#det her er bare et langt vent post

[litteraturhistorikeren]

Jeg har et behov for at skrive om, hvad der skete i morges, jeg har det så ubehageligt lige nu.

Jeg var i byen med min lillebror og nogle venner, og det var super hyggeligt. Det blev ret sent, og vi mødte en fyr, jeg har haft et lille crush på, og hans ven. Da mine venner og min bror tog hjem, blev jeg sammen med mit ‘crush’ (lad os kalde ham Grækeren) og hans ven, og da barerne lukkede, spurgte Grækeren, om vi ikke kunne morgenfeste lidt hos mig.

Jeg sagde ja på nogle meget klare betingelser: Jeg ved, at stoffer er en ting til mange morgenfester, og derfor understregede jeg: 1. Ingen stoffer i min lejlighed, og 2. Ingen rygning i min lejlighed.

Vi sad og snakkede lidt oppe hos mig med et par øl, klokken var 6 om morgenen, og Grækerens ven virkede faktisk super sød, meget nede på jorden. Grækeren tog mig med ind i mit soveværelse ud af det blå, lukkede døren og hev sin pik frem. Jeg var sådan, wtf, din ven er lige derude. Og han sagde så, at han gerne ville have en trekant med os. Jeg var fuldstændigt lamslået. Han gik ud og tog sin ven ind i soveværelset og lukkede døren, så det bare var vennen og mig. Jeg forklarede ham nærmest helt i chok, hvad Grækeren ville, og det var vennen åbenbart klar på, men han sagde også, at jeg slet ikke skulle gøre det, hvis jeg ikke havde lyst. Jeg anede ikke hoved og hale, jeg endte med at spørge ham, om han var blevet testet for nyligt, for det var da i det mindste vigtigt at få etableret, hvis jeg overhovedet skulle overveje det her. Det var han ikke (faktisk aldrig), og han blev fornærmet over, at jeg spurgte, fordi “så mange havde han altså heller ikke været sammen med”. Jeg forklarede om, hvordan klamydia fungerer, og at han sagtens kan være uvidende bærer af det - og han sagde, at vi da godt kunne gøre det alligevel (uden kondom), og så ville han blive testet i morgen. Det sagde jeg nej til, vi gik ind i stuen igen, og jeg forklarede Grækeren, at jeg ikke ville have ubeskyttet sex med nogen, der ikke var blevet testet. Han blev også fornærmet på sin vens vegne, det var de meget uforstående over for.

Vennen spurgte, om han ikke bare måtte sidde i stuen og drikke en øl, mens Grækeren og jeg kunne gå ind at bolle. Nu var klokken 7 om morgenen, så jeg sagde nej, det var tid til at sove. Endelig gik de begge to, og jeg satte mig ned og begyndte at græde, fordi jeg havde en virkeligt ubehagelig følelse af at være blevet objektiviseret og at have fejlbedømt nogen. Jeg følte mig også så dum og naiv.

Da jeg gik ud i køkkenet, stod vinduet på vid gab, så Grækeren havde alligevel røget i min lejlighed, mens jeg talte med hans ven. Da jeg vågnede her til eftermiddag, fandt jeg hvad jeg tror er coke-rester på mit badeværelse. Jeg føler mig så respektløst behandlet, og jeg har en ubehagelig følelse i hele kroppen, som om jeg har været udsat for en form for (psykisk) overgreb.

[dunderklumpen]

Gennem Grønland subtitles, pt. 2/5

Below the cut are the Danish subtitles for the second episode of Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau, which is available (not geoblocked as far as I'm aware) on DRTV here.

No copyright infringement intended by posting these subtitles. Just trying to lower the language barrier.

episode 1 - episode 2 - episode 3 - episode 4 - episode 5 - srt files

Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau episode 2 subtitles

For 21 år siden forelskede jeg mig i Nukâka fra Uummannaq.

Og jeg forelskede mig i hendes hjemland, Grønland.

Nu rejser jeg gennem Grønland fra nord til syd, fra vest til øst -

- for at udforske dette enorme land -

- og møde de fantastiske mennesker, der bor og arbejder her.

Mit navn er Nikolaj Coster-Waldau. Velkommen til min rejse -

- gennem Kalaallit Nunaat. Min rejse gennem Grønland.

Efter nogle begivenhedsrige døgn i Nordgrønland -

- fører min rejse mig 1000 km sydpå.

Det siger en hel del om Grønlands størrelse -

- at vi stadig er nord for polarcirklen, da vi lander.

Kangerlussuaq, anlagt som militærbase af USA under 2. verdenskrig -

- bliver vores udgangspunkt for ekspeditionens næste etaper.

Sammen med min svoger Peter skal jeg ud på en tosset ekspedition.

Vi skal overnatte på indlandsisen, og det glæder jeg mig helt vildt til.

Men først skal vi på jagt.

Vi er i Kangerlussuaq, der før hed Søndre Strømfjord, i havnen.

Vi skal sejle ind til min anden svoger, Kim.

Han har sat lejr, og så skal vi på moskusjagt.

For mange grønlændere er jagten en naturlig del af dagligdagen.

Min svigerfamilie har også altid fyldt fryseren godt inden vinteren.

Jeg har lige mødt... Den båd, der ligger længst nede.

Det er Kims gamle jagtmakker.

Han sagde: "Uh, I skal ind til den der... Der er 900 meter op."

Man starter med at gå 900 meter op. Jeg har hørt, det skulle være hårdt.

Men så er der nok ikke så mange andre og større chance for at finde dyr.

De har været her i to dage og ikke fundet dyr.

Jeg glæder mig. Jeg har hørt meget om moskusjagt de sidste mange år.

- Skal vi komme af sted? - Yes.

Kim ankom i går og slog lejr. Han er en erfaren jæger.

Jeg glæder mig til at gå på jagt med ham. Vi skal bare lige finde lejren.

Jeg tror, det er Kim. Jeg kan kende maven.

Ja, der har vi Kim.

Det betyder meget for Kim at gå på jagt. Det er i hans blod.

Der er kaffe fra supermarkedet.

Jeg har altid gerne villet prøve det.

Det var fantastisk at få muligheden nu sammen med Peter.

Han har heller aldrig været på moskusjagt, så det er genialt.

Er det her?

Velkommen til mit land.

Det er 14. gang, jeg er her.

Han er på most wanted-listen i moskusverdenen.

Kim er eksperten. Han ved, hvordan man gør det.

Vi har en times vandring foran os -

- før vi når op over fjeldkammen, 900 meter oppe.

Deroppe kan vi være heldige at finde moskusokserne.

Hvis vi er heldige og skyder et dyr -

- skal det jo bæres ned. Det er derfor, jeg er her.

Jeg har hørt meget om, hvor hårdt arbejde det er.

Kim giver mig valget mellem to traditionelle metoder:

Bæresele eller stativ.

Hvad foretrækker du?

Det er jo umuligt at sige. Hvad ville du foretrække?

Jeg skal jo gøre alt som dig.

- Det er bæreselen? - Ja.

- Det er op på hovedet. - Så den sidder der?

- Det må være den. - Er du sikker?

- Nej. - Vi kan sagtens skiftes.

- Jeg starter med den her. - Selvfølgelig.

Gud ja, der er også en riffel.

Er den klar til skud, når du går med den?

Der sidder ikke noget i kammeret.

Der er den regel i Grønland, at grønlændere gerne må skyde.

Men ellers skal du have en outfitter, en lokal jagtguide, med ud.

Der var ingen outfittere, der kunne, så jeg må ikke skyde.

Men jeg far lov til at holde riflen, indtil den skal bruges.

Skal vi?

Jeg har været på jagt heroppe før.

Jeg har også været lidt på jagt, da jeg var dreng i Tybjerg.

Jeg er bange for at komme til at lave noget åndssvagt.

Så skal jeg høre for det de næste mange år.

Du sagde, det bedste er at gå efter en etårig eller toårig?

På toårige stikker hornet ligeud. De laver ikke sådan en bue.

- Det er først, nar de bliver ældre? - Ja. Tre år. Så har de dem.

Treårige har hår mellem hornene. Det kan du se på dem.

Med de store er det trofæet, man går efter?

- Vi går efter det, der smager bedst. - Ja.

Men ser vi en treårig, skyder vi den. Nu har jeg jo bærere.

Engang skulle man til Nordgrønland for at finde moskusokser i naturen.

Men i 1962 flyttede man 27 okser til området omkring Kangerlussuaq -

- og i dag er der over 10.000 dyr derinde.

Den er rigtig god.

Når vi kommer op, skal vi jo finde de her dyr.

Det er et enormt landskab. Når man ser dem, er det tit prikker.

Tit ved jeg ikke, om det er et dy eller en sten. Det er oftest en sten.

Men s�� står vi og kigger, og pludselig ser jeg dyrene.

Og så bliver det spændende. De er ikke så langt væk.

Vinden er i ryggen på os, så vi går hele vejen udenom.

- Og så vente på, at de kommer frem? - Nej, vi går frem.

Det vigtige er jo ikke at skræmme dyrene væk.

Adrenalinen pumper jo.

De er jo også store. På et tidspunkt ser den store han mig.

Kim har fortalt gode historier om, at de er løbet imod ham.

Han har skudt flere gange, og projektilet ryger bare af hovedet.

Det er første gang, jeg står over for sådan et stort dyr.

Kim er jo... Jeg ved ikke, hvor han har den tålmodighed fra.

Det er os, der er med på moskusjagt og skal lære, hvordan man parterer.

- Du skal bare skære halsen over. - Nå, jeg troede, jeg skulle...

Nu er den der.

Her. Den tager jeg.

Lige bag ved geviret.

Start herfra. Tag fat i skindet og snit oppe i fedtet.

- Så langt oppe, du kan. - Det går ikke så godt.

- Det er ikke nogen altertavle. - Er det her okay?

- Du skal bare sige... - Vi skal jo også hjem i dag.

- Gør jeg noget forkert nu? - Nej. Du fortsætter bare.

Og så skal jeg gå den her vej op, ikke? Hvor dybt?

Lige under hinden.

Sådan der. Så stikker du to fingre i. Og så kører du bare.

- Det er, sa du ikke stikker... - Mavesækken.

Da vi parterer... Det er kompliceret at få gjort det ordentligt -

- sa køllerne er intakte, og man ikke ødelægger det.

Der er meget tryk på.

Du har snittet i tissemanden.

Jeg er jo forsigtig. Så kommer maven. Mavesækken skal man jo også have ud.

Det hele er jo varmt, og man skal have det ud.

