#jeg ved ikke hvornår jeg kan poste det næste kapitel men jeg håber det kan blive i aften

[greaseonmymouth]

Assad kikker straks ned på Carl, men han sover videre. “Carl?” Assad rusker let i ham. “Carl?”

“Mmhhvad,” mumler han.

“Din mor spørger om noget.” Assad veksler et blik med Tove, som smiler til ham som om hun morer sig.

“Hvad?” Carl rører lidt på sig nu, men han virker ikke helt vågen.

“Godmorgen skat. Jeg ville bare høre om du ville fodre kattene?” Toves øjne lyser af morskab.

“Kattene?” Carl slår endelig øjnene op. “Flertal?”

“Ja ja, missemor har killinger,” svarer hun.

“Jeg kommer nu,” svarer Carl og sætter sig op, hurtigere end man skulle tro for en mand der for få sekunder sov så tungt at Assad næsten ikke kunne vække ham. “Assad. Af sted.”

[dunderklumpen]

Gennem Grønland subtitles, pt. 5/5

Below the cut are the Danish subtitles for the fifth episode of Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau, which is available (not geoblocked as far as I'm aware) on DRTV here.

No copyright infringement intended by posting these subtitles. Just trying to lower the language barrier.

episode 1 - episode 2 - episode 3 - episode 4 - episode 5 - srt files

Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau episode 5 subtitles

For 21 år siden forelskede jeg mig i Nukâka fra Uummannaq.

Og jeg forelskede mig i hendes hjemland, Grønland.

Nu rejser jeg gennem hele Grønland -

- for at udforske og opleve dette enorme land -

- og møde de fantastiske mennesker, der bor og arbejder her.

Mit navn er Nikolaj Coster-Waldau.

Velkommen til min rejse gennem Kalaallit Nunaat: Grønland.

Det er sidste kapitel i min lange rejse.

Nu skal vi til Sydgrønland.

Det er den varmeste del af Grønland.

Her i sensommeren kan det blive omkring 20 grader.

Jeg skal høre om, hvor Grønland måske bevæger sig hen i fremtiden -

- som kommer til at bære præg af, at klimaet er under forandring.

Og jeg skal bo i mit eget sommerhus i Igaliku.

Åh ja...

Var det det?

Min svoger Peter, tv-holdet og jeg har overnattet i Nuuk.

Nu skal vi videre mod Narsarsuaq, men dårligt vejr har forsinket flyet.

Det er de lave skyer.

Der er ellers udsigt til sol over middag.

Det er de lave skyer, der stopper os. Og det, at der er storm på vej.

Det blæser helt vildt, så det gynger nok lidt, når vi skal derop.

Jeg har fået besked om, at vi skal henvende os til dem -

- der skal sejle os, men der var noget blæsevejr.

Flyet til Narsarsuaq er snart klar til ombordstigning ved udgang 3.

Narsarsuaq er hovedlufthavnen i Sydgrønland -

- og udgangspunkt for flere destinationer.

Herunder også Igaliku, hvor vi nu skal hen med båd.

Og vejret er bestemt ikke blevet bedre.

Vi skulle være fløjet kl. 10.30. Hvad er klokken nu?

Den er halv seks. Otte timer... I alt 12 timer.

Otte timers ventetid. Det er ingenting.

Vi når frem.

Gad vide, om mine æg bryder sig om høj søgang.

Det er min morgenmad.

Vi har været derovre en gang før i dag.

- Det gik med lidt besvær. - Med lidt lykke og lidt held.

Jeg kan godt se, det gynger.

Nu bliver det spændende.

Skal jeg holde båden, mens du...

Hold kæft, en tur.

Der var bare høj søgang. Sindssygt høj søgang.

Den der store båd var en stor Targa. Der kunne sidde 16 eller sådan noget.

Den løftede sig på et tidspunkt.

Glemte jeg mine æg?

Nej, dem har Peter.

Ja, ja.

