#her går det godt

[soelvfisk]

Er ikke blevet indlagt. Er stadig bare i kælderen. Sover meget og dukker op ovenpå når min mor lægger puslespil om aftenen. Min far er forsigtig og smiler når han taler. Kan mærke han gør sig umage og jeg håber han kan mærke at jeg sætter pris på det. Synes også det er synd for ham at han ikke er en der kan hjælpe mig lige nu, selvom det er tydeligt at han prøver. Det er en lettelse at han forstår, at afstanden er ret nødvendig. Uden at det bliver kilde til konflikt. Det er sin egen slags hjælp.

Jeg havde opsagt lejligheden efter 7 sølle dage. Måske det er derfor jeg ikke blev indlagt faktisk - min udlejer skrev tilbage og spurgte om jeg ville blive boende, hvis de gjorde en indsats for at dæmpe støjgener. Jeg sagde ja. Selvom jeg lige så godt kunne have sagt nej. Tror det er fordi jeg håber på trivsel. Håber på at indlæggelse ikke er nødvendigt. Har ikke så gode oplevelser med at blive indlagt. Jeg er for dygtig til at være patient uden at være mig selv. Som om jeg er gæst på lægernes arbejdsplads og helst ikke må gøre livet svært for dem. Som om jeg bor på deres kontor. Og så føler jeg mig mega svigtet når de skriver wack ting i min journal. Det bekræfter mig i at de er pressede… eller at jeg ikke kan kommunikere ordentligt. Gad godt være et sted hvor nogen bare synes at jeg gav mening. Det kommer vel en dag. Det tror jeg meget på, fordi dette sted findes:) lige her. Selvom man er alene bag sin skærm.

Jeg synes det er svært at vide hvad der er rigtigt og forkert at gøre, fordi jeg er bange for at tage fejl. Især her mens jeg er isoleret. Men er på en måde lettet over at beholde hjemmet. Lejligheden. Til trods for mine nedsmeltninger. Som om at - okay - nu har jeg en base, hvorfra jeg lige så stile kan lukke op for verden. Jeg skal bare lige blive klar til at flytte derhen. Og så er det jo mega sødt af min udlejer at ville bruge energi på at finde løsninger. Det havde de ikke behøvet at bruge tid på. Men det er vel mere holdbart end at bruge tid på at finde en ny lejer, på en måde? Ved ik. Må bare huske at jeg ikke skylder nogen at blive boende. Hvis nu det ikke går godt. I mine gamle hjem har jeg nok meget følt, at jeg bare skulle sætte mig ned og være taknemmelig over overhovedet at have et hjem. Også selvom jeg var i giga mistrivsel.

De ting jeg skal bruge energi på det næste stykke tid, er at svare på mails, udfylde spørgeskema fra kommune, finde en seng, få en døgnrytme og spise mad hver dag. Omg orker ikke når jeg remser det op på den måde. Sagde til min søster at jeg håber, at jeg en dag får det godt nok til at blive forelsket igen. Så kaldte hun mig en lille scoremis og sagde at det var hun slet ikke i tvivl om:) Jeg ved ikke om jeg er en scoremis, men kan godt lide tanken om at jeg en dag har nok energi til både at være en bedre ven overfor mine venner og kan overskue kontakt med mennesker igen og så oveni det også har energi til at møde et menneske jeg gerne vil være tæt-tæt med. At jeg får energi til at dele ud af kærlighed på allemulige måder igen. Glæder mig til at elske lidt mere højlydt og tydeligt. Intentionelt. Det er svært at være væk fra den slags.

Græd i går fordi jeg ikke kunne spise andet end persille uden at få brækfornemmelse. Det er tanken om mine tænder der blander maden med spyt når jeg tygger. Forvandler tingene til noget andet end det jeg puttede ind i min mund. Da jeg var lille havde jeg set et closeup af toast med smeltet smør under et mikroskop og jeg har ikke spist toast med smeltet smør siden, fordi jeg stadig kan huske billedet. Det lyder så dumt. Og jeg føler mig SÅ dum, når den slags forhindrer mig i at passe på min krop. Mig selv. Jeg kunne være et menneske i trivsel, men det er jeg ikke. Og jeg føler det er mig selv der står i vejen. Selvom jeg godt ved, at alt lige nu er en reaktion på nedern ting. Der er intet at sige til, at jeg bliver irri på mig selv. Jeg forstår, når folk siger jeg skal tage mig sammen. Så sidder jeg der i sengen i min søsters skab og spiser persille med tårer i øjnene. Det er jo skørt og frustrerende på samme tid. Fordi jeg ved at min krop er sulten efter mere end det, men alt hvad jeg kan fordre mig med, giver mig det der bræk-savl i kinderne. Så er det bare vildt meget man skal tage sig sammen i løbet af en dag, når alt kræver den slags energi. Fysisk og mentalt. I dag har jeg spist 1dl havregryn med mælk og halvdelen af en lille skål med røde linser og kylling. Og drukket vand og pepsi max. I går spiste jeg persille og en twix. Men jeg får hjælp. Jeg har en madplan jeg skal følge i den nye lejlighed. En re-ernærings-madplan og derefter en vægtøgnings madplan. Kost-vejledninger. Cool stuff. Ja. Hm. Men ja, vil gerne være dygtig til at passe på mig selv. Og føle at det er holdbart. I hele livet. Også hvis det indebærer indlæggelse. Også hvis det indebærer flytning. Også hvis det indebærer perioder med afstand og stilhed. Det er svært at følge et kort, hvis ikke det passer med det terræn man står overfor. Så stopper kortet med at være trygt at have. Og så må man prøve sig frem, istedet for at klamre sig til et perspektiv der ikke stemmer overens med virkeligheden. Tror stadig lidt at jeg holder fast i et kort, som jeg skal forsøge at lægge fra mig.