Det vigtigste er jo tarmsystemet og så selvfølgelig røvhullet.

På et tidspunkt siger han: "Pas på lorten."

Jeg siger: "Det her?" og stikker fingeren ned i.

Så langt op, du overhovedet kan få fat.

- Det er ikke godt, det der. - I mellemgulvet.

Der, hvor det ryger op. Her til lungerne.

Længere ind. Op til spiserøret. Halsen er helt heroppe.

Der er jo bakterier i lort. Den skal ikke hen på det, du skal spise.

Og man skal partere hurtigt, så der ikke kommer spyfluer i.

Når de kommer i, og det går meget stærkt, så har du mider i kødet.

Kim siger, man sagtens kan spise det. Det er alt sammen proteiner.

Måske lige et par sener derinde bagved. Ovre til venstre.

Lad os se, om vi kan redde leveren.

Jeg ved ikke, hvordan han kan være så tålmodig med os.

Vi havde en skarp kniv, men vi var ikke de skarpeste knive i skuffen.

Det er en toårig okse, vi skal have med hjem.

Toårige dyr vejer typisk omkring 200 kilo.

Vi skal fordele kødet mellem os og slæbe det ned til lejren. På ryggen.

Så jeg finder meget snart ud af, om bæreselen var det rigtige valg.

Og så lige få knuden op.

- Dertil cirka? - Ja. Så skal den op på ryggen.

For helvede.

Hold da kæft, det er tungt.

Okay. Hvad vej?

Den vej. Ned for enden af søen.

- Altså lige ned? - Ja. Lige ned.

Jeg begynder bare at gå.

Jeg tænkte bare: "Det kan jeg jo ikke.

Hvordan fanden kommer jeg ned? Det kan jo ikke lade sig gøre."

Men så gør man det jo.

Er du sindssyg, det er hårdt.

- Hvor langt er vi? - Lige heromme bagved er nedturen.

- Vi kan snart se teltet. - Vi tager en masse pauser, ikke?

- Jo. Alle de pauser, vi vil have. - Er du sindssyg... Min nakke, mand.

Du gør det forkert. Sæt den cirka her.

Træk stropperne så langt ned som muligt, så du får trækket lige ned.

Så det går på rygsøjlen.

Så du ikke skal gå og ligne en gammel mand.

Kim har altid fortalt mig om de her ture, og hvor hårdt det er.

Og jeg har måske...

...altid tænkt: "Ja, men hvor hårdt kan det være?"

Det erjo bare at tage en rygsæk på ryggen og så gå. Det er fint nok.

Jeg tror faktisk, jeg kan sige -

- at det fysisk er det hårdeste, jeg har prøvet i mit liv.

Det er morgen på lufthavnshotellet i Kangerlussuaq.

Selvom gårsdagens jagt stadig kan mærkes i knoglerne -

- er jeg ivrig efter at komme videre.

Vi skal den vej. Isen ligger derinde.

Vi skal ud og sove på den store isklump. På indlandsisen.

Gad vide, hvis man skal skide... Den er svær at skjule derude.

Skal man have regnbukser... Der er jo nok lidt vådt deroppe.

Jeg har tit fløjet over Grønland og kigget ned på indlandsisen -

- som dækker over 80% af landet, men jeg har aldrig været på isen.

Jeg glæder mig til at komme derind.

- Hold kæft, en bus. Nikolaj. - Velkommen.

- Peter. - Karsten.

- Er det en ombygget HT-bus? - Meget bedre. Den er fra Island.

Hold da kæft, hvor fedt.

Vi kører ad Grønlands længste vej de 37 km, der er op til iskanten.

- Hvor kommer du fra? - Fra Tasiilaq.

Hvordan er du så endt her?

Jeg boede de første 20 år af mit liv heroppe.

Jeg blev uddannet kok oprindeligt. Så boede jeg i Holbæk i 29 år.

Børnene er blevet store.

Jeg fik chancen for at arbejde her. Så kunne jeg ikke sige nej.

- Det er faktisk vores golfbane. - Jeres golfbane?

Ja. Den blev bygget af to svenske piloter i 70'erne, der fløj for SAS.

- Er den stadigvæk til at spille på? - Jeg tror, du skal være rigtig god.

Jeg glæder mig meget. Jeg har hørt meget om den is.

Hvor højt ligger det sted, vi kommer til? Kommer vi op?

- Det hedder Punkt 660... - Er det 660 meter over havet?

- Du er hurtig. - Jeg er så skarp.

Det var første step på turen. Vi er kommet til Punkt 660.

Nu skal vi have alt vores udstyr båret over morænen og ned på isen.

- Sådan et par. - Og hvad er det her?

Det er gamacher. Hvis du stikker dem her ind i dine bukser, er det farvel.

Så tager vi tilbage. Det gider jeg ikke.

Man må selv vælge, om man vil have en vandrestav eller to.

Så.

Hvad er den der blå?

Vi har jo et toilet derinde. Hvis nogen skal stort eller andet -

- så tager vi det med tilbage, og så ryger det ud.

Jeg har de sidste par år arbejdet som goodwill-ambassadør for FN -

- og prøvet at skabe opmærksomhed omkring klimaforandringerne.

Isen i Grønland fungerer lidt ligesom kanariefuglen i kulminen.

Den fortæller os, om det går godt eller skidt.

Og lige nu går det ikke så godt.

Du sagde, du havde været her engang, hvor isen startede lige der.

Jeg kan ikke huske året, men da var det lige heroppe over.

Karsten, du sagde, det passede med, at Peter var her for 12 år siden.

- Da startede isen deroppe? - Isen lå der, hvor det orange...

- Og sa gik det opad? - Så gik det bare opad.

Det er jo helt vildt, at det smelter så hurtigt.

- Skal vi den vej? - Ja.

Vi skal op over morænen, før vi når ind til selve isen.

Derfra er der tre kilometers vandring til Karstens lejr.

- Karsten, hvor tyk er isen herude? - Lige her?

Ja, når vi kommer ind på den.

Når vi begynder at gå ind på den, er den 20-30 meter.

Inde ved camp er den lidt over 100 meter.

Hold da kæft.

Så gør vi klar til at pakke.

- Holder den? - Prøv at hoppe.

Hvorfor tror du, der er sprækker? Nogle gange holder den ikke.

Det er den vigtigste. Det er maden.

Nå...

- Bare ligeud? - Ja.

Her i udkanten af indlandsisen er terrænet kuperet og isen grålig.

Jo længere man kommer ind, jo mere hvid og jævn bliver den.

Det her sindssyge landskab, er det en aftegning af undergrunden?

Det er noget med undergrunden. Hvis du har kysten -

- så går isen som en bue. Undergrunden går som en stor dal.

Når isen bliver presset ud til siden, rammer den kysternes grundfjeld.

Det er ligesom et stykke papir eller en harmonika.

Isen bliver bremset og buler op.

Den stopper, men har et pres inde fra midten af isen, hvor der er fladt.

- Hvor stor er isen? - Den er rigtig stor.

Det tænkte jeg nok. Hvor meget...?

81% af Grønland er ren is. Jeg mener, det er 1,7 mio. km2.

1,7 mio. km2? Det er meget.

10% af Jordens ferskvand ligger frossent her som et lager.

Hvis den smeltede helt, hvor meget ville verdenshavene så stige?

- Så er der en del, der forsvinder. - Holland og Danmark.

- Det er vores camp? - Det er det.

- Det er mit telt, der står der. - Nej, det er mit.

Var det hårdt med det kamera der?

Jamen fedt.

- Okay. - Klar?

- Bingo. - Super.

- Velkommen til. - Tak.

Så... Ja. Nu skal vi til at arbejde.

- Sætter vi nogle telte op? - Ja. Og det har I prøvet før?

Er det ikke ligesom tv-køkkenet, hvor man har gjort noget klar?

Du får et telt. Så finder vi et sted, hvor der er fladt.

- Hvad vej skal hovedet være? - Det er rigtigt, det der.

- Yes. - Så.

For helvede...

Jeg har fået den i den næstyderste. Den skal ind? Jeg kan godt.

Nej, det er fint nok.

Når lejren er blevet etableret, vil Karsten tage os længere ind på isen -

- for at se de naturfænomener, som ismasserne skaber.

Du synes ikke, vi har gået længe nok? Det var også det, jeg sagde.

Vi har været på moskusjagt. Vi er i træning.

Vi er ikke spor ømme efter moskusjagten.

Jeg synes, vi skal gå derover.

- Derover på det hvide? - Ja.

Jeg kan høre noget, der rumler.

Det er en lille smeltevandsflod -

- der ryger ned i et hul. Det løber neden under isen.

Jeg har sikkert set for mange film, men der er ikke nogen fare her?

- Nej. Ikke når jeg er med dig. - Det er jeg så glad for, Karsten.

Når man ser det der hul -

- som går helt ned til bunden af isen...

Det ser jo bare så fantastisk ud.

Hold da kæft. Den er dyb.

Og det er dragende. Man vil lige se, hvad der på den anden side.

Så kommer man rundt og ser sådan en fantastisk blå sø -

- der ser sa Indbydende ud. Men hvis du falder i, er du færdig.

- Hvad laver du? - Jeg brugte hånden.

Du skal ikke tage fra med hænderne. Det er ligesom glas.

Jeg skal have noget førstehjælp her. Nej, det er fint.

Det er jo helt vildt knoldet. Hvor langt er det knoldet?

Omkring 90 km. Den vej.

Det tykkeste er 3,2 km tykt.

Hvordan fanden...? Det virker bare...

Vi skal lige herop en gang og kigge.

Lige om lidt vil vi stå hernede på kanten. Lad os gøre det.

Det er slutningen af sommeren, den årlige afsmeltningssæson i Grønland.

Her går indlandsisen fra at blive mindre til at blive større.

Dermed er de mange smeltevandsfloder på deres højeste netop nu.

Her kan du næsten se, hvor dyb den er.

- Og dem er der... tusindvis af? - Ja.

Det er helt normalt, at isen smelter om sommeren.

Det er ikke normalt, at den mængde is, der kommer til om vinteren -

- er mindre end det, der smelter.

Når foråret starter herinde, og vintersneen begynder at smelte -

- og det har stået på tre-fire uger, så smelter der 4-5 cm i døgnet.

Hvis vi har tre uger med solskin -

- forsvinder der 4-5 cm | døgnet. Af den her is.

Og det er, fordi klimaet forandrer sig.

Hvad tænker du, nar folk siger, der ikke er noget, der forandrer sig?

De kan bare tage herop og kigge selv.