Det er godt at komme videre, når man har ventet og ventet.

Vi har været på en lang rejse, siden vi startede for fire uger siden.

Det meste har været nyt for mig, men det her sted kenderjeg.

For et par år siden, købte vi sommerhuset.

Stedet har en særlig plads i hjertet hos os.

Her har min kones familie rødder.

Det er så perfekt.

Fra børnene blev født, er vi jo kommet her -

- og vi vil blive ved med at komme her.

Det er et sindssygt dejligt sted. Stille og... Det er et fristed.

Jeg håber fandeme, jeg har husket nøglen.

Jeg ved, jeg lagde den ned et sted.

At komme tilbage til det samme sted kan jeg godt lide. Kontinuiteten.

Så meget andet af tilværelsen er...

Når man er skuespiller, er der hele tiden nye mennesker og situationer.

Nye steder, man tager hen. Så det betyder meget.

Ah, hvor dejligt.

Det er så dejligt at komme frem. Der har været knald på den her tur.

Jeg håber fandeme, den har klaret rejsen.

Det er jo helt tilbage fra Qaanaaq, at jeg tog den her med.

Jo. Jeg var bange for, den var røget af.

Jeg stiller den herover til at starte med.

Der bor rundt regnet 30 mennesker i Igaliku.

I 1782 etablerede nordmanden Anders Olsen og hans kone, Tuperna -

- Grønlands første bondegård med køer og får.

Slægten har været på stedet lige siden.

For at det ikke skal ære løgn, er Nukâka og vores børn -

- efterkommere af Anders Olsen og Tuperna.

Der er en lige linje fra dem -

- og hele vejen ned til Filippa og Safina. Og Nukâka.

Du kan ikke være anonym her.

Jeg voksede op i en by med 40 indbyggere på et godt år. Tybjerg.

Der vidste man jo også, hvem der var hvem.

Men samtidig kan du også være i fred.

Det er det gode ved sådan et sted. Hvis man har lyst til det.

Nu går jeg over til Tuusi, min svigerfar. Nukâka og Peters far.

Jeg må lige over og sige hej.

Han er "ittu" til mine børn. Han er en fantastisk mand.

Et dejligt menneske.

- Halløj. - Hej.

- Hej, Nikolaj. - Hej. Dejligt at se dig.

Jeg har lige spist min friskfangede torsk.

- Med egne kartofler. - Egne kartofler?

Der er så hyggeligt her.

Jeg hører, du har budt på snaps til de heldige første.

Ja.

- Der er lidt mere endnu. - Okay.

Jeg skal ikke presse på. Men hvis du byder...

- Og det er eget...? Deng er flot. - Det er fra rypen.

Det er meget forskelligt, alt efter hvor man har skudt rypen.

Urterne, den har spist.

Blandingen af lyng og blåbær.

Hvad er det, man bruger? Det, der hedder kråse...?

- Kro. - Skål.

- Skål, Nikolaj. - Skål, Tuusi.

Det dufter godt.

Tuusi er uddannet skolelærer. Han var med til at stifte partiet IA.

Jeg er jo dybt farvet fordi jeg så godt kan lide ham -

- men han har været finansminister og udenrigsminister -

- men han har været finansminister

- og har sat et stort aftryk.

Han er meget respekteret i Grønland, både af dem, som er enige med ham -

- og dem, som er uenige. For han er ikke populist.

Det er dejligt at være hjemme og ikke kun på grund af sommerhuset.

Vi har rejst næsten 2000 km sydpå -

- siden vi startede i den arktiske ørken i Thule for flere uger siden.

Her i Sydgrønland er klimaet mildere.

Heromkring lavede Erik den Røde de første landbrug for 1000 år siden.

De forsvandt igen omkring 1450, men siden 1782 -

- er der igen blevet dyrket græs og korn og holdt får her.

Vi er blevet inviteret på frokost hos min gode ven, landmanden Apa.

Han er fåreholder. Det er i dag en ret etableret industri her.

