familie det dengang?
– Vi snakkede ikke rigtigt om det. Men jeg præsenterede hende som min kæreste for min familie.
Hvad skete der, da du holdt op med at være kæreste med hende?
– Så var jeg kæreste med en mand i et års tid, og så mødte jeg Nikolaj. Jeg havde det sådan, som mange unge mennesker har det i dag. Jeg blev forelsket i mennesker. Ikke i køn. Samtidig var det måske også en undersøgelse af min egen seksualitet. Måske blandet med noget oprør. Jeg var kendt for at være det søde , kønne, dygtige og venlige barn og senere den ung e kvinde, der var datter af en kendt politiker. Og jeg vil i øvrigt gerne lige sige, at jeg synes, det er så frækt, hvad folk kan finde på at spørge om, hvis man har været kæreste med en af samme køn. Jeg er f.eks. blevet spurgt: ”Savner du ikke at dyrke sex med en pige?”. Eller: ”Hvem er manden/damen i sådan et forhold?”. Man ville jo aldrig spørge en heteroseksuel så direkte til deres sexliv, vel?
Så er det lidt det samme som det at komme fra Grønland, at så snart man stikker lidt ud fra normen, så må andre godt stille grænseoverskridende spørgsmål?
– Ja, i virkeligheden er det præcis det samme. Jeg kunne da ikke finde på at spørge dig: ”Var der meget alkohol i dit barndomshjem?”. Men det er jeg blevet spurgt om , fordi jeg kommer fra Grønland. Og jeg ville aldrig sige til di g: ”Du er godt nok smuk af en dansker at være”. Det har jeg s elv fået at vide mere end én gang: ”Hvor er du smuk, man skulle ikke tro, at du var grønlænder”. Altså vi går nogle ting igennem i vores udvikling. Nogle mennesker lever tingene ud, andre gør ikke, men jeg har valgt kaste mig nysgerrigt ud i livet, og det er der kommet meget godt ud af. Jeg er jo den, jeg er, på grund af min historie, og den person kan jeg faktisk godt lide i dag.
Var det et tema for Nikolaj, da han mødte dig, at du havde haft en pigekæreste?
– Overhovedet ikke. Jeg havde faktisk nogle ekskærester med til vores bryllup – så meget mand er Nikolaj nemlig! Og det er fantastisk, synes jeg. Vi var aldrig i tvivl om vores kærlighed. Og jeg har det også sådan: Vælger man hinanden, så vælger man hinanden. Han har valgt mig. Jeg har valgt ham. Og det er smukt.
1K notes · View notes
falkenstenvin · 4 years ago
Photo
Tumblr media
Stemmen og sjussen. Sådan kan overskriften lyde for denne miniserie på tre, som Bo Nygaard Larsen fra ginsins.com laver for Falkensten Vin. Vi lægger ud med Nina Simones store stemme og imponerende klaverspil – og som du også kan høre, når du besøger Falkensten Vin. Dybet kan næsten ikke være dybere. Men dernede, på den udtrådte kanvas, rejser stemmen sig og omslutter os med det altafgørende håb og en ubeskrivelig glæde. Nina Simone kunne lidt af hvert – og hun kan det for den sags skyld endnu. For vi bliver aldrig færdige med denne amerikanske sanger, der med sin store stemme og sit imponerende musiske talent bliver ved med at fascinere os. Det giver derfor god mening, at det netop er hende, der indleder vores lille serie om sangere, hvis værker går ualmindeligt godt til en sjus, en drink eller en cocktail. Selv kalder jeg fænomenet for fredagsmusik. For mig er der en bestemt tone over dette tidspunkt på fredagen, hvor hverdagens tristesse går over i den magiske skumringstid med de uanede muligheder. Det er, ligesom hygge, svært at forklare for den udenforstående, for den specielle stemning er der bare. Måske fordi den tilhørende musik på én gang skal swinge, croone og mane til en vis form for eftertænksomhed, så tilstanden af weekendekstasen bliver mere tydelig. Stemmen fra North Carolina Det mestrede Nina Simone til fulde, blandt andet fordi hun ikke lod sig begrænse. For hende var musikken spørgsmålene, svarene og de ubesvarede opkald, og derfor bevægede hun sig hjemmevant rundt i flere genrer som klassisk musik, jazz, gospel, R&B, blues, folk og pop. Eunice Kathleen Waymon, som var hendes rigtige navn, blev født den 21. februar 1933 i landsbyen Tryon i North Carolina som det sjette ud af otte børn. Moren var præst i den lokale metodistkirke, og allerede som barn fik Eunice lov til at spille klaver i forbindelse med gudstjenesterne. Det blev spottet, og medlemmer af menigheden fik hende til at tage timer hos klaverlæreren Muriel Mazzanovich. Han åbnede hendes øjne for klassiske komponister som Bach, Beethoven og Debussy, og Eunica havde længe en drøm om at blive klassisk pianist... læs resten på: www.Facebook.com/falkenstenvin (her: Falkensten Vin) https://www.instagram.com/p/CHgCBxeBCzn/?igshid=11g3smksoxb00
0 notes
downordic-blog · 6 years ago
Text
Hendes store aften
Tumblr media
Hendes store aften. DK. 1954. Rippet fra original DVD. Alt er med incl. menu og ekstramateriale. Sort/hvid film. Spilletid 1 time, 42 minutter. Undertekster paa dansk. Medvirkende: Marianne Friis Helle Virkner John Bagger Poul Reichhardt Julius Jensen Johannes Meyer Chez Madame Karin Nellemose Hr. Poul Angelo Bruun Frk. Lilly Bodil Steen Sagf. Simonsen Olaf Ussing Nimb Overtjener Poul Mⁿller Himself Ib Sch°nberg Himself Wandy Tworek Yvonne Gaby Stenberg Den gamle vicevµrt Julius Jensen (Johannes Meyer) lover telegrafbudet at aflevere et telegram til Marianne Friis (Helle Virkner). Hans tanker gσr tilbage og han mindes alt det, Marianne har vµret igennem. Pσ hendes arbejdsplads Chez Madame giver Ejeren Fru Poul ( Karin Nellemose) Marianne og den anden medarbejder Frk. Lilly (Bodil Steen) besked pσ at pynte udstillingsvinduet om og pakke de sidste varer ud, selvom det er nytσrsaften. Marianne beundrer de smukke kjoler, og i en af pakkerne finder hun sin dr°mmekjole. Lilly har en aftale og hun kan kun nσ den, hvis Marianne