Altså... Det er bare at tage herind og så kigge på nogle gamle billeder.

Det er virkelig overvældende at gå rundt i det her landskab.

Der er så mange fantastiske oplevelser -

- at man føler sig meget privilegeret at få lov til at opleve det her.

Jeg får gåsehud hele tiden. Ikke fordi det er koldt.

Det er lidt ligesom mange ting i Grønland. Du taber pusten.

Du er virkelig et lillebitte sandkorn her.

Jeg har gourmetgryde med vildtkød.

- Gourmetgryde med vildtkød? - Ja.

Og så har vi flødenudler med kylling og spinat.

- Og hvad er det sidste? - Det er chicken tikka masala.

Jeg er på den der vildtgryde.

Moskusgryde...

Lad os komme i gang.

Ah ja.

- Skal du have vand i også? - Nej, jeg tager den tør.

Det var en fantastisk tur. Tak skal du have. Det var helt vildt.

Man har bare lyst til at fortsætte over næste høj og næste høj...

Det er fantastisk. Det smager så godt, mand.

Så er der vist til drinks her.

Så er der is.

Nu vil jeg tage en øl og gå i en brandert.

- Oh yes. - Skal du have en eller to klumper?

To klumper.

Tak.

- Det snakker meget. - Skål.

Lige i starten. Den her er næsten stoppet.

Tak for en dejlig dag. En fantastisk tur.

Selv tak.

- Vi kommer til at sove godt. - God afslutning på dagen.

Den er ikke sådan at kimse ad.

- Godnat. - Godnat.

Vi har sovet fint.

Luften var gået ud af underlaget, så man kunne mærke isen.

Men jeg sov fint.

Det er sgu koldt.

Jeg vil bare lige sige, at jeg har det med at...

...børste tænder på en meget aggressiv måde.

Så kan man følge det hele vejen ud til... Nej.

Det var godt.

Nå. Det var sa første stop på vores lille morgentoilette.

Nu skal vi så til stop to.

Det er fuldstændig sindssygt at vågne op her.

Man kigger ud, og så er det bare...

Så tænker man bare...

...jeg skal simpelthen morgenskide.

Nu skal vi tilbage mod Kangerlussuaq, og så flyver vi til Ilulissat.

Der møder vi så min kone, Nukâka.

Det er jo ikke usædvanligt i vores liv, at jeg er ude at rejse -

- og vi ikke har set hinanden i et stykke tid.

Men der er jo internet og telefon, så vi har jo været i kontakt.

Men jeg kan jo godt lide hende, så jeg glæder mig til at se hende.

Ilulissat er Grønlands tredjestørste by og et populært turistmål.

Jeg skal kun være her et døgns tid, inden jeg og Nukâka drager videre.

Nu kommer de.

Hej.

Vi har været sammen i mere end 20 år og har været i Grønland mange gange.

Men nu skal vi opleve en del af landet, vi aldrig har besøgt sammen.

I morgen rejser vi til Uummannaq, Nukâkas barndomsby.

Men først skal vi have aftensmad.

Og selvom Karstens frysetørrede vildtgryde var lækker -

- så har jeg lyst til noget mere frisk denne gang.

Vi skal besøge en restaurant, der ligger 20 km nord for Ilulissat.

Vi kan vandre i otte timer eller tage en speedbåd. Vi vælger speedbåden.

Det er sgu da smukt. Hvad?

- Det er da pænt. - Hold da op.

Lækkert hår.

- Hold k... - Jeg sagde ikke noget med vilje.

- Hvor er her smukt. For satan. - Nøj, hvor er her smukt.

Oqaatsut hed oprindelig Rodebay -

- og blev grundlagt a hollandske hvalfangere i 1700-tallet.

- 3952. - "Rodebay fish".

De hollandske hvalfangere gav det navnet Rodebay.

Hvorfor tror du, det hed det?

De fangede rigtig mange hvaler, så den var helt rød af blod.

Der er restauranten.

Jeg fik at vide, at der bor 46 mennesker i Oqaatsut -

- og 200 slædehunde.

Til gengæld fortalte de ikke, at der også var to milliarder myg.

Heldige hunde. De skal have sælkød.

- Var det resterne, vi så? - Det ved jeg ikke.

Vi går i land, samtidig med at hundene skal fodres med sælkød.

Nukâka og jeg er vist ikke de eneste, der er sultne.

Bare kom. De gør ikke noget.

- Nåhr, de er helt forventningsfulde. - Er du sindssyg.

- Så blev der stille. - Ja.

- Se, hvor hurtigt de spiser. - Det er helt...

Det er ulve.

Hallo. Er det Messi?

Nej!

Jeg tror på det.

Hvordan siger man "den er inde" på grønlandsk?

Den er inde!

Oqaatsut er en af Grønlands mindste bygder.

Ikke desto mindre findes her en restaurant -

- som har Specialiseret sig i lokal grønlandsk mad.

- Hej. - Hej.

- Kom indenfor. - Tak.

Bag stedet med det usædvanlige navn H8 -

- gemmer sig det grønlandsk-franske par Charlotte og Julien.

Hej. Julien.

- Det er et skønt sted. - Det er også et skønt vejr.

Hvad betyder H8?

Når amerikanerne skulle smide forsyninger fra deres helikoptere -

- kaldte de dette sted for H8. Når de fløj over, kunne de se "H8".

Når de skulle smide varer ned, kunne de se, når det var til H8...

Det giver jo mening. Det her går længere tilbage end amerikanerne?

Ja. Det er hvalfangerne i 1800-tallet.

- Og I har mad? - Ja.

- Vi er sultne. - Meget sultne.

I får det bord.

Det ligner et filmset.

En kulisse. Fordi det er så perfekt.

Det er dejligt. Det er også en rigtig flot udsigt.

- Kommer der hvaler herind? - Ja. Mange hvaler.

- Lige herind? - Ja, lige herind.

I begyndelsen af juli, juni-juli -

- går børnene fra skolen oppe på toppen deroppe -

- og jubler, når de ser hvaler.

Og klapper og det hele. "Der er en hval!"

- Hvor mange børn er der? - De er ni.

- I har også børn? - Vi har tre børn.

Vil du sidde ned et øjeblik?

Hvordan ender en franskmand -

- i Rodebay...

Det er en lang historie. Jeg slog tre mennesker ihjel i Frankrig...

- Du er eftersøgt. - Nej, jeg kom første gang i 2004.

Jeg var bjergklatrer og professionel basejumper.

Jeg var ude for en ulykke og vidste ikke, hvad jeg skulle med mit liv.

Så jeg tog tilbage til Grønland.

Nu bor jeg her og er jæger og fanger.

Det føles bare rigtigt. Jeg kan ikke forklare det.

Jeg føler mig ikke hjemme i Frankrig, men det gør jeg her.

- Men det er nyt, at I bor her, ikke? - Jo, det er helt nyt.

I har lige overtaget restauranten. I en perfekt verden, om fem år

...bor I så stadig her?

Ja, vi vil blive her længere.

Vi vil starte en basecamp -

- hvor man kan sejle i kajak og tage ud herfra.

Skabe job, så folk kommer tilbage til bygden.

Så folk kan bo og arbejde her?

Hej.

Goddag.

Her har vi Ulloriaq.

Så tager jeg en Greenlandic plate.

Og så vil jeg gerne bede om en øl, hvis du har en grønlandsk øl.

Jeg vil bare have vand og en kop kaffe.

Jeg havde aldrig gået på jagt før. Jeg vidste intet om hunde -

Folk i Grønland er søde til at hjælpe. De griner ikke ad en.

De siger ikke: "Se franskmanden, han ser dum ud."

Man får lov til at begå sine fejl, og bagefter siger de:

"Det er ikke godt. Gør sådan her." Og så lærer man det.

Det gælder både jagt og fiskeri.

Hvor ser det godt ud.

Er det her... Har du selv fanget noget af det?

Helleflynderen har jeg muligvis fanget.

Narhvalen er fanget af min ven.

Det er sælfedt, som vi har frosset ned.

Vi bruger det til at blødgøre den tørrede torsk.

Ligesom man bruger olie til brød.

- Det har jeg aldrig fået før. - Har du ikke?

- Nej. Efter 20 ar... - Så er det på tide.

Jeg tager lige lidt sælfedt.

Da vi var børn, legede vi, at det var en flyvemaskine.

Tak. Tusind tak for det her.

Tak, fordi I var værter for os.

- Mange tak. - Jeg siger også tak.

- Tak. Vi ses. - Selv tak. I er altid velkomne her.

- Vil du have den på? - Ja. Tak.

- Vi ses. - Farvel.

Farvel.

Grønland er jo...

Der er folk, der er kommet hertil, og han er tydeligvis en mand -

- der ikke ser forhindringer, men muligheder.

Kunne du gøre det? Kunne I?

Jeg kunne godt. Tror jeg.

Det ved jeg ikke. Jeg laver jo det, som jeg er vildt passioneret omkring.

Jeg elsker at prøve forskellige ting. Det er også fordelen ved mit arbejde.

Men du kunne jo have base hvor som helst.

Jeg elsker jo Grønland. Det er derfor, vi lavede den her tur.

Jeg kan genkende hans fascination.

Nikolaj er en, der skal opleve noget.

For mig er det ikke at skulle kunne en masse.

- Du kan jo det med hundeslæder. - Nå ja, men også bare at være her.

- At geare helt ned. - Ja. Det kan jeg ikke.

Du kan gå ud og være heman. Så kan jeg nusse med hundehvalpene.

Og spille bold med børnene.

Okay.

Så kan vi jo...

Danske tekster: Helene Borring Dansk Video Tekst

[wiadomosciprasowe]

IBM inngår partnerskap med NCE Media

https://www.y6.no/ibm-inngar-partnerskap-med-nce-media/

IBM inngår partnerskap med NCE Media

IBM-kontoret i Bergen flytter sine ansatte og samlokaliserer i moderne og innbydende lokaler hos Media City Bergen. Dato: 07-09-2017 08:58 CEST Opprinnelig tittel på pressemeldingen: IBM inngår partnerskap med NCE Media Kategori: , analytics devops innovasjon cloud ibm norway ibm norge watson mediebransjen underholdningsbransjen Oslo, 7. september 2017: IBM er valgt som teknologipartner for NCE Media, og medieklyngens innovasjonslaboratorium, MCB Media Lab,

Oslo, 7. september 2017: IBM er valgt som teknologipartner for NCE Media, og medieklyngens innovasjonslaboratorium, MCB Media Lab, skal baseres på skyteknologi fra IBM. I januar 2018 flytter også IBM sine over 60 ansatte i Bergen til Media City Bergen (MCB).