[useless-denmarkfacts]

Ingen har bedt om det, men Admiralens hund har haft et 2024 så langt at det føltes som et helt årti, så her kommer en Buller-update:

I februar sprang hans ene korsbånd (senen i knæet), og der var tvivl om han kunne opereres eller måtte aflives. Han endte med at blive opereret, og har nu haft kronisk chicken leg i halvanden måned fordi de måtte barbere hele hans ene bagben. Det går godt nu. Dyrlægen siger at han har mindst fem gode år tilbage.

Buller synes, det har været tre fuckin lange måneder, så send ham jeres kærlighed.

[bridgetotheotherside]

Bård og Vegard Ylvisåker valgte Drammen: – Stas

Drammens Tidende, 22.09.2024 [$] [video]

TV-programmet «Ylvis mot Ylvis» er i gang med sin andre sesong – som nå spilles inn på Tangenkaia i Drammen.

DRAMMEN: Onsdag denne uken strømmet det folk til Tangenkaia – både kjente og ukjente.

I byens nye TV-studio, «Gateway Studios», spilte nemlig TV 2-programmet «Ylvis mot Ylvis» inn første og andre episode av seriens andre sesong.

– Vi har et godt forhold til Drammen, vi har faktisk spilt inn TV her før, men nå er det i et nytt studio og med eget program. Det er stas og det har gått knirkefritt, sier Bård Ylvisåker til Drammens Tidende.

Er med på avgjørelsene

Drammens Tidende møter kjendisbrødrene utenfor studioet – bare få timer før innspillingen gikk av stabelen. Herrene mimrer tilbake til da de var på befaring på Tangenkaia for cirka et halvt år siden.

– Da var det tomt her omtrent, de hadde nettopp sluttet og lage båter, nå er det studio, sier Vegard, og fortsetter:

– Vi har «vampet» det opp det greit i forhold til forrige sesong, det ser «shinet» ut, for å si det mildt.

Brødrene er med på avgjørelsene som skal tas. Både fordi de liker å være med, men også fordi de er en del av produksjonsselskapet. Flere lokaler og studioer ble besøkt – det i Drammen var favoritten, meddeler Bård.

– Vi har også en tanke om at vi er best til å ta avgjørelsene, derfor er vi med, men jeg vet ikke om de andre synes det er gøy at vi er med, sier Vegard og ler.

Drammen trakk det lengste strået

På spørsmål om hva det var som førte til at Gateway Studios trakk det lengste strået, svarer brødrene at det er burger og god parkering i nærheten, samt at det er nære elva.

De ler, før tonen blir mer seriøs:

– Det var et stort lokale, som de holdt på å bygge. Vi kunne være med på praten om hvordan det skulle bli, og vi kjenner de som lagde det. De er flinke folk. Også er det ikke langt fra Oslo, sier Bård, som legger til at det ikke er vanskelig å få programmets gjester til Drammen.

– Det går bokstavelig talt på skinner.

Byen og studioet på kartet

Leder Synneva Erland for kommunikasjon og salg i Gateway Studios smiler over at både «Ylvis mot Ylvis» og Joachim Triers nye film «Sentimental Value» spilles inn på Tangenkaia.

– Det er dette vi jobber for å få til. Det er gøy at vi fikk to så store produksjoner som de første.

Erland sier at produksjonene betyr mye for det nye studioet, som vil sette studioet på kartet. Håpet og målet er at teknologien skal føre til at de forskjellige produksjonsselskapene skal «slåss» om å komme til Tangen fremover.

I tillegg tror hun at produksjonene kan bidra til å sette byen på kartet.

– Det er også noe av hovedmålet vårt, at vi skal bidra og tilføre Drammen noe som gjør byen enda mer attraktiv, sier Erland, og tilføyer at studioet ikke bare er for hemmelige innspillinger, men også for andre ting. Hovedstudioet skal senere huse blant annet konferanser og konserter.

– Det blir også festivaler fremover. Det skal skje masse som skal være åpent for publikum. Vi har også Studio 33 ved siden av som folk kan booke til konserter, seminarer og konferanser. Der har vi en liten klubbscene.

God tone

Onsdag ble to programmer av «Ylvis mot Ylvis» spilt inn – åtte gjenstår. Til tross for at programmet primært lages for TV-seerne, ønsker brødrene at folk kommer på innspillingene.

Det er noe annet å se det i salen, forklarer de.

– Mye av det Vegard gjør blir klippet bort, så det får de anledning til å se, sier Bård.

– Alle mine kvart gode pappavitser blir klippet bort. Mine gullkorn ligger ofte igjen i skuret. De sier ikke at de blir skrinlagt, de blir skurlagt. De blir i Drammen, tilføyer Vegard.

I programmet brødrene hvert sitt kjendislag som konkurrerer i musikalske konkurranser. I hver episode kaster deltakerne seg ut i mange oppgaver fylt med uforberedte opptredener, for å nevne noe.

Bård og Vegard synes det er deilig å være i gang med sesong to. Til tross for at de konkurrerer mot hverandre, forteller duoen at stemningen er god.

– Det beste for programmet er det som gjelder, men når jeg står der inne, da blir jeg irritert når vi ikke klarer det, sier Vegard.

[marie-louise-og-torsten-i-canada]

Hello there!

Endnu et check in her fra McBride, British Columbia i Canada

Vi har fået sagt farvel til Doug og Linda, som nu er taget til Australien.

Vi har nu huset og dyrene for os selv. Det er underligt at de ikke her, der er så stille og tomt uden dem.

Vores jetlag bliver bedre dag for dag. Men vi kan godt mærke at vores kroppe hurtigt bliver træt efter selv små opgaver udenfor.

Vi starter hver morgen med at tænde op i brændeoven og sætte kaffe over, og spise noget dejligt morgenmad.

Efter vi har spist morgenmad går vi ud til dyrene og fodrer dem. Derefter er det op til os selv at finde ud af hvad vi har lyst til.