Hold kæft, en dejlig dag. Hvor stor er gården?

Lige nu har vi lidt over 500 moderfår.

Og så otte heste.

Og en ko og en kalv. Malkeko.

- Nå, okay. - En islandsk malkeko.

- Er det bare til jer selv? - Ja, til os selv.

- Laver I smør? - Ja.

- Vi laver smør og islandsk yoghurt. - Det smager så godt.

Hvor gammel var du, da du valgte at blive fåreholder?

Omkring to ar. Jeg sagde til min far: "Jeg vil være fåreholder."

Og så kyssede jeg fåret.

Det, der foregår på gården, er der ikke noget nyt i.

Men der er måske forandringer rundt om hjørnet.

For Grønland er på vej mod varmere og længere somre -

- på grund af den globale opvarmning. Det kan få betydning for landbruget.

- Må vi kigge? - Ja. Men der er lidt rodet.

Det er okay. Det går kun på fjernsynet.

Du får lige fem minutter til at rydde op.

- Er alle fårene ude nu? - Ja. De er oppe i fjeldene.

Så dem, der ikke skal slagtes, kommer herind?

- Hvornår kommer de ud igen? - I maj måned.

Hvad sker der her? Hvad er det?

Det er, når vi klipper fårene. Så hænger vi...

- Det må jeg lige prøve. - Det er frisørsalonen.

Skal du have en tur? Lige få ordnet håret.

Det er da meget smart. Hvor lang tid tager det at klippe et får?

Ët får?

Jeg klipper... Næsten tre minutter pr. får.

Det lyder meget hurtigt.

Vi klipper lidt over 100 pr. dag. Mig og min søn.

Vi har en hund på den størrelse. Det tager Nukâka to timer.

Jeg sender dem herover næste gang.

Et varmere klima vil betyder, at der kan dyrkes græs -

- i en længere periode om sommeren, og så kan man holde flere husdyr.

Der eksperimenteres med andre dyr end får i Sydgrønland -

- og nye afgrøder, man forbinder med sydligere breddegrader.

Selvom der stadig kun er begrænsede erfaringer -

- vil landbruget måske spille en større rolle i fremtiden.

Saltet og røget.

- Tak for nu. - Du må have det godt.

Vi ses til vinter.

Holder du fast?

Klimaforandringer eller ej... Vi får set begge sider -

- af det grønlandske sommervejr, men det stopper os ikke.

Vi vil vide mere om de nye tanker og tendenser, man kan spore hernede.

Der er en grønlandsk kok, Inunnguaq Hegeland, som er virkelig dygtig.

Han har projektet Food Festival i Sydgrønland.

Vi skal over at møde ham og smage på en masse lækker mad.

Vi sejler fra Itilleq lige på den anden side af Igaliku.

Det er cirka... Hvor mange kilometer?

35 km. Tre kvarters sejlads.

Så...

Så er vi i Narsaq.

Den rigtige by. Det er jo en god begyndelse.

Nu mangler vi så bare en madfestival.

Ved du, hvor...? Der skulle være en Food Festival.

I forsamlingshuse eller ved kommunekontoret.

- Er det | forsamlingshuset? Den vej? - Ja.

- Jeg skal den vej. - Okay. Tak for hjælpen.

- Hils familien. - Ja. Hav det godt. Hej, hej.

- Inunnguaq? - Ja.

- Nikolaj. - Inunnguaq.

- Hvad har du gang i her? - Vi har Food Festival i Sydgrønland.

- I den her weekend er vi i Narsaq. - Hvad er Food Festival?

Vi skal have lavet en ny kultur -

- så vi kan blive selvstændige inden for vores madvarer.

Det er fra forsøgsstationen i Upernaviarsuk -

- som laver forsøg med grøntsager.

Der har vi Efa derovre, som sælger grøntsager.

- Hej. Nikolaj. - Efa.

Hvis der er succes med den her radisesort, bruger de den året efter.