Den nye medielaben blir en viktig innovasjons- og utviklingsarena. MCB Media Lab blir selve innovasjonshjertet i medieklyngen der MCBs mange aktører utvikler nye løsninger for det globale medie- og underholdningsmarkedet.

Gjennom samarbeidet vil utviklere i medieklyngen få hjelp og tilgang til IBMs åpne, skybaserte innovasjonsplattform. Den gir enkel tilgang til moderne, kompatible teknologimoduler, inkludert den kognitive Watson-teknologien. Dermed kan virksomhetene både raskt og sikkert kunne utvikle, teste og ta i bruk ny teknologi i utformingen av sine smarte løsninger. IBM skal også levere annen IT-infrastruktur ved senteret.

– IBM har lang og omfattende erfaring fra utviklingsarbeid for mediebransjen. Gjennom IBM Media&Entertainment har vi et stort internasjonalt apparat i ryggen og ligger i forkant av utviklingen. Her hjemme jobber vi blant annet med ledende aktører som Schibsted, Vizrt og TV2. Vi ser frem til å bidra til innovasjon og utvikling gjennom vår tilstedeværelse ved MCB, og jeg tror at MCB Media Lab blir et viktig utstillingsvindu for IBM i Norge, sier adm. direktør Arne Norheim.

Mediebransjen går gjennom en omfattende omstilling. Som en del av denne reisen tar de i bruk ny teknologi som skaper spektakulære brukeropplevelser og økt tilgjengelighet. Løsningene som utvikles er ikke bare viktige for bransjen selv, men blir også lagt merke til langt utenfor medie- og underholdningsbransjen. Videoteknologi som er utviklet for mediebransjen kan f.eks også tas i bruk i fiskeoppdretts-, olje- og gassnæringen.

– Vi er utrolig stolte over å få IBM med på laget. Totaliteten av IBMs kompetanse og produktportefølje gjør IBM til en meget komplementær og ønsket partner for medieklyngen. IBM er verdensledende med sin teknologi og løsninger basert på kunstig intelligens, tingenes internett, analyse av stordata, visualisering og prosessering av naturlig språk. Alle disse teknologiene er sentrale for å utvikle morgendagens medieløsninger, sier Anne Jacobsen, adm. direktør for NCE Media og leder av medieklyngen.

Mange ulike aktører samlet i MCB vil ikke bare sette Bergen «på kartet», men også bidra til høyere innovasjonstakt. At også Universitetet i Bergen oppretter tre nye masterprogram og tre nye bachelorprogram innen medier og TV-produksjon med 220 studenter i MCB, ventes å bli en stor fordel for både næringen og studentene. Gjennom MCBs bredde av aktører legges det til rette for økt kompetanseoverføring og anvendt forskning som også kan tiltrekke seg internasjonal oppmerksomhet. Medieklyngen består i dag av 93 bedrifter med en årlig total omsetning på mer enn én milliard dollar.

Kontaktpersoner: Otto Backer Solberg, kommuikasjonssjef, IBM Norge Mobil: 4153 5303   |   e-post: ottobs@no.ibm.com

Anne Jacobsen, adm. direktør, NCE Media Mobil: 4141 3341   |   e-post: anne@ncemedia.no

Kilde: Pressekontor IBM Norge – PRESSEMELDING –

————

Vi hjelper virksomheter og organisasjoner i privat og offentlig sektor å utnytte potensialet og muligheter i analyse av stordata, skyløsninger og sosiale dialogverktøy. Disse teknologiene representerer endringskrefter for måten samfunnet og virksomheter fungerer på. Integrert og sammenkoblet på en sikker måte legger de grunnlag for vekst og store konkurransefordeler. I det globale IBM arbeider mer enn 400 000 ansatte i 170 land for et samfunn der innovasjon, mobilitet og sosial samhandling bidrar til økt produktivitet og effektivitet. I Norge har vi siden 1935 hjulpet små og store virksomheter og organisasjoner å arbeide smartere. Det skal vi fortsette med.

Hashtags: # #analytics devops innovasjon cloud ibm norway ibm norge watson mediebransjen underholdningsbransjen analytics devops innovasjon cloud ibm norway ibm norge watson mediebransjen underholdningsbransjen

[covid19worldnews]

Mener vaksinekandidat er mer enn 90 prosent effektiv: – Veldig, veldig gledelig

LOVENDE: Resultatene til legemiddelselskapet kan love godt for en ny corona-vaksine. Foto: Gisle Oddstad

Legemiddelselskapet Pfizer og bioteknologifirmaet BioNTech mener deres vaksinekandidat er mer enn 90 prosent effektiv mot coronaviruset.

Legemiddelgiganten Pfizers tidlige analyser ble publisert mandag.

– Dette et veldig, veldig gledelig resultat. Et av de store spørsmålene har vært hvor effektiv disse vaksinene er, og 90 prosent beskyttelsesgrad er et godt resultat, sier Steinar Madsen, lege og medisinsk fagdirektør ved Statens legemiddelverk.

Pfizer og det tyske bioteknologifirmaet BioNTech sier ifølge Washington Post at deres coronavaksinekandidat er mer enn 90 prosent effektiv i å beskytte folk mot viruset, sammenlignet med placebovarianten.

– Jeg vil si at dette er et historisk øyeblikk, sier direktøren for vaksineforskning og utvikling ved Pfizer.

Uttalelsen er basert på en foreløpig analyse av innsamlede data.

– Dette er enormt positive og oppmuntrende foreløpige resultater, og vitner om stor oppfinnsomhet og ferdighet i forskersamfunnet i arbeidet med å få fram vaksinekandidater mot covid-19, sier Richard Hatchett, direktør for vaksinekoalisjonen CEPI.

GLAD: Lege og medisinsk fagdirektør ved Statens legemiddelverk, Steinar Madsen, venter i spenning på forskningsresultatene fra vaksinene som nå er i den siste og avgjørende testfasen. Foto: Kyrre Lien, VG

– Kan bety mye i kampen mot covid-19

Fagdirektør ved Statens legemiddelverk forklarer til VG at studien totalt omfatter 43 000 forsøkspersoner, fordelt i to grupper: Én gruppe får placebo, og den andre får vaksine. Deretter ser man på hvor mange som blir smittet i hver gruppe.

– Den første analysen ble gjort etter 94 smittetilfeller, og ut fra disse har man beregnet beskyttelsesvirkningen til 90 prosent. Testen skal fortsette frem til man har fått 164 smittetilfeller, forklarer Madsen.

– Hvis tallene viser seg å holde hele veien inn er dette veldig gledelig og kan bety mye i kampen mot covid-19.

Fagdirektøren mener selv at det skal mye til for at de resterende resultatene avviker fra resultatene de har fått så langt. Derfor mener Madsen at dette lover godt for en ny vaksine.

– Dette er de første resultatene som har blitt publisert hvor man virkelig har sett beskyttelsesgraden, påpeker han.

Visste du? Ti coronavaksiner er akkurat nå i den siste og avgjørende testfasen. Det er denne testingen som gir svar på hvor trygg og effektiv vaksinen er:

Vaksinasjonssystem klart i desember

Det er fortsatt usikkert når en vaksine vil bli tilgjengelig i Norge, forteller Madsen.

Likevel står helsepersonell og et helt system klare for å sette i gang med vaksinering så snart det blir aktuelt.

– I utgangspunktet har legemiddelverket antydet at en betinget godkjennelse kan være klar i månedsskiftet mellom januar og februar. Det er på bakgrunn av data vi har nå, men det kan komme ny data som kan flytte på denne datoen, sier fagdirektøren i Statens legemiddelverk.

– Men vi har et system på plass til å kunne starte vaksinering allerede fra 1. desember, selv om vi ikke har fått vaksinen enda.

Sett denne? Når coronavaksinen blir klar til bruk vil etterspørselen være langt større enn antall doser vi har tilgang på. Derfor vil en prioritert gruppe mennesker få den før andre:

Foreløpig ingen kjente bivirkninger

Pfizer har tidligere anslått at de kan søke om godkjenning i USA i den tredje uken i november. Og godkjenningsprosessen for denne vaksinen er også i gang i EU.

Norge skal få vaksine gjennom en allianse med med EU – og det er også i EU-systemet at vaksiner godkjennes for Norge.

– Spørsmålet er jo hvor fort man kan produsere doser. Dette er ting som går inn i planleggingen nå, sier Madsen.

Vaksinen til Pfizer er testet på pasienter som tidligere ikke har vært syke. Foreløpig har det ikke blitt avdekket noen alvorlige bivirkninger hos testpersonene.

John-Arne Røttingen, administrerende direktør i Forskningsrådet og påtroppende global helseambassadør i Utenriksdepartementet, forteller at de fleste bivirkninger kommer umiddelbart etter vaksinen er satt. Derfor regnes det som trygt nok etter to måneder testing.

– Samtidig er det viktig å huske på at vi får ikke mer kunnskap utover det man får fra de som vaksineres, og derfor er det viktig å følge opp så tett som mulig, slik at man raskt kan lære, forklarer Røttingen.

– Beste gladnyheten vi kunne fått

Røttingen har fulgt nøye med på utviklingen av covid-vaksinene. I dag kunne han meddele at det endelig ser ut til å gå veien han har håpet.

– Det er det beste resultatet vi kunne vente oss på dette tidspunktet, den beste gladnyheten vi kunne fått.

Røttingen mener at vi må forvente tilbakeslag, fordi det kan vise seg at vaksinen for eksempel ikke virker så lenge. Likevel kaller han den for et gjennombrudd.

– Det er det første positive signalet fra en av de pågående fase 3-studiene som pågår. Det at de har gått ut med at det ligger an til at vaksinen er minst nitti prosent effektiv, er veldig lovende. Dette er det første reelle kunnskapskrevende utspillet på at en vaksine faktisk virker.

Så du denne? Tidligere i dag svarte assisterende direktør i Helsedirektoratet, Espen Nakstad, om coronasituasjonen og julefeiring:

Dersom resultate forblir like gode over lengre tid, vil vaksinen kunne beskytte like godt som andre anerkjente barnevaksiner, som eksempelvis meslingvaksinen, skriver New York Times.

Hvor god beskyttelseseffekt en vaksine må ha for å godkjennes, avhenger av hvilken type infeksjonssykdom det er snakk om.