vil lukke og hun smutter nu. Tidligere pσ dagen har John Bagger (Poul Reichhardt) vµret i forretningen. Hans Nytσrsaftale er r°get i vasken. Han havde flirtet voldsomt med Lilly. Marianne havde han derimod ikke set. Nu vender han tilbage for at se, om Lilly stadig er i forretningen, men hun er vµk. Her finder han Marianne trist til mode og ladt alene tilbage. Hun vil hjem, for hun er meget trµt. Udenfor forretningen venter John, han inviterer hende pσ cafΘ. Han fσr en ide. De tager tilbage til forretningen. Her fσr hun lov til at vµlge lige, hvad hun har lyst til, han skal nok betale det hele. Marianne finder sin dr°mmekjole med alt tilbeh°r frem, og trµkker sig tilbage for at klµde om. John er lige kommet fra London, sσ han har kun engelske Pund. De er vant til at fσ udenlandsk valuta I forretningen sσ det er helt i orden. Da Marianne kommer frem fra omklµdningsrummet, bli'r John mildest talt forbavset "Askepot er forvandlet til en prinsesse" Den begyndende fortrolighed, der opstod pσ CafΘen, fσr nu fuld nµring. Selvom Marianne ikke er helt fortrolig i den elegante pσklµdning, f°ler hun en form for tryghed i Johns selskab. Sammen tager de pσ Restaurant Nimb. En diskret pengeseddel til inspekt°ren (Poul Mⁿller) skaffer dem bord nr. 23. De elegante omgivelser og de tσrnh°je priser pσ menukortet, er ved at tage pusten fra Marianne. Der bliver i l°bet af aftenen uddelt prµmier af konferencieren (Ib Sch°nberg) og hovedgevinsten, en s°d teddybj°rn, bliver vundet af bord nr. 23. Marianne mσ op pσ scenen og hente sin gevinst Samtidig ankommer et selskab. Fru Poul, hendes mand hr. Poul (Angelo Bruun) og deres venner sagf°rer Simonsen (Olaf Ussing) med hustru (Betty Lange). Fru Poul genkender Marianne og opdager, at hun har forretningens dyreste kjole pσ. Hun tror Marinne har stjσlet den og henvender sig til hende. Marianne fortµller, at John har k°bt og betalt, for det hun har pσ. De engelske pund har hun lagt i kassen i forretningen. Optrinet har gjort Marianne ked af det. Men John kender en kur mod mismod. I l°bet af aftenen har de drukket meget Champagne, og Marianne er ikke fri for at have en lille fjer pσ. Hr. Poul tager hen i forretningen, for at hente de mange penge, for det kan vµre risikabelt at have dem liggende ubeskyttet. Aftenen er den helt store oplevelse for Marianne. Hun svµver pσ en lille lyser°d sky. Der er dog en hage ved det hele: John skal rejse den nµste morgen. Marianne be'r ham om at blive en dag mere. Det lover han. Kl. 24.00 be'r Marianne John om at kysse hende, som om han elsker hende. For hende, er han den mand, hun altid har dr°mt om. Hun har forelsket sig dybt i John. Hr Poul har betalt sin regning med de engelske Pund, han har hentet i forretningen, men Inspekt°ren beklager dybt, pengene er falske. Det er penge tyskerne fremstillede under 2. Verdenskrig for at underminere den engelske °konomi. Hr. Poul aftaler med Simonsen, at de m°des nµste dag. Der er noget, han gerne vil tale med ham om. John f°lger Marianne hjem og mσ hjµlpe hende i seng. Det sidste hun siger, inden hun glider ind i s°vnens verden, er: öHusk nu hvad du lovedeö. John ville have rejst, men en tyk tσge forhindrer flyet i at lette. Han vender tilbage til Marianne. Senere siger hun farvel til John i DagmarhusÆ afgangshal. John letter sin samvittighed, og fortµller Marianne sandheden om de falske penge. Hun bliver fortvivlet og flygter hjem til Christianshavn. Her taler hun med den gamle vicevµrt, der σbner hendes °jne. Inden John nσr ombord, ankommer Marianne til lufthavnen. Hun kalder pσ ham, og siger at det, han har fortalt ikke µndrer noget ved hendes kµrlighed til ham. Hr. Poul er i syv sind, om han skal anmelde det hµndte til politiet. Simonsen rσder ham i at lµgge pengene i kassen igen, for hvis han melder det, vil politiet finde dem der. Marianne fjerner pengene fra kassen og putter dem i en kloak. Hr. Poul fors°ger at presse Marianne til at vµre lidt s°d overfor ham. Dette fσr hende til at forlade forretningen. Her vσgner den gamle vicevµrt op af sine dr°mmerier og banker pσ Mariannes d°r. Hun σbner telegrammet og glµdestrσlende fortµller hun Julius Jensen, at John elsker hende og be'r hende komme til Hamburg. Read the full article
0 notes
prostreetdk · 6 years ago
Photo
Tumblr media
Ny artikel: http://bit.ly/2S2Wkwn
Vandal One er amerikanernes nyeste banevåben
Vandal hæver ydelsen af den 2,0-liters hondamotor til 560 hk
Når det kommer til letvægts baneracere, er der nok biler at vælge imellem. BAC, Ariel, KTM og Radical tilbyder allesammen en model med en rå og kompromisløs køreoplevelse. Konkurrencen er hård, men det har ikke stoppet Vandal Cars fra at introducere deres første model, der skal tage kampen op med de etablerede konkurrenter.
Vægten er blevet holdt nede på 555 kg ved implementering af en kulfiber monocoque og kulfiberpaneler. I midten af bilen finder man den samme 2,0-liters turbomotor, som i en Honda Civic Type-R. Motoren er den samme som Ariel bruger i deres Atom 4, men Vandal har ekstruderet 20 hk mere end briterne. For en forhøjet pris vil Vandal hæve ydelsen til 560 hk ved hele 9000 omd./min.
Den 6-trins sekventielle gearkasse bliver leveret af Sadev der er en velkendt fremstiller af gearkasser til motorsportsindustrien. Affjedringen er fuldt justerbar og de 4-stemplede aluminiumskalipre, parret med ventilerede skiver, kan genererer en bremsekraft på mere end 2G.
Da bilen er designet udelukkende for banekørsel er den blevet udstyret med et cloud-based telemtrisystem, der er sat op til at fungere med, det som Vandal kalder, den første “remote driver coaching app and program”.