De prøver hele tiden nye sorter. Hvad der passer til klimaet her.

Det er lækrere end det, der er fragtet.

- Hvad har vi gang i her? - Det er et hvalhjerte.

- Hvad har VI gang | her? - Det er et hvalhjerte.

De skød en hval her forleden.

Det er blevet renset, og så har vi fyldt det.

Så laver vi en fællesmiddag for hele byen.

Vi har et helt hvalhjerte, en hel sæl og hele hellefisk og lignende.

Sælkød?

Det er en hel sæl.

Det er mit livsmål, at de lokale råvarer bliver det, folk vil have.

Skal vi gå indenfor?

Nu er vi jo her i hallen, og så så jeg lige på...

Det er en klassisk menu.

Grønlands kyst er begyndt at lugte af fritureolie og thaimad.

Hvis man vil spise det, er det fint, men man burde sige:

"Du kan også få den med hval eller med lam eller med sæl..."

Jeg elsker grønlandsk mad. Eller "proviant", som de kalder det.

Det giver mening at spise de råvarer, der er uden for ens hoveddør.

Det er godt for miljøet og for maven.

Inunnguaqs mission er meget sympatisk.

Hvis varmen kan udnyttes, har man da fået noget ud af klimaforandringerne.

Det er lever, hjerte og nyrer.

Nå. Nu skal vi have noget mad.

Det er skidegodt.

- Er det hjertet? - Ja.

- Nyder du maden? - Det er helt vildt lækkert.

Hvalhjerte. Sæl.

Hvalen der... Jeg troede, det ville være meget kraftigere.

Det kan godt minde om oksekød, synes jeg.

Lidt sødere, men... og meget mørt kød, ikke?

- God tur hjem. - Tak.

Vi har vænnet os til, at naturen bestemmer, når man rejser i Grønland.

Det er tåget, og skyerne ligger lavt.

Vi skulle have fløjet til Nalunaq. En guldmine.

Men nu kommer der en båd og henter os. Så sejler vi i stedet.

Men bussen var forsinket, og alting gik i stå...

Bussen var forsinket, og alting gik i stå.

Hvor...? Er det fra en julekalender?

Jeg tror, bådførerne har lært -

- at de ikke gider vente på passagererne.

Ti minutter over. Det er sikkert klokken halv.

Vi skal over til den anden havn.

Okay.

Hej.

Halløj.

Jeg har aldrig været i en mine før, så jeg var nysgerrig på at se det.

Da kronprinsen blev gift, var hans ring lavet af guld fra Nalunaq.

To gange. Han smed vist den første væk. Så fik han en ny.

Der er lidt eventyr over guldminedrift.

Man forestiller sig folk med store hatte, der vasker guld.

Nalunaq betyder "stedet, som er svært at finde".

Jeg bliver hentet af Ulrik, der kører mig ind til minelejren -

- som ligger i en dal lidt inde i landet.

- Har du ventet længe? - Vi vidste ikke, hvad planen blev.

Det gjorde vi heller ikke. Det var jo en helikopterplan...

Det her var et fornuftigt alternativ til helikopter i dag.

Hvad laver du så her?

Jeg er sitemanager/safety/security.

- Det hele? - Ja.

Hvor mange mand er der?

Der har gennemgående været 18 mand i to måneder.

Ulrik er dansk. Guldminen drives af et islandsk selskab -

- registreret i Canada.

Der er grønlandske, canadiske, engelske og islandske ansatte.

- Det er sgu spændende. - Det er så imponerende.

Hvad med din indre klaustrofobi?

- Den har jeg fået styr på. - Ja, det har du vel.

- Goddag. - Hej. Velkommen.

- Og du er... - Jeg er direktør for AEX Gold.

- De ejer og driver stedet. - Og du er direktør.

Hvad er det her?

Det her er vores lejr.

Vi har lavet eksplorationsarbejde siden 2015.

Vi har omkring 20 folk her. Borefolk, geologer og forskellige folk.