Det føles lidt som at leve i en anden tid her; som om vi er tilbage i 50`erne. Alt forgår så råt og på den gammeldags måde. Vi føler os totalt som mand og kone herude, haha! Folk kommer bare forbi når de har lyst og der er altid varmt vand på tekanden her i huset. Der bliver ringet på fastnet telefon, og et stort godstog kommer forbi flere gange om dagen og dytter med et kæmpe horn for at advare i cross sections - der er ingen bom der kommer ned som vi kender det derhjemme.

Børnebørnene kommer forbi i ny og næ og hilser på. I går var vi ude at køre motorcross ude i snenen med et af børnebørnene, Sawyer, det var herre sjovt. Det er så inspirerende at se de børn som er vokset op herude. De kører både traktor og bil allerede når de er 12 år gammel.

Marie-Louise har fået startet en surdej op og får lavet en masse lækkert mad, som vi nyder sammen med udsigt ud til bjergene hver dag.

Torsten er mest ude ved dyrene og får hugget noget brænde, som vi bruger hver dag. Der bliver tjekket for æg ved hønsene, som vi nyder godt af til både pandekager og vafler.

Psst, se om I kan få øje på the great gray owl på et af billederne og ulvene på videoen De bedste hilsener, Torsten og Marie-Louise

[litteraturhistorikeren]

Min mor, papfar, lillebror og lillebrors kæreste besøgte mig her i weekenden. Det var så hyggeligt et besøg og at vise dem rundt i min udvekslingsby i Belgien. I går aftes mødte de min kæreste, og det gik så godt - han havde været så nervøs inden, men de var vilde med ham, og han kunne også rigtigt godt lide dem. Han gav min mor belgisk chokolade, det var så cute. Der var noget, der ligesom klikkede på plads i går; jeg vågnede i hans arme i morges og følte mig hjemme, endelig helt tilpas. Jeg er så forelsket i den mand, og jeg føler mig meget tryg med ham. Min mor kaldte ham “så sød og bedårende”. Jeg er glad for at være lige her lige nu og sammen med ham

[anonymiskabet]

💕 U P D A T E 💕

jeg havde egentlig tænkt mig at det her skulle have været en hel anden slags update.

lad mig starte med den store nyhed: R og C havde sex sammen for første gang for lidt over to uger siden. efter den første gang var de sammen hele natten - og de mødtes igen den efterfølgende aften for at spise mad sammen og knalde to nætter i træk. måske updater jeg jer om deres sexliv senere, men at de to skulle være sammen har været længe undervejs.

i starten synes jeg at det var det vildeste, frækkeste og mest spændende i hele verden (det gør jeg stadig btw). jeg var helt ustyrlig de første par dage. tanken om dem sammen var bare så … aaaargh 🥵🥺

nu hvor jeg er faldet lidt ned igen, er jeg begyndt at overveje mange ting som jeg ikke havde tænkt på før. jeg er begyndt at tænke på hvad R+C betyder for R+mig i forhold til tid, følelser, fremtidsplaner osv.

f.eks. har R har normalt lavere sexdrive end mig. men nu er hans opmærksomhed splittet mellem to piger. samtidig har R og jeg længe snakket om at flytte sammen på et tidspunkt. men nu hvor R og C ses, så ved jeg ikke hvad der kommer til at ske med det. skulle de så ses hjemme hos mig? og have sex i min seng? i starten tænkte jeg "oh god, yes!". nu er jeg lidt i tvivl. måske jeg alligevel godt kan lide at noget er helligt. såsom min seng. eller vores lejlighed.

den slags følelser er jeg gået rundt med de seneste par uger, og min usikkerhed er vokset. det sjove er, at jeg stadigvæk er helt okay med at de er sammen seksuelt. jeg er faktisk mega glad på deres vegne, og jeg kan forstå at de også er meget kompatible. jeg tror bare, at alt det logistiske og "voksen-agtige" har overtaget mine følelser en smule.

i går aftes mødtes jeg så med C, og det var alt jeg havde brug for.

min snak med C

vi mødtes sent, og vi nåede faktisk ikke at være sammen særligt længe før jeg begyndte at åbne op.

jeg var meget ærlig og følelsesladet. jeg føler faktisk at min tone var en smule nasty, nu hvor jeg tænker tilbage. hun blev obviously lidt forbavset, men hun forstod meget hurtigt hvad mine bekymringer drejede sig om. jeg sagde at jeg ikke er jaloux på at de ses, kysser, boller, whatever - jeg er bare usikker på hvad det betyder for "R og mig". jeg begyndte at græde lidt, og hun holdt om mig og trøstede mig. hun var så god til at lukke alle mine bekymringer ned.

hun tog mig i hænderne, og sagde at R's og mit forhold kommer i første række, og at det jo er ham og mig, der sætter grænserne sammen. hvis R og jeg flytter sammen, er det os der bestemmer, hvad der sker. og at det jo er R's og mit forhold, så det er os der sætter reglerne. det lyder meget obvious, men jeg tror bare jeg havde brug for at nogen fortalte mig det, og det betød så meget for mig at det kom fra C.

de seneste par uger har jeg tænkt, at det hele ville have været meget nemmere, hvis R bare havde været sammen med en stranger i stedet for. men så havde jeg aldrig fået den her åbenhed og kærlighed fra "hans partner". en stranger ville aldrig have holdt om mig, kysset mig på panden, sagt at hun forstår mine bekymringer, sagt at hun vil gøre alt for at hjælpe mig af med dem, fået mig til at smile, fået mig til at grine, krammet mig, tørt mine tårer væk, eller sagt at hun elsker mig.

min nat og morgen med C

før vi nåede hertil, var det nået at blive virkelig sent. C spurgte så, om jeg ikke ville blive og sove hos hende i nat, og det ville jeg gerne.