Basismodellen vil starte på lige under $120000 før skat og der skal lægges et depositum på $1000, før Vandal vil tilføje dit navn til ventelisten. Leveringerne vil starte i slutningen af 2019.
vandal-one-1
vandal-one-10
vandal-one-11
vandal-one-12
vandal-one-13
vandal-one-14
vandal-one-15
vandal-one-16
vandal-one-17
vandal-one-18
vandal-one-19
vandal-one-2
vandal-one-3
vandal-one-4
vandal-one-5
vandal-one-6
vandal-one-7
vandal-one-8
vandal-one-9
vandal-one
0 notes
bongoramadk · 5 years ago
Text
Man tager sig til hovedet
Af Rune Lund på Facebook
Staten havde haft 26 mia. kr. mere i værdier i dag, hvis ikke Bjarne Corydon og Socialdemokratiet, SF og R sammen med blå partier havde solgt dele af DONG, nu Ørsted, for en slik til finansspekulanterne i Goldman Sachs. Det kalder Corydon i dag på forsiden af Berlingske for ’den bedste forretning for staten i nyere tid’.
Man tager sig til hovedet. Det er pinligt at…
View On WordPress
0 notes
chocolatepatrolfire-blog · 5 years ago
Text
16 Beromtheder, der er fantastiske forretningsejere
Vi beundrer dem, der har fundet deres kald, og vi er forbloffet over, hvordan de har styrken til at dedikere sig til det, de kan lide at gore ud over deres vigtigste job. Blandt skuespillerne og sangerne er der ogsa dem, der mellem deres ture og optagelser startede deres ideer og opnaede succes.
Lyse side haber, at du vil blive inspireret af deres eksempel og gennemfore dine planer.
Jessica Alba: okologisk kosmetik og vaskemidler
Tumblr media
I 2011 grundlagde Jessica Alba det firma, der producerer organisk kosmetik og rengoringsprodukter: Det ?rlige selskab . Virksomheden trives ikke kun, men ifolge den nyeste statistik v?rds?ttes Albas forretning til 1,7 milliarder dollars. To ar siden Forbes endda kaldte hende "den rigeste kvinde i USA, der gjorde det pa egen hand."
Arnold Schwarzenegger: salg af mursten
Arnold Schwarzenegger gjorde sin forste formue l?nge for han lykkedes med film. Og det handler ikke om deres bodybuilding titler eller priser. Ved ankomsten til USA begyndte han og en ven af ??ham at levere mursten. Virksomheden voksede pa grund af jordsk?lvet i Los Angeles i 1971. Arnold solgte en masse ting: bodybuilding tilbehor, tr?ningsvideoer, tr?ningsmaskiner. Takket v?re hans iv?rks?tteri blev han i en alder af 30 million?r.
Olsen sostre: tojdesign
Mary-Kate og Ashley Olsen er talentfulde og succesrige designere. De blev to gange tildelt af American Union of Designers of the USA som "Bedste designere af dametoj". I dag har de 4 m?rker af toj og fodtoj: R?kken , Elizabeth & James , Olsenboye , StyleMint .
Sandra Bullock: film- og gastronomiproducent
Sandra Bullock har rad til at v?re i sine egne film. Han ejer Fortis Films-studiet, der har 12 band inkl "Min sympati". Derudover er Sandra Bullock medejer af  Waltons fancy og h?fteklammer , en kobmand, bageri, kaffebar og gavebutik pa samme tid. Hun er en succesrig forretningskvinde.
Oprah Winfrey: mediebesiddelse
Oprah Winfrey blev telemagnat i 1986. Det ar grundlagde hun produktionsselskabet Harpo Productions og begyndte at dirigere den beromte "Oprah Show". Derefter abnede hun et filmproduktionsfirma, et magasin, en internetside, et radionetv?rk og en tv-kanal. De kalder ham den mest indflydelsesrige person inden for underholdning, og hans formue v?rds?ttes til 2,9 milliarder dollars.
Brad Pitt: Mobelproduktion
I 2012 realiserede Brad Pitt sin 20-arige drom og pr?senterede sine egne mobler til verden. Ideen blev opnaet takket v?re designeren Franc Pollaro, der, da han sa Pitt's skitser, ikke kunne forblive ligeglad. Det Pitt-Pollaro mobelsamling har spiseborde, barstole, loungestole og borde. Naturligvis anmodes disse mobler kun efter anmodning.
Bruce Dickinson: pilot
Bruce Dickinson, forsanger for Iron Maiden, modtog en luftfartspilotlicens i de tidlige 1990'ere. Da bandets popularitet begyndte at aftage, besluttede han at arbejde som pilot. Siden da organiserede han endda en Cardiff Aviation flyreparationsfirma. Det mest overraskende er, at nu, nar Iron Maiden nu er pa mode, ophorte Dickinson ikke med pilotjobbet og optager albummerne, nar de var pa ferie.
Dr. Dre: elektronik
Den verdensberomte beats af Dr. Dre hovedtelefoner er produceret af firmaet Beats Electronics, der blev grundlagt (til din overraskelse) af rapperen Dr. Dre i 2008. Dr Dre's iv?rks?ttertalent giver virkelig respekt, fordi den i 2014 solgte den til Apple for 3 milliarder dollars.
Jay Z: label
Jay Z er en ?gte rapmagnat. Han er grundl?gger og medejer af et meget vellykket pladeselskab Roc-A-Fella Records, en natklub, NBA-basketballholdet Brooklyn Nets, et netv?rk af motionscentre og skaberen af ??Rocawear-tojlinjen. For ovrig rangerer det nummer to i antallet af albums, der er steget til toppen af ??Billboard-hitlistene, lige efter The Beatles.
Lady Gaga: socialt netv?rk
Lady Gaga ser ikke ud til at efterlade en ide om hende uden opsyn. Han har allerede parfume, en tegneserie butik, en restaurant, sin egen Socialt netv?rk og han har endda haft en elektronikbutik, hvor han solgte Dr. Dres hovedtelefoner. Nu har han dedikeret sig til at skabe en toj linje .
Madonna: borneboger
Mange skuespillere og sangere skriver deres erindringer eller kulinariske boger. Madonna gik lidt ud over det konventionelle: hun skrev borns historier . Madonnas forste bog blev den bedst s?lgende bog blandt begynderforfattere i hele publikationens historie.