– Hos svært smittsomme sykdommer må den være minst 90 prosent effektiv, men med covid-19 har man snakket om å kunne vurdere vaksiner som er ned mot 50 prosent effektiv, ettersom de fortsatt vil kunne bidra positivt. Dette er veldig positivt hvis resultatene holder, forklarer Røttingen på telefon til VG.

Hvilke andre kandidater ligger langt frem? Her kan du lese mer om vaksinen til Pfizer / BioNTech. Scroll ned for å se hvorfor den kan bli en utfordring for norske kommuner.

Vanskelig å lagre

Vaksinen til BioNTech / Pfizer er en av dem som kan bli vanskelig å lagre og transportere, hvis den skal distribueres rundt om i de norske kommunene. Det fordi den må lagres i svært kalde temperaturer. Noen slike RNA-vaksiner må lagres helt ned i 70 minusgrader. I tillegg krever den trolig to doser per person.

– Det betyr nok at det settinger det vil være lett å bruke denne vaksinen, som for eksempel i utviklingsland der man ikke har sikker strømtilførsel, forklarer Røttingen.

Andre vaksinekandidater kan bli lettere å lagre, fordi de kan ligge i kjøleskaptemperatur. Vaksinekandidaten til Johnson & Johnson har en annen fordel: Den krever bare én dose.

Publisert: 09.11.20 kl. 13:05

Oppdatert: 09.11.20 kl. 18:40

VG Rabattkoder

Et kommersielt samarbeid med kickback.no

H&M rabattkode

Finn alt av mote til dame, barn og herre, samt lekkert interiør hos …

BliVakker rabattkode

20% BliVakker rabattkode på ordinære priser via dette tilbudet

Nytelse.no rabattkoder

20% rabatt på alle varer til ordinær pris med Nytelse rabattkode!

Jotex rabattkode

10% eksklusiv Jotex rabattkode på nesten alt!

Bubbleroom rabattkode

10% eksklusiv Bubbleroom rabattkode for nye kunder

https://www.covid19snews.com/2020/11/09/mener-vaksinekandidat-er-mer-enn-90-prosent-effektiv-veldig-veldig-gledelig/

[drevon]

I første del i min reportasjeserie om økonomi i Lofoten møter vi Øysten Larsen, sjef i Latech AS, lokalpolitiker i Moskenes. Publisert i Lofot-Tidende 27. juni 2019.

Lofot-Tidende spurte Latech-sjef Øysten Larsen om hva han tjener, hvor stor bedriften hans kan bli, og hvordan Moskenes kommune skal oppnå økonomisk balanse.

Tekst og foto: Fredrik Drevon

Latech AS er lokalisert i en hvit industrihall et fiskehodekast fra fergeleiet på Moskenes. På Øysten Larsens skrivebord ligger det mange ting utover. Vinduene er glugger et godt stykke opp på veggen.

- Hvordan fant du meg? spør Larsen.

- Ordfører Lillian Rasmussen trakk frem Latech i sin i fjor sommer.

- Gjorde hun?

- Ja, hun gjorde det.

Larsen går inn på kommunens nettsider. Ordførerens hjørne. Talen til kongeparet. Der finner han Latech, den eneste bedriften som nevnes i talen.

- Det er ofte behov for levering av spesialtilpasset utstyr både til industrien og flåten, noe bedriften Latech AS på Moskenesvågen er god på, sa ordføreren i talen til kongen og dronningen.

- Bedre og raskere

Bedriften har opplevd en pen vekst i omsetningen de siste årene.

- I 2017 omsatte vi for 27 millioner, og i fjor var omsetningen på 40 millioner. Vi har rundet 20 millioner til nå i år [24. mai, journ. anm.], sier Larsen.

Larsen var i 2017 oppført med en formue på 11,5 millioner og en inntekt 1,3 millioner. Dermed havnet han på åttende plass på, og 15. plass på inntektstoppen i kommunen.

- Hva var inntekten din i 2018?

- Jeg vet ikke hva jeg har, en million? sier Larsen, som er utdannet kokk. Han har bygget opp bedriften fra et enkeltpersonforetak til en hjørnesteinsbedrift i lokalsamfunnet. Nå har han 12 eller 13 ansatte.

- Det ballet nå på seg fra den spede begynnelsen i 2003. Det er vel interessen for å få ting gjort bedre og raskere som trigget noe hos meg.

Larsen sier at den viktigste suksessfaktoren bak bedriften er lærdommen om at det er i motbakke det går oppover.

- Har du hatt mye motbakke?

- Jeg synes det.

- Kan du gi eksempler?

- Det er å lære seg å forstå at det offentlige ikke jobber for oss. De jobber helst imot. Ihvertfall gjør de så godt de kan med å hale ut tiden, finne problemer i stedet for å løse dem.

- Vi private må utfordre det. Vi har noen sekunder på å bestemme oss, ja eller nei. Og så må vi gjennomføre det. Sånn fungerer ikke det offentlige. Vi har ikke tid til å finne problemene. Vi må finne løsningene, og der er de store forskjellene.

Moskenes-ordfører Lillian Rasmussen understreker at hun bare kan kommentere denne kritikken på generelt grunnlag.

- Hvis det er lang saksbehandlingstid kritikken handler om, så er det riktig at ting tar tid i kommunen fordi vi har få ansatte og mange saker. Så det kan være en hemsko for bedrifter som har det travelt, sier Rasmussen til Lofot-Tidende.

Problemer med printer'n

Latech-sjefen er en travel mann. Det banker stadig vekk på kontordøren. Plutselig står en mann i døråpningen med et klassisk problem.

Larsen spør om han kan vente i tre minutter. Det kan han.

- Har du det travelt? spør Larsen den ansatte.

- Neida, jeg skulle bare høre om du har en kabel. Jeg venter bare.

- Hva slags kabel?

- Til en skriver.

- Nei, sånt har ikke vi. Ja, du kan jo få låne en. En stund.

- Jeg må bare få skrevet ut et papir.

De blir enige om at mannen i stedet sender over filen via e-post, slik at sjefen kan skrive det ut for ham. Problemet er løst.

- Hva er visjonen din videre for bedriften? Hvor stort ønsker du at det skal bli?

Tenkepause fra Larsen.

- Det der er et sånt tusenkroners spørsmål. 90 prosent av dagene har man lyst til at vi bare var fire ansatte og kan gå hjem klokken fire. Men de andre dagene kjenner man lysten til å bygge nytt, større og bedre verktøy.

Da NRK intervjuet Larsen i 2008, hadde Latech fire ansatte.

- Men jeg har ingen planer om å satse på flere ansatte, sa han til NRK.

Økonomisk ubalanse

Siden 2012 har Moskenes ligget i ROBEK, et register over kommuner som er i økonomisk ubalanse.

- Samlet sett er nøkkeltallene til Moskenes blant de svakeste i Kommune-Norge, relativt sett, skriver Kommunal Rapport, som rangerer Moskenes på 418. plass på sitt kommunebarometer.

- Netto driftsresultat er gått markant ned fra 2016 til 2017 og er nå negativt, står det i.

- Moskenes har en formidabel jobb å gjøre for å få ned kostnadene, står det videre.

- Kan du si kjapt hvordan kommunen havnet på, og hvordan den skal komme seg ut?

- Hvordan den kom dit? Jeg sitter i kommunestyret så det vet jeg alt om. Vi bygde ny skole og basseng. Vi har forholdsvis mange brukere med spesielle behov. Som krever rundt 33 millioner av budsjettet. Da er det ikke mye igjen.

- Det er drevet nøkternt. Det er begrenset hvor langt ned du kan gå, sier Larsen.

Ifølge økte kommunens kostnader til ressurskrevende brukere fra 10,5 millioner i 2012, til cirka 35 millioner i 2017.

- Når kommer kommunen seg ut av ROBEK?

- Jeg tror ikke den kommer seg ut før Lofoten og Vesterålen blir slått sammen til én kommune. Både Lofoten og Vesterålen er for smått.

Larsen presiserer at eneste vei ut av ROBEK ikke nødvendigvis er en storkommune med Lofoten og Vesterålen, men at Moskenes i sin nåværende form er for liten til å håndtere sine økonomiske utfordringer.

I 2016 stemte av moskenesværingene nei til å slå seg sammen med Flakstad og Vestvågøy. Valgdeltagelsen lå på.

Bare fiske og turisme

- Ser du for deg at det kan bli flere industribedrifter i Moskenes?

- Ikke med den ensrettede næring som er nå. Vi har egentlig bare fiske og turisme. Alt er tuftet på det. Men turistnæringen kan bli mye større enn hva vi ønsker. Hvis vi får én prosent av kineserne hit, det er bra med folk. Markedet er jo egentlig klart. Det er bare å utnytte det.

- Hvis man får inn penger fra turisme er det vel viktig å få det kanalisert slik at kommunen får en del av pengene?

- Ja, men det kommer jo av skattepengene. Det er ganske trist at skattepengene fra bedrifter går til staten. Det er bare personinntekt som går til kommunen.

- Men hvis mange aktører her er basert andre steder, vil de jo også skatte andre steder. Og kanskje det er et problem?

- Ja, det er problem. Men hvordan skulle man styre det?

- Kanskje at kommunen burde vært en mer direkte aktør i turismen?

- Det har vi ikke råd til. Det er ikke så enkelt som det.

Tall fra Norges Råfisklag viser at fiskerne i Moskenes kommune omsatte for 127 millioner kroner i 2017. Se faktaboks. Disse tallene gjelder førstehåndsomsetning.

Ser man på regnskapene til de tre fiskemottakene i kommunen, lå den totale omsetningen i 2017 på 272 millioner, ifølge proff.no.

Et av disse fiskemottakene,, gikk konkurs i mars. I 2017 var bedriften oppført med driftsinntekter på 150 millioner.

Hardt ut mot byråkrater

Debatten rundt fiskeripolitikk og økonomi i distriktene er ikke lett å få oversikt over. Øysten Larsen er svært kritisk fiskeribyråkratiet i Bergen.

- Det er forferderlig trist at det sitter noen 25-åringer i Bergen med et romantisk bilde av at Lofotfisket foregår i en spissbåt med to kasser fisk. Det er en storindustri og et presset marked. Alt må skje fort. Vi må opp med kvaliteten og tempoet må opp. Nei, de er ikke interessert.

- Vi har kommet med to kjempegode idéer til hvordan vi kan utføre kontroll, sporbarhet, kvalitet, osv. De som jobber ute på fiskebrukene i Fiskeridirektoratet var storveis imponert over dette, og tok det til Bergen. Der sa de nei midt i samtalen. Enten forstår de ikke, eller så vil de ikke.