jeg lånte noget tøj at sove i. hun plejer at sove i oversized t-shirts, så på mig var det oversized oversized.

vi har puttet rigtig mange gange sammen, men den her gang var bare så anderledes. jeg følte mig meget, meget tryg. vi spoonede og snakkede om alt mellem himmel og jord. det meste handlede dog om fremtidsplaner, usikkerheder og livet generelt. vi lå og grinede i mørket og holdte om hinanden og holdte hinanden i hænderne ❤️

efter vi vågnede lagde vi os i ske igen, og jeg var store-ske. jeg sagde direkte til hende, at jeg altid har været mega jaloux på hende: hendes krop, hendes udseende, hendes væremåde. sagde endda at hun var alt det jeg ikke var.

vi havde faktisk en virkelig god snak. jeg åbnede op for alle mine fysiske usikkerheder. at jeg altid har været jaloux på hendes bryster, hendes røv, hendes hofter, hendes lår, hendes læber, hendes bryn og øjne, osv. osv.

og det sjove er: hun har altid været jaloux på min mave og slanke figur, mine tynde ben og arme, mine små bryster og min lille røv. faktisk de fleste af mine allerstørste usikkerheder.

girlhood i guess 🥺

mens vi snakker tager C min hånd og siger: "her, mærk mine bryster", og får mig til at holde og klemme hendes bryst lidt uden på trøjen. så løftede hun op i t-shirten og jeg mærkede hendes mave

det endte med at vi begge sad op i sengen og nussede hinandens ben og maver, mens vi snakkede om hvad vi elskede ved hinandens kroppe lol. sådan: "jeg synes bare min mave er for blød", hvor jeg var sådan "neej, jeg ville ønske min var sådan, og at jeg havde den slags former". hun sagde hendes bryster hang for meget. jeg sagde at mine ikke hang nok lol.

btw, vigtigt at sige: det var ikke seksuelt på nogen måde. bare sådan… informativt/lærerigt? hvis det giver mening. jeg har været sammen med en pige før, men hun lignede måske for meget mig til at jeg kunne "lære noget" (+ jeg havde andet i hovedet dengang lol). selvom jeg er bi, og C er den flotteste kvinde i verden, så er jeg sjovt nok ikke rigtig tiltrukket af hende seksuelt. "i don't wanna be with her, i just wanna be her" i guess.

vi plejer ikke at skifte tøj foran hinanden, men det gjorde vi så her til morgen. havde kun set C helt nøgen en gang før, og wow hun er så flot. komplimenterede hende ofc, og hun fortalte at eftersom hun ikke havde været sammen med en fyr i næsten to år, havde det dræbt hendes selvværd en del. hun fortalte at R virkelig havde repareret hendes selvtillid og sexlyst.

vi snakkede om hvorfor hun ikke havde været sammen med nogen i den periode, og om hendes selvtillidsproblemer. jeg kunne relatere så meget, og det gjorde også meget for mig at høre at den smukkeste kvinde i verden har samme problemer som mig. om fyre sagde hun at selvom hun aldrig havde haft en decideret dårlig oplevelse før R, havde hun aldrig rigtig haft en god oplevelse før R.

C droppede lidt en bomb og sagde, at ja, hun synes R er vildt sød og flot, men at hun kun rigtig turde overveje at være sammen med ham, fordi hun vidste, at det var mig der havde åbnet op for idéen, og at jeg ville være der som støtte omkring hendes første seksuelle partner i næsten to år. "jeg føler mig meget sikker med ham, fordi jeg ved, at du har god dømmekraft og ved hvad der er godt for mig". jeg blev mega rørt.

C sagde også sådan: "jeg synes vi skal prøve at være nøgne sammen noget oftere. tror det er godt for vores selvværd". jeg grinede, men jeg gav hende også ret 🥹

mine sidste tanker

nu er jeg så hjemme igen.

efter mit besøg har jeg fået det så meget bedre med mig selv og med mine bekymringer. og jeg føler mig også endnu tættere med C. hvem havde troet at vores forhold skulle blive bedre af at hun kneppede min kæreste? lol.

jeg har indtil videre haft lidt svært med at bringe mine bekymringer op for R. har været lidt nervøs, nok uden grund. men efter min snak med C bliver det hele meget lettere. og så er der næsten ingenting at snakke om længere. jeg føler at mine bekymringer er ægte, men fordi jeg har R og C, så ordner alt sig gennem deres fantastiske kommunikation og kærlighed.

og så en detalje jeg synes binder det hele sammen: jeg fik OGSÅ en tandbørste af C, fordi jeg ikke havde min egen med. så nu står der tre tandbørster hos hende: hendes, R's og min ❤️

[technotaarer]

Jeg har været en uge på Costa del sol med familien. Nu er jeg hjemme og rask igen. Jeg tror jeg efterhånden er kommet så tæt på den reneste form af mig selv, at ting som Roskilde kan være lidt voldsomme for mig både at overvære, og skulle agere i. Det kan være lidt svært at balancere en ting som festivaler, når man går gennem mellemstationer, udklækninger og det man bare kalder at blive ældre.

Som et throwback, der kan kaste en ud af kurs eller også bekræfte en selv, og de tanker man er nået frem til med årene og erfaring.

Jeg har i år, for første gang søgt ind på antropologi både i kbh og Århus. Det var egentlig bare for at holde dørene åbne, hvis det nu var det jeg ville, når tiden kom. Det er det jeg altid har ville. Og også det, der lyder godt at sige når folk spørg, og det gør de hele tiden. Men jeg har jo godt vidst at jeg ikke skulle på uni nu. Har for lang tid siden lagt et depositum, for at tage en yogalærer uddannelse i Indien. Jeg fik oprigtigt en åbenbaring da vi landede med flyet fra Costa, om at jeg virkelig bare gerne vil være i surfkulturen, og at det er okay. Smilte så meget. Det var som om jeg accepterede mig selv og mit simple liv? Så for nu hedder mit liv altså fuck det der uddannelse, og ikke på sådan en “jeg har sabbat” måde. Mere på sådan en nu er det her mit liv og ikke en pause fra noget ting.