Jackie Chan: biograf
 Jackie Chan er meget beromt bade i verden og i sit land. Han respekteres som en succesrig forretningsmand og har et distributionsfirma og tre filmproduktionsselskaber. Han er ogsa medejer af et netv?rk pa 38  biografer og en biograf i Kina, der har 17 sk?rme.
Ashton Kutcher: investeringer
Ifolge Forbes er Ashton Kutcher den overste investor i 2016. For et par ar siden oprettede han og hans kolleger A-grade investeringer foundation og begyndte at investere i startups og lovende projekter, herunder Uber, Skype, Airbnb, Pinterest, Shazam og Change.org. Kutcher viste sig at v?re en talentfuld investor: Fonden gav sine skabere 250 millioner dollars.
Celine Dion: parfume
Celine Dion har ikke kun en guddommelig stemme, men ogsa meget forretningstalent. Sammen med sin mand grundlagde hun et firma med et netv?rk af restauranter, natklubber og golfklubber. Men den forretning, der giver hende mest penge, er produktionen af ??hendes parfume. Disse dufte er sa popul?re, at i 3 ar var overskuddet fra deres salg 800 millioner dollars.
Robert De Niro: restauranter
Restauranter er ikke en sj?ldenhed blandt beromtheder. Imidlertid er Robert De Niro virkelig imponeret. Det har flere restaurantnetv?rk pa samme tid. Den storste er det internationale netv?rk af japanske madrestauranter Nobu , der har 32 restauranter i 28 byer over hele verden.
Sting: landmand mad
"Hvis jeg ikke spiser godt, kan jeg ikke synge godt," god smag i mad hj?lper Sting i hans forretning. For et par ar siden abnede han en butik ved siden af ??hans gard i Italien, hvor du kan kobe olivenolie, honning, salami og vin. Sting er en talentfuld vinproducent, hans vin er hojt vurderet af eksperter. Det producerer 30 tusind flasker om aret.
0 notes
knuteinar · 6 years ago
Text
7.oktober 2018 avsluttes Mc sesongen - den beste noen gang.
7.oktober 2018 avsluttes Mc sesongen – den beste noen gang.
Da var det over og ut for denne gangen. Men 2018 har vært en drøm av en sommer jeg nesten ikke hadde turt å drømme om. Og en gjentagelse er veldig velkomment til neste år.
Alt har sin ende og idag sa vi at nok er nok, vi er fornøyde med det vi har fått ut av sommermånedene.
Rimet lå hvitt over bakken i dag tidlig. Det har vært kaldere morgener enn dette, men det som viser seg er at de rimhvite…
View On WordPress
0 notes
botchedandecstatic · 7 years ago
Text
Books Read/Reread, January-August, 2018
Michelle Dean, Sharp: The Women Who Made an Art of Having an Opinion John Lingan, Homeplace: A Southern Town, a Country Legend, and the Last Days of a Mountaintop Honky-Tonk Jesmyn Ward, Sing, Unburied, Sing David Grann, Killers of the Flower Moon: The Osage Murders and the Birth of the FBI Shelley Jackson, Riddance, Or: The Sybil Joines Vocational School for Ghost Speakers and Hearing-Mouth Children Mark Jacobson, Pale Horse Rider: William Cooper, the Rise of Conspiracy, and the Fall of Trust in America Curtis MacDougall, Hoaxes Brian Regal and Frank J. Esposito, The Secret History of the Jersey Devil: How Quakers, Hucksters, and Benjamin Franklin Created a Monster Philip Deloria, Playing Indian Svetlana Boym, The Off-Modern Greg Bishop, Project Beta: The Story of Paul Bennewitz, National Security, and the Creation of a Modern UFO Myth Seth Mnookin, The Panic Virus: The True Story Behind the Vaccine-Autism Controversy Ted Scheinman, Camp Austen: My Life as an Accidental Austen Superfan Wayne Koestenbaum, The Queen’s Throat: Opera, Homosexuality, and the Mystery of Desire Edward Abbey, Desert Solitaire Atossa Araxia Abrahamian, The Cosmopolites: The Coming of the Global Citizen Eugenio Montale, The Storm and Other Things Mark Fenster, Conspiracy Theories: Secrecy and Power in America Kerwin Lee Klein, Frontiers of Historical Imagination: Narrating the European Conquest of Native America, 1890-1990 Sumathi Ramaswamy, The Lost Land of Lemuria: Fabulous Geographies, Catastrophic Histories Linda Hogan, Dwellings David France, How to Survive a Plague: The Story of How Activists and Scientists Tamed AIDS Carina Chocano, You Play the Girl: On Playboy Bunnies, Stepford Wives, Train Wrecks, and Other Mixed Messages Mark Adams, Meet Me in Atlantis: Across Three Continents in Search of a Legendary Sunken City James Baldwin, Evidence of Things Not Seen Tayari Jones, Leaving Atlanta Christopher Skaife, The Ravenmaster: My Life with the Ravens at the Tower of London Gary Alan Fine and Patricia Turner, Whispers on the Color Line: Rumor and Race in America Maurice Samuel, Blood Accusation: The Strange History of the Beiliss Case Richard Beck, We Believe the Children: A Moral Panic in the 1980s Mary Douglas and Aaron Wildavsky, Risk and Culture: An Essay on the Selection of Technological and Environmental Dangers John McClure, Late Imperial Romance Eula Biss, On Immunity* Julie Christensen, Big Box Reuse Nella Larsen, Passing* Tisa Bryant, Unexplained Presence* Audre Lorde, Undersong Octavia Butler, Kindred Anne Carson (Euripedes), Bakkhai Daina Ramey Berry, The Price for Their Pound of Flesh: The Value of the Enslaved, from Womb to Grave, in the Building of a Nation Christine L. Corton, London Fog Peter Sahlins, 1668: The Year of the Animal in France Shusaku Endo, Silence Christophe de Hamel, Meetings with Remarkable Manuscripts: Twelve Journeys into the Medieval World Daniel Kalder, The Infernal Library: On Dictators, the Books They Wrote, and Other Catastrophes of Literacy John McPhee, Draft No. 4 Jeff Abbott, Blame Porochista Khakpour, Sick Jonathan Lethem, A Gambler’s Anatomy Doris Lessing, The Fifth Child Alice Bolin, Dead Girls: Surviving an American Obsession Bella Bathurst, Sound: A Memoir of Hearing Lost and Found Torill Kornfeldt, The Re-Origin of Species: A Second Chance for Extinct Animals Hilde Østby and Ylva Østby, Adventures in Memory: The Science and Secrets of Remembering and Forgetting Meaghan O’Connell, And Now We Have Everything: On Motherhood Before I was Ready Heid E. Erdrich (ed.), New Poets of Native Nations Maria Dhavana Headley, The Mere Wife L. A. Kauffman, How to Read a Protest: The Art of Organizing and Resistance R. O. Kwon, The Incendiaries
* = reread 
0 notes
blokmusik · 7 years ago
Text
Året der gik 2017
Tumblr media
Værsgo. Min personlige liste over de 25 bedste musikudgivelser fra 2017. Efterfølgende foreligger en liste over dem, der var tættest på at slippe gennem nåleøjet. Og sidst en række boblere, som alle er nævneværdige plader, jeg har nydt hver og en. Tillykke til Kendrick Lamar for førstepladsen med en plade, der kan betragtes lige så meget som lyden af overmenneskelige kræfter som tegn på mandens forsøg på at skabe et eftermæle, der vil runge langt ind i fremtidens musikhistorie. Ingen over og ingen ved siden af Comptons største nutidige superstjerne.