Det er ikke første gang, at her drives guldmine, vel?

I 2004 åbnede guldminen i Nalunaq som den første og eneste i Grønland.

På otte år har forskellige selskaber hentet knap ti tons guld ud af minen.

Det er en af vores boreoperatører.

- Hej. Sydney. - Nikolaj.

Her er køkkenet.

Det seneste selskab lukkede i 2013 grundet økonomiske vanskeligheder.

Minen lå stille i et par år, indtil AEX Gold rykkede ind.

Vi overtog stedet i 2015.

Vi har undersøgt de geologiske forhold i minen igen.

Så siden da har vi prøve at få minen op at køre.

- Borer I så... - Vi laver borekerner. Vil du se?

- Ja tak. - Fint. Vi går derover.

De laver ikke egentlig minedrift, men laver overfladeboringer -

- i håb om at finde andre og måske større gulddepoter i Nalunaq.

Nikolaj. Jeremy. Jeremy er vores chefgeolog her.

- Hvor kommer du fra? - England.

Har du været her hele sommeren?

Ja, jeg har været her i knap tre måneder.

- Hvad er det her? - Det er borekernen.

Vi har boret ned til... Det er metermærkerne.

Det er dybden fra overfladen.

Det er fra hovedåren i Nalunaq-minen.

Her har vi ramt åren. Det ser ganske fornuftigt ud.

Der er tre årer. Den første, den anden og den tredje.

Vi skærer dem over og sender halvdelen til laboratoriet i Irland.

Forhåbentlig siger de, at der er masser af guld. Det er planen.

Guldfeber. Findes det?

- Ja, bestemt. - Ja.

- Så snart man ser det. - Hvorfor? Det er jo... hvad?

Det er jo guld.

Guld findes kun meget spredt, og koncentrationen er lav.

Nogle jerndepoter har måske 60% jern. Med guld er det gram pr. ton.

- Godt. Så nu... - Nu går vi op til minen.

Der har været meget snak om udvindelse af råstoffer i Grønland.

Og når man skal have guldet ud, bruger man giftige kemikalier.

Hvor stor er prisen i forhold til de miljømæssige konsekvenser?

- Det er så minen. - Ja. Så er vi her.

Det er hovedindgangen.

Her begyndte man at grave tunnelen.

Forestil dig, at åren i gennemsnit er en meter tyk.

Sådan her.

Den hælder som et stykke papir, 38 grader.

Så forestil dig, at det ser sådan ud -

- ligesom bjergets hældning, men 100 meter inde i bjerget.

- Må vi gå derind? - Ja. Iain her viser os ind i minen.

Han var minegeolog fra 2010-2014, ikke?

Så du var her, da der sidst blev drevet guldmine her?

Vi skal have sikkerhedsudstyr på.

Vi har et såkaldt "self-rescue belt" med ilt og andet.

Jeg lovede dig en hjelm, du kunne passe.

Vi har kun én i hvid. Den er pænere.

- Hvad griner du ad? - Gul klæder dig.

Iain... Seerne ved ikke, at du var en Chippendale...

- Var det Mr. Essex? - Det var Mr. Leicester.

Ja. Da Kasper Schmeichel kom til Leicester -

- var han i byen en aften og tog et billede af dig...

...iført en flot g-streng.

- Jeg har også set hans far. - I g-streng?

Her bliver vel lidt ensomt.

Underholder du om lørdagen?

For at holde gejsten oppe.

Den lader til at være oppe. Alle virker glade.

Det er, fordi jeg er en god danser.

Der bliver ikke taget chancer i forhold til sikkerheden.

Der er 11 km gange i den nedlagte mine.

Vi skal først have nødprocedurerne på plads med Ulrik.

Før I går ind, skal vi aftale, hvornår I kommer ud igen.

Klokken er 16.40. Skal vi sige tre kvarter?

- Kl. 17.25 er vi ude. - Ellers kommer jeg ilende.