Jeg er så god til at skabe muligheder, venskaber, og passe på mig selv, og jeg kender allerede så mange dejlige surf byer og mennesker, jeg kan tage til og arbejde som yogalærer, og så ellers bare surfe og tage en dag af gangen, og nyde de små ting i livet. Efter mit ophold i Indien, tager jeg hjem pakker alt ned, sælger ting. Og pakker ikke som at jeg skal rejse, men som, om jeg skal bo i udlandet. Gider ikke råbe højt om det til gud og hver mand, men jeg kan mærke inde i mig selv, at det er sådan, det komme til at udfolde sig, og jeg har ikke travlt, for det skal gøres ordentligt. Men det er vidst min sti i livet, i hvert fald i dette kapitel.

[pastelfarvet]

både fysisk og mentalt er jeg enormt tændt her til aften og det er virkelig en struggle. ved godt jeg har ægløsning men bare i går fik jeg fr 5 orgasmer, hvorfor skal min krop være sådan her i dag også!!!

[soelvfisk]

Fakeprofilen var mega spam og den findes slet ikke mere og det er heldigt. Var meget rå lige dér, da jeg blev informeret om den. Fordi jeg jo var øm over at vende tilbage. Til internettet og verden på en måde. At føle sig øm og passet på det ene øjeblik og rå og udstillet og brugt det næste. Modsatte oplevelser på én gang. Midt mens jeg lå alene på en madras i den nye lejlighed uden hund og med kun to mandariner i maven. Sådan en “jaja, jeg kan selv” dag, som jeg slet ikke kunne selv alligevel. Det håndterede jeg ikke så godt.

Jeg var glad for tanken om en lejlighed og så blev jeg ængstelig ved tanken om at flytte ind. Det føltes meningsløst at prøve på at bo selv, når jeg havde det så skidt. Nu er det 7 dage siden jeg overtog lejligheden og i dag sendte jeg min opsigelse afsted til udlejer. Flytter ud i weekenden. Og bliver indlagt næste uge. Forhåbentligt. Psykiatrien har det med at sende mig hjem, fordi jeg er for “kær og venlig”…. Min default høflighed får mig åbenbart til at virke “rask”. Problematisk.

Føler jeg har en ret skarp 7 dages radar på boliger. Hvor jeg kan mærke at jeg har begået en kæmpe fejl. Og at det kommer til at ruinere mig energimæssigt og økonomisk. Men at jeg må ud. Denne gang var det en blanding af hvor skidt jeg har det og det fact, at min underbo er sådan en to meter høj restauratør der æder menneskers livsgnist til morgenmad. Det var ham der skældte mig ud på gaden. Han spiller højlydt far-rock der runger i gulv og vægge og jeg er ikke parat til at betale en hel masse i husleje bare for at få lov at føre krig mod ham. For jeg ved at han vinder. Han er ikke et hensyns-menneske. Han er et “jeg vinder, når jeg råber - du taber, når du græder” menneske. Og jeg græder hele tiden.

Jeg vil leve roligt og ubesværet. Og helst ikke i nærheden af mænd der kun lytter til andre mænd.

Flytter. Så har jeg flyttet 6 gange på et år. Udmattende. Tænk at jeg lod Stenen beholde mit drømmehjem. Som jeg havde knoklet for at finde. Ak. Tænk at jeg overhovedet brugte kræfter på det shit. Jaja. Jeg forstår mig. Jeg troede, der var noget at kæmpe for. Men har lært at man ikke skal kæmpe for ting, der giver én lyst til at dø. Not worth it. Man kan ikke redde en relation alene. Man skal ikke bevise loyalitet og trofasthed, hvis det indebærer så meget smerte.

Vil spare sammen til en iPad så jeg kan spille stardew valley. Vil besøge min kræftsyge mormor og skåle i de kalorioholdige drikke fra apoteket, som vi begge drikker. Vil tænke på min morfar. Har købt brevpapir med sommerfugle på, så jeg kan skrive breve til folk nu hvor det er så svært for mig at åbne og læse og svare på beskeder… og være online. Og så vil jeg forsøge at rumme verden bid for bid, så jeg på et tidspunkt tør ting igen. Vil så gerne vise min taknemmelighed og give tilbage.

Fortalte min mor i dag om tumblr. Vi græd sammen. Over situationen. Søde mennesker herpå. Som passer på hendes datter. Det var spcielt. Jeg fortalte om hvordan det er, når nogen ser noget i ens adfærd, som man er vant til bliver overset. Hun kunne relatere på en anden måde. Der blev bygget broer. Føler også der er broer her. Det er vigtigt<3

Nu går jeg i seng. Godnat tumblr. Jeg tænker på jer alle og håber at i lander blødt og drømmer sødt. Håber sådan at lige pludselig en dag, så kan jeg mere end jeg kan nu. Kram

[blondinehjerne]