Top 25
25.
Jay-Z / 4.44
Manden er ikke blevet fattigere, men klogere er han til gengæld blevet. Og det tør siges også at kunne høres.
24.
Björk / Utopia
Hun har gjort lyden af fremtiden til sin spidskompetance, og Utopia er ingen undtagelse. Jeg føler mig underligt til mode i hendes diagnose af det moderne menneskes levevis, for jeg er selv en del den af selvsamme fragmentariske fremskrivning.
23.
Mount Eerie / A Crow Looked At Me
Døden har sjældent lydt så smertefuld, og samtidig så knugende ængstelig og vedkommende. Slutproduktet er et overmættet kreativitetsrum, der går så dybt i materien af hans egen personlige bearbejdning af konens død, at det næsten ikke er til at holde ud. Lyt til den, når du er i godt humør. Den har givet mig noget at tænke over blandt de følelser, jeg selv har gået rundt og tumlet med.
22.
Ariel Pink / Dedicated To Bobby Jameson
Han leverer som altid det ypperligste inden for det sidste nye i kategorien “rablende skørt”, men han er samtidig også eksponent for en helt genre inden for indie, der synes genovervejet og stadig fyldt med brilliantgode ideer.
21.
Fleet Foxes / Crack-Up
Pladen lod vente på sig. 6 år faktisk. De har dog aldrig lydt bedre og  Robin Pecknold har skabt lyriske gnister i numrenes væld af realiteter, der både vender indad, men også kalder på gåder om den store geografi, om end Fleet Foxes ikke er i stand til at svare på dem.
20.
St. Vincent / Masseduction
Vi har alle bizarre tanker rundt i de kringlede afkroge af vores hjerner. Men at Annie Clark aka St. Vincent skulle gå popvejen fuldt ud havde jeg ikke troet. Men hun formår stadig at bevare hendes kreative integritet. Og hendes overmusikalske supertalent er ikke til at tage fejl af.
19.
Julie Byrne / Not Even Happiness
Hun trækker vejret sagte. Ud kommer skønsang. Fingrene frembringer lidenskab. Og drømmeri. Som en anden Joni Mitchell. Der er noget med det blå.
18.
Various Artists / Mono No Aware
Det handler om at lukke øjnene. Suge fortællingerne til sig. På kornmarkerne, i lighterens skær. Uden skyggen af sang. Bare en, der taler. En du tror, du kender. Det handler om en ting. Bare at lytte.
17.
Franske Piger / EP
Så frygteligt patetisk, og alligevel så fandens velskabt et udtryk. Numrene kan både stå hver for sig og stadig være helt enestående. Men sammen står de funklende klart. Som en rød sodavand i solen med stik i nakken.
16.
Mac Demarco / This Old Dog
Den storrygende hyggeonkel Hr. Demarco (italiano eller hva?) kan stadig, selv når frekvensen blandt hans udgivelser er mange. Og kan det blive mere funky end “On The Level” - det er sgu noget af det bedste han har lavet.
15.
The xx / I See You
Udadvendtheden manifesteret i det næsten udelukkende elektroniske og mere kulørte sangtemaer klæder trioen, der i favnen hos mastermind og producer Jamie xx giver bandet en tiltrængt dialog mellem den introverte romantik og en opløftende optimisme.
14.
Yaeji / EP1 + EP2
Ud af det blå kommer Sydkoreansk-fødte Yaeji og stormer ind i min bevidsthed. Lige hvor jeg troede Jessy Lanza og Nite Jewel var de eneste kompetente inden for det elektroniske popfelt, så kommer hun og indtager det hele. Jeg er blevet smaskforelsket i hele herligheden.
13.
Kelela / Take Me Apart
Dirrende fremtids-R&B. Hun nærmer sig et område, der har mere tilfælles med musisk skønhed fra Mars end jordisk dårskab.
12.
Gents / About Time
Det var på tide ja! Hold da kæft de kan, de to drenge. Popmusik, der hviner, men samtidig er så fandens catchy. Jeg, ligesom mange andre, er endt med at falde for deres - vil nogen sige - billige tricks. Men det fungerer.
11.
SZA / CTRL
Måske det mest originale bud på en seriøs udfordrer til dronninger som Beyoncé, Rihanna eller Ciara. Og så er det hendes debut.  Intimitet og ærlighed kommer man langt med, hvor hun samtidig giver udtryk for, at hun er kvinde i fuld kontrol med sig selv.
10.
Charlotte Gainsbourg / Rest
Fusionen mellem produceren SebastiAn og det nærmeste, som det rødvinskonnoterede frankerrige kommer på en nutidig femme fetale ala Jane Birkin, er hendes egen datter, Charlotte Gainsbourg. Hun gav i slutningen af året 2017 en lille ekstra musikalsk gave under juletræet. Ved selv at have skrevet teksterne fylder hun pladen ud med hele følelsesregistret, vigtigst er sorgen efter hendes søsters pludselige død i 2013. Den kan høres og rammer mig på et ømt punkt. Hun hvisker dig i øret. Lister rundt i øregangene. Hun beviser på “Deadly Valentine”, “Songbird I A Cage”  og “Rest”, at hun er en ægte popkunstner med nærmest sakrale vidder i de 80er slibrige produceringer og de hjerteskærende tekster. Kontrasterne kan mærkes, hvilket også er det, der gør pladen særegen. Det er mesterligt, provokerende og bevægende på én og samme tid.