- Red ham med to lygter først. - Det skal jeg nok.

På vejene her blev der kørt meget, og vi har taget prøver fra vejene.

Der er 17 gram guld pr. ton på vejene, som man kan feje op.

Det gør man, når en mine lukker, men det havde de altså ikke gjort.

Sagde du 17 gram pr. ton?

Er det ret godt i forhold til andre miner?

Ja. Det er en ret god mængde.

Vi har 18,7 gram pr. ton i minen. Det er et ret højt indhold.

Så er vi her. Det er åren. Det er det, vi kigger efter.

Nu hakker jeg lidt i åren.

Vi tager prøver herfra.

Her kan være op til 200 gram pr. ton. Det er et meget højt indhold.

Spørgsmålet er, om man finder guldklumper.

Det er ikke altid, at man gør det. Lad os se, om vi er heldige.

Hernede.

- Undskyld. - Det er okay. Du havde advaret mig.

- Så guldet er... - Langs de her linjer.

Der måske? Nej?

Måske. Man er nødt til at knuse det.

Er der noget gult der, eller kigger jeg det forkerte sted?

- Kan du se det her? - Nå ja. Jeg kan godt se det.

Der er en lille klump.

Det er ligesom at lede efter rav på stranden.

Som dreng kom man altid med en sten, der lignede rav.

Jeg har set folk gå helt amok med hakken.

- Skal vi gå videre? - Ja.

Jeg har fyldt lommerne.

Jeg er ved at tabe mine bukser.

Længere inde ligger der nærmest en lille fabrik -

- hvor guldet udvindes fra klippestykkerne.

Nu går vi ind til anlægget. Det er meget fascinerende.

Cirka 80% af guldet udvindes i de her store maskiner.

Klippestykkerne smides ind og sendes gennem flere maskiner -

- der knuser materialet, mens man sorterer guldet fra.

Det er kompliceret og imponerende og lidt spøgelsesagtigt.

Måske fordi maskinerne jo har stået stille.

Der er cyanidet.

For at udvinde de sidste guldpartikler, omkring 20% -

- bruger man en anden metode med det giftige kemiske stof cyanid.

Det skal udvindes med cyanid.

Jeg har hørt, at det er problematisk ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Ja. Man skal sørge for, at det ikke ophober sig i minen.

- Er det cyanidet? - Ja.

Så er der tørreprocessen i det, vi kalder et guldrum.

- Guldrum? Må vi gå derind? - Ja.

Hold da op. Utroligt.

Det er utroligt. I har simpelthen et pengeskab.

Der blev guldbarrerne opbevaret, indtil de blev udskibet.

I kalder det "guldrummet".

Jeg har forstaet, at cyanidet er væk, så nu har man guldstøv.

Ja. Det er nærmest sand blandet med kulstof.

Man renser det og har guldsand, som så kommer i smelteværket.

Og så smelter man det? Bliver det så til guldbarrer?

Rigtige guldbarrer, som man lægger i pengeskabet -

- som i en western. Jeg er vild med det pengeskab.

- Nu får du guldfeber. - Ja!

Hvor meget kunne minen...

I de bedste år var det 70.000 ounces.

Hvad er det værd? Hvad er 10.000 ounces værd?

10.000 ounces? Det er 12 mio. dollars.

Det vil sige lige knap 100 mio. dollars om året.

- På et godt år. - Ja.

Ikke ringe.

Det debatteres, hvordan Grønlands økonomiske fremtid ser ud -

- hvis man løsriver sig fra rigsfællesskabet -

- og det årlige danske bloktilskud på 3,8 mia. kr.

Undergrunden rummer mange ressourcer. Guld er kun en af dem.

Men minedrift kræver investeringer, og der er miljømæssige usikkerheder.

Vi har et kvarter tilbage, inden redningsaktionen går i gang.

Eller også begynder Iain at smide tøjet.

Ja. Det afhænger af, hvad du vil have.