Larsen legger at dette gjør ham frustrert og forbanna. Men han vil ikke ut med hva idéene hans konkret går ut på. - Fiskeridirektoratet ønsker alle forslag til løsninger som vil bidra til å sikre korrekt og verifiserbar registrering av ressursuttaket velkommen. Denne type forslag kan rettes til undertegnede om nødvendig, skriver seksjonssjef Thord Monsen i en epost til Lofot-Tidende.

Fakta om Øysten Larsen

F. 1973. Eier og daglig leder i Moskenes-bedriften Latech AS. Utdannet kokk. Larsen eier Latech via Latech Eiendom AS. Sitter i kommunestyret i Moskenes for Bygdelista. Sto frem som singel i i 2007, men har lagt ungkarslivet bak seg. Har bygget gokart av en mopedmotor og vært teknisk ansvarlig i Moskenes Fiskeindustri.

Fakta om ROBEK

Register for betinget godkjenning og kontroll (ROBEK) er et register over kommuner som er i økonomisk ubalanse. En kommune skal i hovedsak meldes inn i ROBEK hvis årsbudsjettet eller økonomiplanen er vedtatt med et merforbruk, eller hvis regnskapsmessig underskudd er vedtatt dekket inn utover to år. Kilde: Regjeringen.

[opdageuropa-blog]

Bulgarien

(30/07-03/08 2016)

Land nummer 13 blev en god oplevelse med et nyt bekendtskab, masser af sol, strand og opfordringer til nøgenhed i fuld offentlighed. Jeg nød to af de tre ting i fulde drag. 

Lørdag morgen tog jeg fra Bukarest mod den bulgarske grænseby Ruse for senere at skifte til et tog til mit endelige stop, Varna. Jeg brugte en stor del af dagen i toget, da selv de internationale tog af en eller anden grund stopper ved hver enkelt station på vejen, hvilket betyder en meget meget langsom, kedelig og lang rejse. Jeg endte med at sidde skråt overfor de eneste andre turister på toget, en filippinsk-amerikansk dame, hvis navn jeg desværre har glemt nu, og en gruppe unge tyskere, der også skulle af i Ruse.

Da vi stod af var der stor forvirring; de andre skulle også videre med et nyt tog og ingen af stations-arbejderne kunne tale eller forstå engelsk eller at hjælpe os på vej. MEN! I Bulgarien skriver de på kyrillisk ligesom i Moldova og Ukraine, og det havde jeg jo lært! Denne gang kunne jeg spille den hærdede rejsende og hjalp mine medrejsende i nød. Win!

“Hvor skal i hen? Det kan være, jeg kan hjælpe jer”? “Vi skal til Varna...” Perfekt! Det var jo også der, jeg skulle hen. 

“Varna bliver stavet BAPHA på kyrillisk, så i kan bare følge skiltene, eller følge med mig, jeg skal samme vej”, fortalte jeg meget klogt. Den tyske gruppe takkede mig og besluttede sig for at sidde ved en cafe og vente mens filippinsk-amerikanske dame fulgte mig, og sammen satte vi os i det nye tog, der var dobbelt så gammelt som det, vi lige havde forladt. 

Fedt, endnu en lang og bumlende rejse....

Det viste sig, at hun endda også skulle bo på samme hostel som mig, så vi fulgtes ad hele vejen, og sammen klagede og bandede vi det bulgarske togsystem langt væk. Det var faktisk ret hyggeligt :)

Vi ankom til Varna kl. 23:20 (i følge programmet var det meningen vi skulle have været der kl. 18:00), hvilket betød at jeg havde været rejsende i ca. 27 timer fra Rumænien for blot at komme til nabolandet, så efter et mindre trek til vores hostel tog jeg et langt varmt brusebad og hoppede i seng.

Næste dag var det meningen at jeg ville udforske Varna, men min rejsepartner og nye roomie spurgte om jeg ikke havde lyst til at hænge på stranden dagen lang, og da det var 30-35 grader hele dagen, blev vi hurtigt enige om dagens planer... Strand!

Varnas kyst ligger ud til Sortehavet, som efter min mening ikke lige frem er verdens reneste kyst, så vi brugte ikke megen tid på at plaske rundt i vandet, men blev i stedet dejligt solbrune i sandet. Efterhånden blev vi sultne og søvnige, så vi satte os sammen med en australier, der spiste alene på en fuldstændig proppet fiskerestaurant på strandpromenaden. Her serverede de alle mulige interessante fiskespecialiteter for ret billige penge. Jeg fik mig et glas bulgarsk rosévin og friturestegte småfisk og blæksprutter.

Jeg ved ikke hvilken fisk det var, men det smagte i hvert fald godt! Anyone?

Efter den dejlige middag tog vi ned på pladsen, hvor der var godt gang i menneskemængden. Hvert menneske, vi gik forbi, havde enten en candy floss eller et glas øl i hånden, og folk flokkedes om den lille hip hop opvisning, der var i fuld gang på midten af pladsen.

A video posted by Nathalie Laursen (@nightale) on Jan 10, 2017 at 12:53pm PST

Det virkede som om, det var ret spontant hvem der stillede sig op og dansede, hvilket var ret cool. Fedt sted, gode mennesker :)

Den første august var en mandag, hvilket betød at ikke mange turistting var åbne. Ikke, at de har særligt mange turist ting i Varna udover souvenirbutikker, men nu var der slet ingen. Vi besluttede at gå en tur rundt i byen for blandt andet at se, hvor den internationale busterminal lå. Vi skulle begge videre til et nyt land relativt snart, så hvorfor ikke lige tjekke det hele ud. Hurtigt blev det dog tydeligt, at det bedste sted at være i denne by, var på stranden. Det havde vi intet problem med. Jeg valgte dog, ikke at tage mit badetøj på, så jeg blev i strandkanten og blev mere brun. 

Her mødte jeg en mand ved navn Ferrari, hvilket i sig selv var fantastisk nok :) Han kunne intet engelsk, men en smule tysk og prøvede så vidt muligt at kommunikere med os med en blanding af tysk og vilde fagter. Desværre er jeg utrolig dårlig til tysk og jeg fandt ud af, at det er endnu værre, når sproget bliver talt med stærk bulgarsk accent. Det endte dog med at jeg fik forstået hans forespørgsel om et selfie med mig, hvilket jeg ikke havde et problem med. Hans næste forespørgsel var så, at tage min kjole af. Og ja, det var så her, jeg og min Filippinsk-amerikanske lånemor besluttede, vi havde fået nok af stranden for den dag, og tog ind i byen for at spise aftensmad.  

Jeg insisterede kraftigt på, at vi skulle spise på denne fabelagtige restaurant ved navn Godzilla:

Det viste sig, at det slet ikke var nogen dårlig ide! Vi fik en super god bulgarsk pizza og lækker paella med det hele til deling. Og billig alkohol også!

Tidligt næste morgen tog min roomie og rejsekammerat videre til næste land på hendes liste, og for første gang i Bulgarien sov jeg dejligt længe, hvilket rigtige voksne mennesker jo foragter.

Senere på dagen købte jeg nogle stærkt trængte sandaler til kun 35kr. (og de var ikke engang de billigste sko i butikken!) og gik en tur rundt i den lokale park, hvor der i midten var et fint lille springvand med det mest blå og lysende vand, jeg nogensinde har set.

Det var seværdigheden, men da denne del af turen officielt var blevet min badeferie, tog jeg igen på stranden, hvor det stadig var 30 grader helt op til klokken 7 om aftenen. Denne lille aftendukkert blev efterfulgt af en lille aften-mojito eller to (eller tre) på strandbaren. Man aner et mønster.

Jep, jeg nåede at drikke den hele før jeg overhovedet tænkte på at tage et billede. Jeg kan godt lide mojito...

Efter det gik jeg halvfuld rundt i vandet og tog billeder af de smukke mørkeblå bølger.

Denne aften er nok en af mine bedste minder fra turen. Det var så fredfyldt og smukt at gå rundt i det stadig varme vand, med solnedgangens røde lys i øjnene og en god fornemmelse i maven. Den slags bør alle prøve. Med eller uden Mojitos.

Aftensmaden blev halv-sen og købt i supermarkedet lige rundt om hjørnet fra mit hostel. Jeg gik direkte i seng bagefter, da jeg skulle tidligt afsted til Tyrkiet næste morgen. Bussen forlod terminalen 9.30 og jeg ankom 9:25, forpustet, men lettet. Turen skulle kun tage 8 timer og var både billig, men også ret luksuriøs af en busrejse at være. Jeg fik gratis wi-fi, gratis drikkelse og gratis saltstænger! WIN igen!

Bedste bus længe!

Nyttige ord/fraser

Hej: Zdrasti

Please/Tak: Molya/Blagodarya

Ja/Nej: Da/Ne

[takingcontrolme-blog]