9.
Lowly / Heba
Du binder store vejrsystemer, sensitiv finmotorik og antropologiske undersøgelser af menneskers forskelligartede sind sammen. Så har du Heba.
8.
Thundercat / Drunk
Hvorfor ikke udøve den fine kunst i at mestre yachtrock og højere standarder inden for funk i en rus af al tænkelig eufori. Herren rører rundt og ud kommer Drunk. Nej, tordenkatten er ikke bare fuld i bogstavelig forstand. Men også i sit kunstneriske virke.
7.
LCD Soundsystem / American Dream
Kærlighed og død er bare nogle gode emner at behandle. Og de fungerer så sandelig i sammenhæng med James Murphy, der tydeligvis er blevet ældre, og har indset, at selv dansegulvet er et sted, hvor man kan tænke over dét mellem himmel og jord.
6.
Sampha / Process
Jo, han er nok morsdreng. Men han er også en fandens dygtig pianist, lyriker og vokalist. Velsagtens en alkymist i at skabe stemninger ved hjælp af de blot tre ting. Og fra elektronikken selvfølgelig også.
5.
Bisse / 19.6.87
Tak for den dato! En vekselvirkning mellem “mig” og “os”, der ikke er til at tage fejl af. Os så alligevel. Forvirret ? Lyt til pladen og forstå hvordan de mest personlige passager af ovenståendes eget liv harmonerer med større fortællinger om familiære bånd, barndom, bedrestillethed og kedsomhed, som de fleste vil kunne spejle sig i. Og jeg føler samtidig en genkendelse af mig selv, der i samspil med musikalsk overlegenhed gør oplevelsen til noget ganske særligt. Vedkommende og kærkomment.
4.
Slowdive / Slowdive
Engang lavede de Souvlaki. 24 år senere udkommer deres 4. plade. Og imponerende nok lyder de ikke en uge for gamle. Det lyder dugfriskt, selvom indholdet selvfølgelig trækker tråde tilbage til deres storhedstid i starten af 90erne. Og ærlig talt er det rørende, hvor godt de har formået at skabe noget, der er så originalt og på aller fornemmeste vis puster nyt liv i den ellers lidt hengemte genre, shoegaze. Som opblusning af en gammel forelskelse. Det føles herligt og giver masser af gåsehud og varme i disse kolde tider.
3. King Krule / The OOZ
Høj risiko for at få en verbal lussing og et råb med i købet! Han synger om den skinbarlige virkelighed og ikke om din lykkelige romance på en middelhavsø. Han er sgu træt af den forgyldte verden. Hør på tåbeligheden. Dine dårlige dage. Udstyret med elguitar, sin kælderdybe stemme, jazzede riffs på guitarstrengene og lidt rystelser i baggrund fra noget, der lyder som et orgel. Eller er det en saxofon? Han går rundt derude. På tage og regnfuld asfalt. Med en smøg. Bare ham. Værk af en mester? Eller mesteren af et værk? Begge ting gælder.
Hele pladen føles som en grim drøm. Et mareridt fremprovokeret af nummeret “Half Man Half Shark”, der fra den næsten jævnaldrende Archy Marshall aka King Krule, har brudt lydens hastighed og er drevet på himmelflugt på hans aktuelle andet studiealbum kaldet The OOZ. En kakofonisk uppercut, et røstende elektrificerende, underjordisk blues sammenkog, der i sig selv kommer nærmere blod og spyt, men samtidigt også lyder mere ekstravagant og salvende end han har begået før. En følelse jeg ikke synes at have oplevet siden Jenny Hvals Blood Bitch. Det opleves mere som en lind strøm af kærtegnende fuckfingre, uforløst begær eller som hymnisk snavs end gemen aske lige i fjæset.  
2.
The War On Drugs / A Deeper Understanding
Jeg har givet den fuld spade til den her plade, hver gang jeg har været ude at rulle. I bil som på cykel. Og det er Adam Granduciels fortjeneste, at pladen er en så gennemtænkt, og fremfor alt dybt original plade, der trods sine klare referencer er så lydmæssigt rig en oplevelse at lægge øre til. Om jeg er nået nærmere en dyb forståelse er jeg ikke sikker på, men med pladen på øredøvende høj volumen i et par hovedtelefoner nær dig er så absolut indlysende, at du ingenlunde må snyde dig selv for oplevelsen. Især ved højlys dag under bevægelse -  oplevelsen fungerer også fremragende i et tog.
1.
Kendrick Lamar / DAMN
King Lamar har overtaget herredømmet som enevældig hersker i kongeriget hip-hop.
I betragtning :
Hundred Waters / Communicating
At lytte til Hundred Waters igen føles som gensyns glæde, som at møde en gammel ven, jeg ikke har set i flere år, men stadig er lige så fortvivlet og fyldt med kærlighedskvaler som de altid har været. Denne autentistiske følelse af venskabelighed overfor dette bands atmosfære og lyd skaber nogle billeder oppe i mit hovede, der går tilbage til konkrete momenter i mit liv, jeg ved jeg ikke kommer til at opleve igen. Men i denne ærgrelse ligger også en optimisme og naiv tro på at jeg kan nærme mig sådanne tider igen.  
Numrene løfter et låg af for en ellers uforløst følelse af ikke at være til stede. Ikke at kunne kommunikere med sin omverden. At ens største barriere for at åbne munden overfor andre er en selv. Og det kan underligt nok være godt at blive påmindet om engang imellem.
John Maus / Screen Memories
Orkestrale, ornamentale, ekvilibristiske og eventyrlige billeder bliver skabt i denne troldmands altmodisch elektroniske verdensalt.
Father John Misty / Pure Comedy
Josh Tillmann er ikke færdig med at kommentere på de sociale, kulturelle og fremfor alt politiske realiteter pakket ind i kløgtige, sjove og underfundige tekster sammen med en hjertefuld og varm tone, der dog på Pure Comedy bliver flosset lidt i, hvorfor det er blevet et mere bragende musikalsk bekendskab end den forrige I Love You, Honeybear. De storladende temaer er der stadig. Og de skuffer ikke.  
Moses Sumney / Aromanticism
En plade til og han kan erobre det hele. En ung herre med en gudsbenovet stemme og med noget på hjerte. Det kan næsten ikke gå galt for hans fremtid!
Kamasi Washington / Harmony Of Difference EP
Jazzens næste saviour? Svaret virker lige til højrebenet. Jeg tror det sgu.