Vores store grønlandsrejse nærmer sig sin afslutning.

Som vi har set, ikke kun hernede sydpå -

- omstiller grønlænderne sig nu, fordi klimaet er i forandring.

Jeg skal møde en, der hedder Jo Scheuer.

Han er director of climate change for FN's udviklingsfond, UNDP.

Jeg er goodwillambassadør for dem.

- Hej, Jo. - Godmorgen.

Den smukkeste ankomst nogensinde af en fra UNDP.

Uden tvivl. Det er magisk.

Jeg har aldrig lært at sejle. Det kan du som dansker.

Så kan vi godt sejle.

Solen bryder vist igennem.

Fantastisk.

Hvorfor er det, der sker her, vigtigt?

For os er det vigtigt på grund af isen.

Hvis Grønland smelter, og det sker hurtigere nu end før -

- vil verdenshavene stige dramatisk.

Hvis al indlandsisen smeltede, ville havene stige med seks meter.

Det ville påvirke alle verdens kyster.

Jo... Så er øjeblikket kommet.

Det er okay.

- Føler du dig på sikker grund? - Ja, ja.

Klimaet forandrer sig. Det er et faktum.

Men er det vigtigt, om det er vores skyld?

Først og fremmes er det vores skyld.

Men sagt med andre ord: Klimaet har altid forandret sig.

De sidste 150 år har vi set en dramatisk stigning -

- som ikke er set før, hvad angår global opvarmning.

Det er blevet én grad varmere i gennemsnit -

- på meget kort tid.

Under klimaforandringer før i tiden havde man ikke så mange kystbyer -

- som ville blive oversvømmet.

Vi har udsat vores liv og infrastruktur for en risiko.

Derfor betyder det noget.

Klokken er ikke længere fem minutter i tolv, men tre sekunder i tolv.

Hvad er det vigtigste, hvis man skal gøre noget?

Er det noget personligt eller noget globalt?

Det er begge dele. Vi træffer jo hver især vores valg.

Det vigtigste er, at folk forstår og tænker over deres handlinger.

Men nu er vi kommet til et punkt, hvor global handling er nødvendig.

Hvad kan vi gøre?

Vær bevidst. Sørg for at være oplyst.

Forstå, at det er et faktum. Det finder sted.

Man skal mindske sit CO2-fodaftryk i forhold til forbrug og transport.

Tag cyklen. I København er der mange cyklister.

I New York prøver vi at skabe cykelinfrastruktur.

De ting kan individet gøre.

Men det allervigtigste er -

- at man kræver handling fra sine politiske ledere.

Vi er nået til vejs ende.

Velkommen. Grønlandsfarerne.

En hel måneds eventyr er forbi. Snart melder hverdagen sig igen.

- Det bliver svært... - Desværre.

Tv-holdet skal hjem til Danmark.

Min svoger og rejsemakker, Peter, rejser tilbage til familien i Nuuk.

Jeg tager et par dage mere i sommerhuset -

- for at fordøje de mange indtryk og oplevelser.

Vi har rejst over 5000 km -

- og været igennem spændende, udfordrende, overdrevet rejseri -

- i nord, vest, øst, syd og midten af Grønland.

Det er et mægtigt land. Naturen er uden lige -

- og kulturen heroppe fascinerer mig.

Min store kærlighed til Grønland er kun blevet endnu dybere.

Jeg havde høje forventninger, og de er blevet oversteget.

Hold da fast!

En integreret del af det at leve her er at forstå -

- at det ikke er os mennesker, der sætter dagsordenen.

Det gør naturen.

Lige så voldsom og overvældende naturen er heroppe -

- lige så skrøbelig er den også, hvis vi ikke passer på den.

Det skal vi gøre.

Mit navn er Nikolaj Coster-Waldau.

Det her var min rejse gennem Kalaallit Nunaat.

Min rejse gennem Grønland. Tak, fordi du var med.

Danske tekster: Helene Borring Dansk Video Tekst