CSI Number11 - Sagen om det uhørte bevis

  Men ikke i første omgang. I første omgang så jeg lige dollar tegnene. Et par velhælvede L.A.-advokater ringede til mig. Virksomheden havde syv efternavne i sin titel og et af disse navne var på telefonen. Jeg slog opmærksom på, da de spurgte, om jeg kunne se på nogle 100MB Zip-diske, fortæl disse fyre hvad der var på diske, og hvad plejede at være på dem. Jo, jeg er altid spil til et lille show og fortælle. Et hundrede megabyte var ikke så lille da. Efter låsning og billeddannelse af diske tog jeg en lille spadseretur gennem filstrukturen med gamle Norton Utilities i vedligeholdelsestilstand. Fandt nogle filer, der ikke burde have været der. Fundet slettede filer, der var nyere end filerne på diskene. Fundet at et diskoptimeringsprogram var blevet kørt - muligvis overskrivet filer, der tidligere var der. En defrag operation, der kan frag filerne. Du ser, når en fil slettes, sker der ikke meget i første omgang. Det er som om nogen slettet en post i indholdsfortegnelsen - computeren er for dum at vide, at den stadig er der, bare fordi indekset til filen er blevet ændret. Men indtil noget skriver over indholdet af den slettede fil, ligger den stadig der og venter på at blive tilsluttet igen med en mappe og venter på at blive afsløret igen. Efterhånden vil slettede filer have tendens til at blive overskrevet, og som det viser sig, er en defrag en hurtigere måde at overskrive slettede filer - i det mindste nær den forreste ende af disken - så de bliver uoprettelige. Disse få filer, der var blevet slettet, og som vi genoprettede, og de få filer med de funky datoer overbeviste vores moneyed kunder om at tabe lidt mere mønt og få mig til at flyve ned til Sydøst L.A. for at trække diskdrevne fra ni computere. Efter at de fortalte mig sagens historie, forekom det mig, at jeg kunne rejse ind i løvehulen. Her var aftalen. Dette firma lavede beholdere til tærter og kager og alle slags lækker fremvist og indeholdt godbidder. De gjorde dem til Costco og hundredvis af andre butikker. Du selv har bestemt haft mad i disse containere. Fremstillingsmetoden var unik og hemmelig og baseret på proprietære software-tilførselsinstruktioner til brugerdefinerede maskiner. Virksomheden var værd omkring 60 millioner dollars og var ejet af flere medlemmer af samme familie. Størstedelen af de stemmeberettigede aktier gik med ideen om at sælge selskabet. Minoriteten ønskede ikke at sælge. En vis mængde shenanigans følges. Mens de øverste medlemmer af flertallet gik på at forberede dokumenter til at sælge, gik minoritetsmedlemmerne om at hemmeligt etablere forretninger andre steder med en dyb-lommepartner. Derefter gik de om at sabotere den oprindelige operation, ødelægge et stort antal designs, der gjorde virksomheden speciel. Da jeg gik ud på stedet for de beskidte gerninger, syntes alt, hvad der kunne gå galt, for at gå galt. Murphy arbejdede overarbejde gratis. Flyvninger blev forsinket og annulleret; Bilreservationer forsvandt, og de tog ikke American Express, men endelig var jeg på vej ud af LAX til byen Sandofay Wells. Jeg ringede til min assistent for at se, hvordan tingene gik. "Steve, er du okay?" Selvfølgelig var jeg - hvad ville være forkert, bortset fra forsinkelser? "Din mor ringede - hun havde en præmonition, du var død." Det var godt ud af det blå. Jeg ringede til min velsignede mor og lod hende vide, at intet meget var galt - jeg var bare ude på en koncert og ikke bekymre dig. Men så begyndte det at komme til mig. Ubesvarede flyvninger, mærkelige bilpolitikker, tingene forsinket og reservationer væk. Så advarslen fra min mor. Hvem skulle jeg skulle beskæftige mig med på webstedet? Jeg går ubevæbnet ... Jeg besluttede at trække mig over og roligt fortælle min kone, hvor de vigtige papirer var, hvem kreditorerne var og vigtigere, hvem skyldte os penge. "Nej, skat, intet er forkert. Jeg tænkte bare på det. Kys, kys, vi ses i aften." Jeg kørte til lokationen og steeled mig selv for ... ingenting. De dårlige fyre var ikke der - de havde boltet dagen før og alt var godt. Dette var den eneste røde sild af turen. Jeg tog dybt indånding og gik ind i laboratorierne. Der var ni computere, og om det samme antal mennesker, der ønskede at tale. Hør, jeg kan tilberede et blåt ordstykke på et hvilket som helst tidspunkt, men når jeg forsøger at arbejde, er for mange ord for prøvende. Jeg tog billeder, logget serienumre, skrev beskrivelser af systemerne, deres brugere, deres placeringer og drevene. Jeg mærket hvert drev og placerede det i en antistatisk taske, derefter i en polstret beholder, så i en stor kasse med de andre drev To af fyre gav mig en rundvisning i butikken. En anden fyr ønskede hjælp til at gemme en fil. Flere fyre forsøgte deres bedste for at ignorere mig. Nogle fyre brugt deres computere helt op til det øjeblik, jeg måtte lukke dem ned for at tage diskdrevene ud (Bevar bevis faktisk). Og to af gutterne havde interessante historier. En af disse to sidste var en ansat konsulent. Han fortalte mig, at han var blevet ansat for at prøve at finde de manglende filer og computer tegninger. Han udførte en installation af AutoCad på systemet, hvor filerne var i færd med at overskrive ca. 300 MB dataene! Hans bekymring var at lade mig vide, at kopien af AutoCad var legitim - ikke piratkopieret. Jeg var dumbfounded. Den første bevisregel er ikke at ødelægge nogen! Vand under broen. Han var ikke en retsmedicinsk fyr, og jeg ville beskæftige mig med situationen, når jeg havde lavet et retsmedicinsk billede gennem en skriveblokerer, og se om der var noget tilbage. Den anden fyr med en historie var flertallets øverste medlem. Den onde gamle onkel. Han sad mig på sit kontor i en time eller mere og fortalte mig hele historien. Det var en temmelig tæt match til den, jeg fortalte ovenfor. Lovkontoret ringede og bad mig om at sidde stramt, mens en af advokaterne bragte endnu en computer. Det tilhørte Pablo, det yngste medlem af familien, et medlem af mindretalet og den mest teknologiske kyndige af gruppen. Dette ville vise sig at være den vigtigste. Men mere på det senere. Selv om jeg stoler på din pind-til-det-iveness, læser en fuld fortælling af det arbejde, jeg gjorde, ville tage mere opmærksomhed end jeg selv har, så jeg vil springe ret hurtigt til konklusionerne. Der var mystiske huller i dataene på flere af harddiske, hvilket tyder på, at store dataudvekslinger var blevet slettet. I disse huller var både specifikke og tilfældige mønstre af bytes. De syntes at være blevet overskrevet med ikke-fil data. Der var et spøgelsesbilledprogram på et par af de computere, der havde filer slettet fra dem, og de samme filer optrådte på de zip-diske, jeg havde set på tidligere. De samme filer var blevet kopieret fra Zip Disks til Pablo's computer. Perp'en brugte Ghost's hurtige billeddannelsesfunktioner til at stjæle data. Denne samme version af Ghost, der var på par kompromitterede computere, var også på Pablo's PC og ingen andre steder. Områderne for slettede filer var blevet erstattet med mønstre, der var i overensstemmelse med et fildestruerende program. Se og se, Windows-registreringsdatabasen på Pablo's computer viste, at det for nylig havde et program kaldet "Shredder95" på den, konfigureret til at producere bare sådanne mønstre. Shredder95 var et tidligt kommercielt fil-shredding-program, og selv om det var blevet afinstalleret, blev registreringsdatabasen, der viste det, kun fundet på Pablo's computere. Da programmet blev afinstalleret, spredte det ikke selv restene. Vi ledte til en deponering, med mig dandied i min slips og abe-dragt. Om morgenen på dag et af deponeringen fik jeg en uvurderlig coaching fra en senior partner af firmaet, der har fast med mig til i dag. Jeg fik at vide: 1. Tal ikke over advokaten og spørg spørgsmålet - vent altid indtil han er færdig, for de kan stille noget andet end det du begyndte at svare på - og det kan give væk ting, vi ikke ønsker at give. 2. Fortæl ikke vittigheder. Når en jury læser transkriptet senere, kan de ikke se kroppens sprog eller høre latteret i aflejringslokalet. Jeg blev pinligt opmærksom på dette, da jeg senere læste transkriptet og så mine spøgende ord, "Jeg bliver nødt til at spørge min mama" helt uden for konteksten. 3. Spis en let frokost, så du ikke falder i søvn efterfølgende - den anden side venter på det, så de kan slå på dig unawares med et besværligt spørgsmål. 4. Sørg altid for, at du forstår spørgsmålet. Hvis du ikke gør det, så spørg det igen. 5. Næsten aldrig svar på spørgsmålet med ja eller nej. Gør spørgsmålet selv ved at gentage det, som du svarer, især hvis det er et langt spørgsmål. Spørgsmålet, der begynder, "Er det ikke sandt, hr. Burgess, det ..." er næsten altid et rødt flag. 6. Fortæl altid sandheden, men svar kun på det spørgsmål, de spørger. Vær ikke hjælpsom ved at omformulere spørgsmålet, så det er mere fornuftigt. Du kan måske vide, hvad du mener, de mener, men det er deres job at stille det rigtige spørgsmål, hvis de vil have de rigtige oplysninger. Bortset fra joke jeg fortalte, de gange, jeg var for hjælpsom, de gange, jeg talte om spørgsmålet, og de gange, jeg talte for hurtigt, for retten reporteren at få det hele ned (en vane af mig, når jeg taler tech) de to dage af deponering gik ret godt. Der var måneder med e-mails, telefonopkald, rapporter om, hvordan tingene gik i retten, og så endelig, den store domstol dato. Endnu en gang prettied, jeg trådte ind i retssalen, klar til noget, tænkte jeg - men ikke for hvad der skete. Kort sagt var det: Selvom alle vidste, hvilke filer der havde været på computeren, og selvom jeg kunne vise, at de var blevet ødelagt af Shredder95 - den samme version, som Pablo havde og konfigureret på samme måde - og selv om jeg kunne vise, at det skete På den sidste dag havde Pablo adgang til computere i butikken, og selv om jeg kunne vise, at Pablo havde en kopi af de (stjålne) slettede filer på hans computer og på zip-diskerne, og selvom jeg formåede at finde en elektronisk kopi af Pablo's kvittering for Shredder, dommeren tillod ikke mit vidnesbyrd. Hvorfor ikke? Fordi jeg ikke selv havde set filerne, før de blev ødelagt, og derfor var noget, jeg sagde om deres ødelæggelse, høresag. Hvad siger du?! Jeg forestillede mig en ekspert i et andet tilfælde. "Ja, din ære, vi har stykkerne af toget, vi har identificeret de kemikalier, der bruges til at lave den bombe, der blæste den op, vi har serienummeret til detonatoren. Sagsøgte indrømmer at købe en detonator med det serienummer, han har de samme kemikalier i sin lejlighed, men vi så ikke sæderne på toget, før de sprang op, så vi kan ikke være sikre på, at de var de samme pladser. Lad ham gå. " Måske en overdrivelse, men da dommeren og min klient begge sagde: "Du er undskyldt, hr. Burgess," var det svært at vælge min kæbe op af gulvet. To års arbejde sluttede uden at jeg kunne præsentere det. En bund af penge brugt af klienten med intet at vise for det. Jeg fandt det forbløffende. Men du ved, det er ikke for mig at stille spørgsmål til dommeren. Rettssalen er hans slot og hvad han siger går. Mine klienter endte med okay, men ikke så okay som de kunne have været med det ekstra vidnesbyrd. For mig blev jeg betalt for at blive mentoreret af en proffs. Det er svært at slå. Mine fødder blev lidt fladere, og mine sko fik lidt gummi ... Det viser ikke altid alle roser i computerforensics, men gebyrerne kan købe en posey eller to og en dåse af Glade, og når du lukker øjnene på en sommerdag, kan du ikke altid fortælle forskellen. I et øjeblik blinker rapporterne og retssalen i reverie. Og så ringer telefonen med en anden klient, der har brug for os til at grave ind i den digitale verden igen. Dette er blot en af de mange "CSI - Computer Forensics Files: Real Cases fra Burgess Forensics." Hold øje med flere historier om dårlige gerninger afsløret af videnskaben.  