Mount Kimbie / Love That Survives
Hvem vælger at smække regnskovens kalimba og krautrock ala Vesttyskland fra slut-70erne sammen ? Britiske Mount Kimbie såmænd. Og gud hvor det klæder dem at skifte deres ellers så Jysk Sengetøjslager-komfortable lydbillede ud med noget helt andet, der i stedet for at blive ved i samme rille vælger at gå en ny vej og forsøger at pege fremad mod en verden af nye frugtbare genresammensmeltninger. Og lov mig lige at give “Blue Train Lines” med deres tro samarbejdspartner King Krule på vokal. De har aldrig lydt bedre sammen før!
Kelly Lee Owens / Kelly Lee Owens
Technoens ukronede dronning vil ikke nøjes med enten eller. Hun formår at balancere mellem elektronikkens kølige monotoni og bløde sexuelle undertoner, der især må tilskrives hendes underskønne vokal. Det er lyden af sfærisk klubtåge med hovedet vuggende fra side til side.
Toro Y Moi / Boo Boo
Melodisk og personligt, som man ikke har hørt Chazwick Bundick før. Måske ligefrem hans til dato bedste udgivelse, hvoraf “Girl Like You” må siges at være det mest formfuldendte stykke musik han har bedrevet.
Arca / Arca
Er kroppen bare et hylster, og kan dermed separeres fra den tænkende overdel? I en feministisk postmoderne verden, som Arca appelerer lidt henimod, virker spørgsmålet til at være stillet. Men du får ingen svar. Det skal du selv tænke dig til et rum, hvor deformitet og dekonstruerede tankeeksperimenter virker til at overvinde et hvert hjørne af din bevidsthed.
Boblere:
Vince Staples / Big Fish Theory
Ungdommeligt, men bestemt ikke skødesløs. Nærmere indsigtsfuldt i sin brutale sandfærdighed.
DJ Sports / Modern Species
Run The Jewels / Run The Jewels 3
Charli XCX / Pop 2
Bedst som man troede, at hun havde glemt, hvordan man sparker døren op ind til de mest extrentiske værelser på det verdensomspændende popkollegium, så havde man sgu taget fejl ! Er det ikke lyden af en lyserød slinky-lignende vanskabning, der går én i møde? Jo. Men tyggegummipop på kraftige ecstasypiller kan så åbenbart noget helt specielt. Jeg vil våge at påstå, at Charli XCX vil tages seriøst og ikke blot associeres som en efterligner eller en kedelig popkopi af de helt store stjerner. Hun stræber efter at være den vildeste udgave af sig selv. Og respekt for det. Det mest originale popmusik anno 2017 (der efter min vurdering burde kunne præstere en holdbarhedsdato, der rækker langt ind i 2018).
Four Tet / New Energy
Destroyer / Ken
Earthern Sea / An Act Of Love
Ibeyi / Ash
Cancer / Totem
Syd - Fin
Actress / AZD
Turbolens / Tro, Håb & Kærlighed
Alex Cameron / Forced Witness
Lyt til “Running Outta Luck” og du er helt med på, hvorfor han er med på denne liste. Hans cheasyness er jo ikke til at stå for !
Tyler, The Creator / Flower Boy
Perfume Genius / No Shape
Laurel Halo / Dust
Calvin Harris / Funk Wav Bounces Vol. 1
Drake / More Life
Sleep Party People / Lingering
Barselona / Drengepop
Spotify afslørede, at deres skræddersyede sommerhit “Barcelona” (stavet på korrekt) var mit mest lyttede nummer for hele året. Så det er ikke uden grund, at de - sammen med en række andre fine popsange - bliver nævnt på denne liste.
Stromzy / Gangs, Signs & Prayer
Marvelous Mosell / Mytisk, Magisk, Mageløs
Shabazz Palaces / Quazzarz 1 & 2
Migos / Culture
Ikke noget videre ukonventionelt album. De følger blot en tendens, som mange af de største Atlanta-rappere også har forfinet. Hit på hit i en lang smøre. Men som ingen andre mestrer de den indskrevne tradition af ad-libs på albummets samtlige 13 sange. Den første halvdel er decideret suveræn, Og pladens features virker alle velovervejede, især deres nu største hit “Bad & Boujee” med  Lil Uzi Vert med et par vers, der har høstet over en halv milliard visninger på Youtube. Mørbraden på Culture er til gengæld uden tvivl “T-shirt”. Og den tilhørende musikvideo, der er at finde på selvsamme føromtalte videodelings-medie.
Future Islands / The Far Field
Playboy Carti / Playboy Carti
Magnolia var årets banger til de fleste af mine happy-anthems i 2017. Hele pladen fungerer som sådan både til hverdag og til fest.
Homeshake / Fresh Air
Jens Lekman / Life Will See You Now
Nick Hakim / Green Twins
Priests / Nothing Feels Natural
Lorde / Melodrama
Fever Ray / Plunge
The National / Sleep Well Beast
Sjæl I Flammer / Cowboyperioden
Er det en joke, eller bare et forsøg på at lave noget, som ingen andre ville have lavet ? Jeg tror på det sidste, men måske også lidt på det første. Uanset hvad, så er de formidable til at bryde med genrekonventioner og fortjener utvivlsomt en endnu større succes i den nærmeste fremtid.
Sassy 009 / Do You Mind EP
Blaue Blume / Sobs
Nite Jewel / Real High
Alvvays / Antisocialities
Jay Som / Everybody Works
Kamaiyah / Before I Wake
Japanese Breakfast / Soft Sounds From Another Planet
Grizzly Bear / Painted Ruins
Dirty Projectors / Dirty Projectors
Af Jens Grelck, 2018
0 notes
ambris · 11 years ago
Note
Hows the hand
Okay for the moment. We'll see how it goes for the rest of the day.
