#forlagetcorto
Explore tagged Tumblr posts
Text
Stjernestøv: Den bedste løgn og Det bedste hold, af Karen Vad Bruun.
ANMELDEREKSEMPLAR: Karen Vad Bruun har ramt plet med sin serie Stjernestøv, hvor vi følger Selma, der ved et tilfælde kommer med i en film. Det var i virkeligheden veninden Lulus drøm. Nu er filmen lavet, venindeskaber fikset og en kæreste i hånden. Men prøvelserne og dilemmaerne er ikke overstået for Selma. Lige om lidt er der premiere på filmen Farlig ferie. Det betyder besøg i morgen-tv og en tur op ad den røde løber. Selma er bange for, at opmærksomheden vil ødelægge alt det, der er godt. Hvordan finder hun lige vej igennem alt det?
Bind 5 og 6 i serien Stjernestøv er ligesom de øvrige bind lette og overskuelige at læse - skrevet i øjenhøjde med målgruppen. Dilemmaerne er realistiske, selvom de er tilsat stjernedrys. At gå i 5. klasse er i forvejen ikke altid let - men når berømmelse kommer ind over, bliver det så meget sværere.
Serien er urolige populære og næsten altid udlånt på mit PLC. De to nye bind vil helt sikkert også blive revet væk.
Stjernestøv 5: Den bedste løgn og Stjernestøv 6: Det bedste hold, skrevet af Karen Vad Bruun. Illustreret af Jenny Kempe. Forlaget Corto 2020.
#stjernestøv#delafserie#veninder#stjerner#berømmelse#kærester#familie#mellemtrin#liveti5klasse#pigeliv#identitet#illustreret#karenvadbruun#forlagetcorto#læselyst
0 notes
Text
Kære Freja, af Karen Vad Bruun
Skøn ungdomsroman
Freja og hendes mor er flyttet til morens fødeby efter forældrenes skilsmisse. En rigtig lille lorteby. Lejligheden er fyldt med flyttekasser, moren drikker for meget hvidvin og kan ikke finde sig selv midt i alt rodet. Freja må klare det hele. Købe mælk og havregryn, lave kaffe og have styr på tingene. Det er helt fint. Sådan er det bare. Men så skal de lave musical på skolen. Benjamin med det lækre hår får hende til at synge, og pludselig er der ikke styr på noget som helst.
Kære Freja er hverdagsliv, når det roder mest. Jeg kan ikke andet end at holde af Freja, der bliver nødt til at være den voksne og ansvarlige. Ensomheden er altoverskyggende. Indtil hun møder et fællesskab midt i en sang...
Karen Vad Bruun har skrevet en fortælling af den slags, man ikke glemmer igen. Om at være teenager når der er allermest på spil. Om at give slip, smile og synge... Livet kan alligevel ikke styres.
Tak for gratis anmeldereksemplar fra Forlaget Corto.
Kære Freja, skrevet af Karen Vad Bruun. Forlaget Corto, 2020. 144 sider.
#kærefreja#teenageliv#pigeliv#forældre#skilsmisse#dagbog#musical#sang#venner#veninder#kærester#identitet#karenvadbruun#forlagetcorto#ungdomsroman
0 notes