Så jeg brød mit eget princip i går. Havde en fyr i min lejlighed, han sov i min seng. Vi havde mødtes for en uge siden hvor han virkede super nice. Jeg ville faktisk ikke have ladt ham sove her, men typisk mig, han spurgte om han måtte sove her og jeg kunne ikke få mig selv til at bede ham om at gå. Klassisk mig. Det var hyggeligt nok at sove med ham, der skete ingenting og han pressede heller på. Jeg fik ikke lukket et øje hele natten, det tror jeg heller ikke han gjorde. Han meldte sig syg på arbejde idag og var ved mig indtil middag. Han lavede scramble eggs til mig. Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg synes om ham nu. Måden hans øjne nogle gange så ud skræmte mig, jeg ved ikke om der fordi jeg ikke er vant til mørke brune intense øjne. Han fortalte mig om hans sidste forhold. Det er kun to måneder siden, han beskrev hans eks som værende vanvittig og udadreagerende - en mørk energi i hans liv. Han fortalte at hun slog ham, men at hun havde politianmeldt ham for have overfaldt hende. Han fortalte at hun ville blive så sur at de ikke delte hotel værelser på ferier. Der to sider til enhver historie og jeg ville ønske jeg kunne være fluen på væggen. Han har snakket om hash som at det er længe siden, det viser sig at det kun er to måneder siden han stoppede med det også. Hans liv blev vendt på hoved til det bedre efter hende. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro på. Han er smuk og han virker som et meget taknemmeligt menneske. Samtidig virker det som om at han godt kan lide at høre sig selv snakke, men samtidig jeg på nogle punkter beundre det han siger. Vi snakkede om alt det der foregår i USA - og han hverken enig eller uenig i det der sker lige nu. Det skræmte mig også lidt, især fordi han er derfra. Jeg talte med ham om kvinde rettigheder, hvilket han ikke sagde i mod, men han bakkede heller ikke som sådan op om mine holdninger, han prøvede at forklare mig modargumenterne i abort diskussionen. Han sagde det ikke var hans holdning, men noget i mig tænkte det nok var. Jeg nød vores kys, men jeg følte ikke så meget. I sidste uge var jeg helt høj efter vores tantekys ude foran parkeringspladsen. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke eller tro, og jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre herfra

[stadigdroemmende]

jeg havde ikke tænkt jeg skulle skrive om dig her, havde tænkt den primære betagelse af dig var fadet for et godt stykke tid siden, at jeg kunne hvile i at bekendtskabet var vokset til venskabet. så drømte jeg om dig en stor del af natten, det er jo slet ikke dig jeg går og tænker på for tiden!

i drømmen mødtes vi tilfældigt, snakkede en hel del før du inviterede mig med hjem, jeg hjalp dig blidt med det det var behov for, som sidst vi så hinanden, det gik godt indtil der pludselig var gæster, jeg ville så gerne være alene med dig, da alle så var gået hjem, og vi endnu engang blot var os to... ringede min alarm.

min interesse i dig irriterer mig for jeg ville bare så gerne være din ven, tage det med ro og ikke overtænke, og jeg forstår ikke hvor det kommer fra - andet end de åbenlyse grunde: dine hovedtræk, dine interesser, din måde at udtrykke dig på, at jeg første gang fascineredes af dig i en tid hvor jeg følte mig så alene. hvis vi havde mødtes dengang eller blot noget før kunne jeg måske være endt et helt andet sted

[vingefang]

jeg er helt mærkelig i hovedet de her dage. ængstelig og rastløs, har onde tarvelige tanker om mig selv. føler mig så dum. det er det værste jeg ved. H og jeg skriver om at ses, men vi ved ikke hvornår. engang i det nye år. hver gang han skriver, også selvom han skriver at han også har tænkt på det, at han gerne vil ses og synes at det lyder som en god ide, så føles det som en afvisning. og det er jo også meningen. der findes et lille håb inden i mig stadig tror jeg, måske troede jeg ikke det. jeg ved at jeg har savnet ham, men jeg tror ikke at jeg vidste at jeg håbede. det ødelægger mig. lidt. det føles sådan. jeg kan ikke sove om natten, jeg har lyst til at græde hver gang det går lang tid mellem at han svarer og jeg græder hver gang han svarer. det er frygteligt. har det ikke godt

[litteraturhistorikeren]

Jeg har haft nogle hårde uger. Jeg føler mig stadig rå efter den spontane abort, jeg havde for 1,5 uger siden, hvor jeg ikke engang vidste, jeg var gravid, før det skete.

Nu holder jeg ædru juni, og det blev skudt i gang med et rave i en skov her i Finland i lørdags. Det startede rigtigt godt, min kæreste og jeg holdt forfest med nogle af hans venner i vores lejlighed. Jeg bondede meget med hans venner, de er virkeligt søde og sjove, og de lader til rigtigt godt at kunne lide mig. I skoven var alting helt magisk, der var så fint pyntet op, og bassen pumpede gennem jorden som skovens hjerteslag. Vi satte en camp op, min kæreste var fuld, hans venner var fulde og skæve, men det var egentlig fint at være ædru. En af hans venner var meget opmærksom på mig, tog mig med hen for at danse, gav mig mange komplimenter, talte med mig. Min bedste ven her i Finland ankom, og han og jeg dansede og havde det sjovt.

Min kærestes ekskæreste ankom. Han havde ikke fortalt mig, at hun ville være der, men jeg håndterede det godt, synes jeg, selvom jeg ikke er så glad for den slags overraskelser og foretrækker at være mentalt forberedt. Vi hilste på hinanden, og så dansede jeg noget mere.

En vigtig detalje i denne historie er, at min kæreste og jeg er poly, men har nogle få regler - grænser sat af mig, fordi det er mit første poly forhold, og jeg er nødt til at kunne følge med. En af de regler er, at vi ikke kysser med andre, når vi er ude sammen.

Med det sagt kan jeg så fortælle, at da jeg kom tilbage til vores camp, så jeg min kæreste sidde og kysse med sin ekskæreste.

Jeg blev så ked af det. Og så vred. Ikke decideret over at se ham kysse med en anden, med sin eks, men over at han brød en af vores regler. Jeg hev ham til side og talte med ham. Jeg græd. Jeg ville hjem. Han fulgte mig til det nærmeste busstoppested, og jeg fortalte ham grædende, at det her jo var utroskab, han havde brudt en regel for vores forhold, det er jo at være mig utro. Han gav mig ret.

Jeg bad ham om at tage hjem med mig, fordi jeg ikke ville være alene, og han sagde, at han ville hente sin taske og så tage med mig hjem. Tyve minutter senere ringede han og sagde, at han ikke ville tage med mig hjem alligevel, han ville blive og feste med sine venner.