4 notes · View notes
downordic-blog · 6 years ago
Text
Hendes store aften
Tumblr media
Hendes store aften. DK. 1954. Rippet fra original DVD. Alt er med incl. menu og ekstramateriale. Sort/hvid film. Spilletid 1 time, 42 minutter. Undertekster paa dansk. Medvirkende: Marianne Friis Helle Virkner John Bagger Poul Reichhardt Julius Jensen Johannes Meyer Chez Madame Karin Nellemose Hr. Poul Angelo Bruun Frk. Lilly Bodil Steen Sagf. Simonsen Olaf Ussing Nimb Overtjener Poul Mⁿller Himself Ib Sch°nberg Himself Wandy Tworek Yvonne Gaby Stenberg Den gamle vicevµrt Julius Jensen (Johannes Meyer) lover telegrafbudet at aflevere et telegram til Marianne Friis (Helle Virkner). Hans tanker gσr tilbage og han mindes alt det, Marianne har vµret igennem. Pσ hendes arbejdsplads Chez Madame giver Ejeren Fru Poul ( Karin Nellemose) Marianne og den anden medarbejder Frk. Lilly (Bodil Steen) besked pσ at pynte udstillingsvinduet om og pakke de sidste varer ud, selvom det er nytσrsaften. Marianne beundrer de smukke kjoler, og i en af pakkerne finder hun sin dr°mmekjole. Lilly har en aftale og hun kan kun nσ den, hvis Marianne vil lukke og hun smutter nu. Tidligere pσ dagen har John Bagger (Poul Reichhardt) vµret i forretningen. Hans Nytσrsaftale er r°get i vasken. Han havde flirtet voldsomt med Lilly. Marianne havde han derimod ikke set. Nu vender han tilbage for at se, om Lilly stadig er i forretningen, men hun er vµk. Her finder han Marianne trist til mode og ladt alene tilbage. Hun vil hjem, for hun er meget trµt. Udenfor forretningen venter John, han inviterer hende pσ cafΘ. Han fσr en ide. De tager tilbage til forretningen. Her fσr hun lov til at vµlge lige, hvad hun har lyst til, han skal nok betale det hele. Marianne finder sin dr°mmekjole med alt tilbeh°r frem, og trµkker sig tilbage for at klµde om. John er lige kommet fra London, sσ han har kun engelske Pund. De er vant til at fσ udenlandsk valuta I forretningen sσ det er helt i orden. Da Marianne kommer frem fra omklµdningsrummet, bli'r John mildest talt forbavset "Askepot er forvandlet til en prinsesse" Den begyndende fortrolighed, der opstod pσ CafΘen, fσr nu fuld nµring. Selvom Marianne ikke er helt fortrolig i den elegante pσklµdning, f°ler hun en form for tryghed i Johns selskab. Sammen tager de pσ Restaurant Nimb. En diskret pengeseddel til inspekt°ren (Poul Mⁿller) skaffer dem bord nr. 23. De elegante omgivelser og de tσrnh°je priser pσ menukortet, er ved at tage pusten fra Marianne. Der bliver i l°bet af aftenen uddelt prµmier af konferencieren (Ib Sch°nberg) og hovedgevinsten, en s°d teddybj°rn, bliver vundet af bord nr. 23. Marianne mσ op pσ scenen og hente sin gevinst Samtidig ankommer et selskab. Fru Poul, hendes mand hr. Poul (Angelo Bruun) og deres venner sagf°rer Simonsen (Olaf Ussing) med hustru (Betty Lange). Fru Poul genkender Marianne og opdager, at hun har forretningens dyreste kjole pσ. Hun tror Marinne har stjσlet den og henvender sig til hende. Marianne fortµller, at John har k°bt og betalt, for det hun har pσ. De engelske pund har hun lagt i kassen i forretningen. Optrinet har gjort Marianne ked af det. Men John kender en kur mod mismod. I l°bet af aftenen har de drukket meget Champagne, og Marianne er ikke fri for at have en lille fjer pσ. Hr. Poul tager hen i forretningen, for at hente de mange penge, for det kan vµre risikabelt at have dem liggende ubeskyttet. Aftenen er den helt store oplevelse for Marianne. Hun svµver pσ en lille lyser°d sky. Der er dog en hage ved det hele: John skal rejse den nµste morgen. Marianne be'r ham om at blive en dag mere. Det lover han. Kl. 24.00 be'r Marianne John om at kysse hende, som om han elsker hende. For hende, er han den mand, hun altid har dr°mt om. Hun har forelsket sig dybt i John. Hr Poul har betalt sin regning med de engelske Pund, han har hentet i forretningen, men Inspekt°ren beklager dybt, pengene er falske. Det er penge tyskerne fremstillede under 2. Verdenskrig for at underminere den engelske °konomi. Hr. Poul aftaler med Simonsen, at de m°des nµste dag. Der er noget, han gerne vil tale med ham om. John f°lger Marianne hjem og mσ hjµlpe hende i seng. Det sidste hun siger, inden hun glider ind i s°vnens verden, er: öHusk nu hvad du lovedeö. John ville have rejst, men en tyk tσge forhindrer flyet i at lette. Han vender tilbage til Marianne. Senere siger hun farvel til John i DagmarhusÆ afgangshal. John letter sin samvittighed, og fortµller Marianne sandheden om de falske penge. Hun bliver fortvivlet og flygter hjem til Christianshavn. Her taler hun med den gamle vicevµrt, der σbner hendes °jne. Inden John nσr ombord, ankommer Marianne til lufthavnen. Hun kalder pσ ham, og siger at det, han har fortalt ikke µndrer noget ved hendes kµrlighed til ham. Hr. Poul er i syv sind, om han skal anmelde det hµndte til politiet. Simonsen rσder ham i at lµgge pengene i kassen igen, for hvis han melder det, vil politiet finde dem der. Marianne fjerner pengene fra kassen og putter dem i en kloak. Hr. Poul fors°ger at presse Marianne til at vµre lidt s°d overfor ham. Dette fσr hende til at forlade forretningen. Her vσgner den gamle vicevµrt op af sine dr°mmerier og banker pσ Mariannes d°r. Hun σbner telegrammet og glµdestrσlende fortµller hun Julius Jensen, at John elsker hende og be'r hende komme til Hamburg. Read the full article
0 notes
clairclairsky · 11 years ago
Note
Wha-kuh-tah-nay and Wha-kuh-pah-pah. I seriously have no idea
Close~!
1 note · View note
tlatophat · 11 years ago
Note
Have you seen the mod that basically puts Morrowind on the Skyrim engine?
Skywind, you mean?  Yes!  I've been keeping tabs on the mod's website for a while now.  I haven't used it myself yet, as I really want to wait until it's in a more interactive state; with quests, NPC dialogue, and the rest.  BUT  I'm really excited to see progress is being continually made on it!
3 notes · View notes
thefluffyreindeer-reblogs · 11 years ago
Note
Thats the rule of thumb usually yes but its more dependent on sound of the first syllable. e.g. "There is a howitzer" versus "I was an hour late"
(╯°□°)╯︵ ┻━┻
0 notes