Jeg var så knust. Min ven kom ned til mig og sad med mig i over en time for at vente på bussen, krammede mig, mens jeg græd, talte med mig og lyttede til mig.

Søndag havde min kæreste voldsomme tømmermænd, og vi endte med ikke at tale før sent om aftenen. Jeg talte med ham om de grænser, han havde brudt, hvordan han havde brudt min tillid. Hvordan han derefter havde svigtet mig, da jeg havde brug for ham, mens jeg var i en kæmpe følelsesmæssig krise. Mens vores forhold var i en krise. Han undskyldte mange gange. Lovede at lære af sine fejl.

Jeg har gået ture de sidste dage. Ringet til to af mine venner hjemme i Danmark; min bedste ven støttede mig meget og sagde, at han var sikker på, vi nok skulle finde ud af det. Min veninde, som er på min kærestes alder og har været poly lige så længe, som han har - jeg kalder hende mit "poly-orakel" - havde for en gangs skyld ingen råd; hun sagde, at hun aldrig ville have gjort, hvad han gjorde. At det bare var fucked up. At hun var begyndt at se et mønster i, at min kæreste har en tendens til at sætte sine lyster over mine behov.

Vi talte lidt mere i går, min kæreste og jeg. Om at vores regel måske kunne være blevet diskuteret, før han gjorde, hvad han gjorde, men at nu må den blive - i hvert fald indtil jeg føler, jeg kan stole på ham igen. For det føler jeg ikke nu.

Søndag havde jeg en fod ude ad døren, det må jeg indrømme. Jeg undersøgte forskellige rejsemuligheder, brainstormede, hvad fanden jeg lige skulle gøre, hvis vi slog op. Jeg flyttede til Finland for ham, for himlens skyld. Vi bor sammen her.

Jeg har sagt til ham, at jeg ikke kan tilgive ham endnu, at jeg har brug for tid. Jeg har sagt til ham, at jeg har brug for at tænke over tingene. Jeg er så forvirret og så ked af det. Jeg elsker ham så højt, men jeg har også brug for at føle, at jeg er så vigtig for ham, som han siger, jeg er. Ord er ikke nok, der skal handling bag. Han kan ikke kun tage sig af mig, når det er belejligt for ham. Følelser er ikke altid belejlige. Han kan ikke kun respektere mine grænser, når det er belejligt for ham. Jeg er stadig vred, kan jeg mærke. Jeg håber, vi kan komme igennem det her; men jeg vil heller ikke tvinge mig selv igennem det med ham, hvis det ikke er det bedste for mig.

Jeg håber, tiden vil hele os.

[anonymiskabet]

lang update!

jeg har længe villet skrive en update. om mig og R, vores sexliv, mit sexliv. der er sket en hel masse siden min sidste update, og jeg tror bare jeg har haft en masse at tænke over (warning: langt post!)

om mig og R

først og fremmest, så er jeg så lykkelig med R. jeg føler at vi på kun 9 måneder forstår hinanden og hinandens behov så godt. vi har en vildt god kommunikation, hvor vi kan snakke om alt og ingenting. jeg føler jeg kan fortælle ham hvad som helst og han vil lytte uanset hvad. samtidig føler jeg også bare, at vi er på samme bølgelængde om næsten alt - og selv når vi er uenige, er vi gode til at se hinandens synspunkter og ikke grave grøfter mellem os. jeg synes det hele føles så sundt og rent!

derudover har vores sexliv bare været vildt godt de seneste par måneder. allerede fra vi mødtes første gang var han god, men det er som om, at for hver dag der går bliver han bare bedre og bedre til at få mig til at komme. begynder seriøst at tude nogle gange, fordi jeg får så kraftig en reaktion 🥺🥺

også selvom vi har haft et par dage på det seneste hvor jeg ikke har boet hos ham, har han stadig haft tid til at komme forbi til en quickie 😇

om mig og en ny

på trods af at R og jeg har så godt et sexliv, havde jeg alligevel tid til at ses med en ny fyr for noget tid siden. vi havde matchet på tinder for næsten 2 år siden og skrevet lidt on/off. fik lyst til at skrive til ham igen fordi han stadig så sød ud, og vi endte med at skulle mødes hjemme hos ham.

i forhold til hvordan jeg har haft sex med R, S og ham på j-dag, var det her meget, meget anderledes. jeg plejer at blive domineret/være lidt underdanig og lade fyren bestemme. den her gang var det helt omvendt. det var mig, der lagde op til det, og mig, der tog kontrollen. derudover er jeg blevet helt vant til at blive slikket eller rørt inden sex. this guy gjorde seriøst intet for mig, men jeg suttede og red ham …og jeg kunne faktisk godt lide det 🥺

jeg kom obviously ikke, men jeg var simpelthen så liderlig da jeg kom hjem igen, at jeg kom næsten med det samme. et eller andet med at føle mig så "slutty" gjorde åbenbart et eller andet for mig den dag… jeg tror ikke vi skal ses igen tho. det var en sjov og lærerig oplevelse for mig, men tror ikke jeg får så meget mere ud af den relation.

så han når aldrig at få set mine bryster, selvom det var noget han gerne ville 😇

om C

hvis i troede det var slut med at høre om C, så tro om igen. jeg har nemlig fortalt hende ret meget om mit og R's sexliv. som den eneste af mine irl veninder, ved hun nu at R og jeg er i et åbent forhold.

få dage efter valentins fortalte jeg hende på en meget diskret at jeg og R var i et åbent forhold. det virkede til at komme en del bag på hende, men hun var glad på vores begges veje. som jeg forstod det på hende, var det der overraskede hende at vi er så stærkt og tætknyttet et par, men alligevel må ses med andre. hun var dog meget fordomsfri, så det er dejligt - også at have i hvert fald én veninde som kender lidt mere til vores dynamik.

i fredags var jeg så i byen med hende alene. jeg spurgte hende bl.a. hvordan det gik med fyrene, og hun sagde hun havde været på mange dates, men kun kysset nogen af dem. lidt øv for hende. har set nogle af de fyre hun skriver med, og de virker søde nok. hun spurgte så hvordan det gik med mig og fyre, og jeg fortalte at jeg havde set en siden vi snakkede sidst og fortalte lidt om ham (ham fra "om mig og en ny" ☝️☝️).

jeg sagde så, at han ikke kunne måle sig med min tidligere langtidsbolleven S, som jo var R's ven. hun virkede ret chokeret over det haha. både at jeg havde haft en fast bolleven i over et halvt år, og at han var en af R's venner. jeg viste hende nogle billeder af ham, og hun synes han var cute - og jeg fortalte om hvorfor vi sluttede tingene mellem os, og hun synes det var sødt

hun spurgte om R havde været sammen med andre endnu. jeg sagde "nej, han kigger stadig". hun spurgte hvordan jeg ville have det hvis han var sammen med en anden, og jeg svarede bare sådan "godt. håber han finder en snart". hun virkede til at synes det var lidt mærkeligt haha, og spurgte om jeg ikke ville blive jaloux. jeg svarede lidt bold at "jeg synes det ville være synd hvis andre ikke kunne få glæde af ham" (🤭). senere på aftenen snakkede vi også om tidligere kærester/flings, hvor jeg sagde at "de eneste gange R har fået mig til at græde, har været når han fik mig til at komme lidt for hårdt" 🥺

om C og R

efter vores bytur endte jeg med at overnatte hos C. vi havde kysset lidt i løbet af aftenen, men intet vildt, og intet sensuelt lol. hun slikkede dog salt af min hånd da vi tog tequilashots haha. vi endte med at falde i søvn mens vi lå og snakkede/puttede.

C er meget, meget flot, og det tror jeg ikke der er tvivl om. jeg er bi, men er ikke som sådan tiltrukket af hende, hvis det giver mening. hun er dog objektivt fantastisk smuk, og jeg er ret tiltrukket af, at R er tiltrukket af hende 🥺

jeg fik tanken, at hvis R skulle være sammen med nogen jeg kender, måtte det allerhelst gerne være C. hun er sød, åben og til at stole på. jeg har kendt hende længe, og jeg ved hun altid ville kunne holde på en hemmelighed. og så er hun som sagt også meget, meget flot, og jeg ved der allerede er en tiltrækning fra R's side.

jeg har ikke spurgt om der er tiltrækning den anden vej.

altså jeg tror det, men har ikke turdet lægge for meget op til noget (endnu?). og selv hvis der var tiltrækning, er det jo ikke sikkert hun ville have lyst alligevel.

tl;dr

det går fantastisk mellem R og mig - også med vores sexliv. vi er et mega stærkt par, hvilket også er hvorfor vores åbne forhold kan fungere. C har fået at vide som den eneste af mine irl veninder, at R og jeg er i et åbent forhold, hvilket hun var ret overrasket over. jeg går med tanker om at det stadig kunne være en idé at sætte C og R op med hinanden, hvis de begge kunne have lyst. jeg ved dog ikke om C overhovedet har de tanker eller ønsker.

sorry for det lange post 🥺

[pastelfarvet]

Nå, men nu hvor vi er ved confession time, så lad mig smide det her på bordet som jeg trods alt godt magter erkende:

Jeg har det meget funky med mænd på tumblr. Det har aldrig været planen, at jeg har ville have relationer ud af den her hjemmeside, men det er trods alt sket. Min track record lyder nogenlunde således:

En der har knust mit hjerte

En jeg har elsket meget dybt og stadig elsker

En jeg har haft det næstbedste sex jeg nogensinde har haft med, kun overgået af det jeg har med min kæreste

En der har begået overgreb mod mig

Et par venner

Et par jeg har sextet rimelig solidt med

En jeg er dybt fascineret af

En jeg tidligere har været pænt nysgerrig på

Og så jer resterende der har eksisteret i min sfære i varierende grad. Nogle kunne måske få sit eget punkt, og nogle af dem der har punkter går sgu ind under mere end et, men ja

[soelvfisk]

Har været ved min familie i 4 dage. I kælderen. Er blevet god til at være her. Min far kommer ned og siger når han forlader huset… sådan: “hej… jeg går nu, så der er fri bane ovenpå”. Og det føles passivt agressivt, men jeg er ligeglad for han har ret. Han ved godt at huset er off limits for mig, når han er hjemme. Sådan har det altid været, men vi har bare ikke italesat det før, fordi det ville indebære at han indrømmede den skræk han har gjort sig umage med at indgyde i mig. Hvilket han nu ikke længere kan løbe fra. Foran min mor ligner han stadig en supportive bekymret forældre. Jeg aner ikke hvad jeg skal tro, for han har ikke givet mig så meget grund til at tage udgangspunkt i tillid. Og de ved jo begge at jeg ikke har det så skidt her uden grund. Det er hårdt, fordi jeg føler mig som legemliggørelsen af deres fortid og værste mareridt og dårlige samvittighed på én gang. En lidende datter med ptsd. Min døgnrytme her er vitterligt, at jeg sover til kl. 15 hver dag. Fordi jeg ikke har tillid. Til dette hjem. Når vi alle er samlet. Og fordi jeg aldrig ved hvornår jeg er alene med min far. Men min mor og min søster r fantastiske<3 elsker<3 lige pt ku det ik være bedre med dem og det er jeg så glad for wow. I morgen skal jeg besøge min kræftsyge mormor. Hende elsker jeg også. Kvinderne i mit liv. Trygt. Selvom den kærlighed også kan få mig til at græde af angst over hvis nu den forsvandt.