[olemagnusrustbakken]

Viser hvor David kjøpte ølet

Skulle ut på reise i dag. Det ble ikke av og selskapet hvis årsak det var får passet påskrevet:

Hei Jeg vil gjerne bruke litt tid på å skrive om en opplevelse jeg hadde med deres tjenester i dag 22.11.2017. Det kommer til å bli langt og detaljert, så jeg håper dere bærer over i så henseende. Avslutningsvis vil jeg også fremme et refusjonskrav jeg mener er berettiget da opplevelsen forhindret meg å møte en forpliktelse. Så, da er det bare å sette i gang? Jeg vil på forskudd avklare at selv om e-posten kan ha en noe humoristisk undertone, så er alle komplimenter genuine og ikke sarkastiske. Sånt er vanskelig å få over skriftlig, så jeg tenkte bare skrive det innledningsvis. Det samme gjelder kritikken, for øvrig. Genuin kritikk.

Mitt arbeid går ut på å skape og opprettholde kunderelasjoner for et selskap i IT-bransjen. Stillingen medfører derfor naturlig nok en del reising, noe som ofte gjøres kollektivt, da jeg ikke kan vise til papirer som sier at jeg er skikket til å operere kjøretøy av typen motorisert. I dag 22.11.2017 var planen å reise i retning Notodden, noe jeg ønsket å benytte deres tjenester til å hjelpe meg med. Buss direkte til min destinasjon står i stil med mine personlige preferanser da togbytter og buss for tog er noe jeg unngår om mulig. Jeg gikk derfor hen og bestilte billett til bussen som i utgangspunktet skulle gå fra min holdepass 10:09 og være fremme 11:30. Da tenkte jeg i mitt stille sinn at jeg hadde god tid på meg for å rekke min avtale klokken 12:00. Lite visste jeg, som man sier. 

Jeg gikk fra mine kontorlokaler klokken 10:54 for å ha god tid på meg, noe jeg også foretrekker. Det er strevsomt å stresse, og hastverk er lastverk. Med bussholdeplassen i sikte ser jeg til min forskrekkelse/overraskelse en buss fra deres selskap som har teksten Notodden på seg rulle forbi stasjonen klokken 10:03. Altså et halvt dusin minutter før meldt avgang. Dette var leit, og det var pussig, tenkte jeg. Hendelsen måtte således undersøkes nærmere, så jeg tok kontakt med deres sentralbord hvorpå jeg ble møtt av en veldig hyggelig person. Hun kunne melde om store forsinkelser, som førte til at bussen som skulle være på plass på 09:09 var bussen jeg så. Jeg spurte videre det naturlige spørsmålet; Er den bussen som skal være her om seks minutter like forsinket? På dette spørsmålet måtte min samtalepartner melde pass og sende meg videre til trafikksentralen, hvor jeg fikk enda en hyggelig person å snakke med. Han meldte at det sto to busser på bussterminalen, og at disse var på vei ut. Jeg kunne dermed puste rolig ut, og forvente bussene om kort tid. Lite visste jeg, som man sier.

Klokken ble 10:09. jeg forventet naturligvis ingen buss på det tidspunktet, så det lot jeg fare. Jeg var blitt betrygget av en representant fra deres geskjeft, og stolte på han. Klokken ble 10:20. Så 10:30. Så 10:35. På dette klokkeslett valgte jeg å sjekke deres sanntidsfunksjon (Et meget smart påfunn forresten), og så der to busser på min rute som fortsatt sto på bussterminalen i Oslo. Det skulle dermed et lite mirakel til for at jeg rakk min avtale. Jeg er ingen troende mann, og mirakler er noe jeg setter liten lit til. Jeg innså derfor nederlaget og gikk lutrygget tilbake til mine kontorlokaler. 

Dette var min første opplevelse med deres tjenester. Som dere sikkert kan forstå var ikke utfallet av bruken av deres tjenester som forventet. Jeg forventet å være fremme om ti minutter fra skrivende stund (11:20), men jeg sitter istedenfor i Oslo. Og hør, jeg skjønner utfordringene som sto i kø for dere i dag. Det er på ingen måte lett å levere en transporttjeneste på denne strekningen som er rammet av togproblemer og værutfordringer. Det kan og  skal dere ikke klandres for. Det dere imidlertid skal klandres for er at dere på ingen måte ga informasjon i forkant om at det kunne forventes forsinkelser på denne strekningen. Hadde jeg mottatt informasjon i forkant av mitt billettkjøp ville jeg sannsynligvis sett meg om etter alternative reisemetoder. Dere skal også i en viss grad klandres for å gi informasjon om at bussen jeg skulle ta ikke var i overkant forsinket, og at jeg ikke ville trenge å stå på stasjonen så lenge før bussen ankom. Dette førte til unødvendig venting, som igjen førte til at jeg uansett ikke ville rekke avtalen ved å benytte alternative løsninger. Min opplevelse er ikke av den art at jeg skal drive med noen boikott eller lignende. Slikt skjer, og her var det mye som ikke var i deres vold som forårsaket forsinkelsen. Likevel vil jeg fremme et refusjonskrav for min ubrukte billett da jeg som nevnt ikke rakk min forpliktelse. Da dette er i jobbsammenheng, står hendelsen også i fare for å skade mitt selskaps renomè, som paradoksalt nok er min jobb å beskytte. Jeg ber med andre ord ikke om mye, bare at billett med bookingnummer 283 46193 refunderes i sin helhet. Håper på positiv tilbakemelding, og ønsker dere en god dag videre.

Hvorpå de svarer:

Hei Ole Magnus !

Vi beklager så mye de store forsinkelsene som har vært på avgangene i dag.

Dette er noe vi så gjerne skulle håpet å unngå, men ved værforhold som skaper

trafikkproblemer er det dessverre umulig å forutsi hvor store forsinkelsene vil bli.

Vi skjønner absolutt din frustrasjon og beklager ulempene dette medførte for deg.

I henhold til vår Reisegaranti gir dette ikke grunnlag for refusjon, men jeg ønsker å gi deg

en fribillett du kan benytte på en av våre ekspressbusser ved en senere anledning.

4A3C7218

Koden skrives inn i kampanjefeltet ved bestilling.

Ønsker deg en fin dag !

Hvorpå jeg responderer:

Hei, og hjertelig takk for rask tilbakemelding.

Jeg stiller meg imidlertid undrende til deres holdning vedrørende refusjonsgrunnlaget for hendelsen. Det er vel og bra at dere ønsker å refundere meg i form av fribillett, men dette er jeg i utgangspunktet ikke interessert i. I refusjonskravet fremmet i forrige e-post er det etterspurt monetær refusjon, og er et krav som opprettholdes.

Du viser til busselskapets reisegaranti. Da viser jeg til samme reisegaranti hvor dere forplikter seg til følgende:

- Gi deg best mulig informasjon om hva som skjer

Jeg fikk riktignok informasjon, det skal dere ha. Det viste seg imidlertid å være feilaktig, for ikke å si misvisende informasjon. Det ble hevdet at nevnte transport var på vei, noe som simpelthen ikke stemte.

- Så tidlig som mulig gi deg informasjon om alternative transporter/reiseveier.

Dette ble aldri gitt, sannsynligvis fordi deres support (i god tro) mente at transporten ville komme tidsnok til at jeg nådde nevnte forpliktelse.

- I den grad det er praktisk mulig, sette opp alternativ transport

Ikke en bombe dette, men dette ble ikke satt opp.

Jeg  vil med andre ord påstå at dere har brutt deres første forpliktelse, og dermed har de to andre liten betydning. De ble i det minste ikke fulgt.Det hevdes videre at dersom alternativ transport ikke tilbys kan dere refundere dokumenterte utlegg til annen transport. Forsinkelsen til den aktuelle bussen ble imidlertid så stor at alternativ transport av noe slag (foruten helikopter) fortsatt ikke ville gjort at jeg nådde min avtale. Dermed ville det vært helt unyttig for meg å ta taxi til min destinasjon, og dere ville måttet refundere ytterligere midler for dette utlegget. Istedenfor ber jeg dere redundere NOK 204,-, noe jeg mener er rett og rimelig.

Jeg vil veldig gjerne underrettes om hva i reisegarantien du her lener deg til, da jeg ikke kan se noen umiddelbar årsak til at refundering ikke kan skje monetært. 

(Avslutningsvis vil jeg nevne at jeg ikke gjør dette for å være vanskelig. Dere er helt sikkert lut lei av folk som meg som presser på og viser til dette og hint, og for det beklager jeg.)

HVORPÅ DE SVARER

Hei igjen ! I og med at du mener du har blitt feilinformert om forsinkelse vil vi refundere ditt utlegg, men vi trenger da ditt bankkontonummer og adresse relatert til denne.

Et godt eksempel på skikkelig gubbete opptreden, men Gud, hvor artig det er å stå på krava a?

[confessionsanddisasters]

ædru tanker

jeg får altid en vemodig følelse når jeg læser den her tumblr-profil igennem. til at starte med var den egentlig bare til sex-post, så mine venner ikke troede jeg havde en psykopat-fetish lol. men den er endt i så meget mere. den gør at jeg kan reflektere bedre over mit liv, og se hvor langt jeg er kommet. der er rigtig meget med drenge, men det er også noget jeg kæmper med. jeg føler ikke at jeg er god nok, for ingen har brugt kræfterne på at fjerne den følelse. at få mig til at føle mig smuk, sød, tynd og god nok til at en dreng ville være sammen med mig, elske mig, kysse mig foran alle han kender. jeg ved ikke hvor længe jeg skal vente. jeg ved ikke hvem min type er. jeg ved bare jeg har haft nogle skide nederen oplevelser med drenge. og pt går jeg og er rimelig vild med fyr, jeg godt ved jeg bare skal være venner med. Det er L. L og mig har et helt specielt forhold - vi har det så godt sammen. men altså ja, han prøver så meget at skille sig ud og hævder han er ligeglad med alle andres mening. men det jo løgn, for hvis han kun tænkte på sig selv og vores følelser - så ville ingen af os ligge alene i aften

[jeanine011]

Så hyggelig for deg James! 85 “likes” fra “dine nærmeste” på denne din promoteringsrunde. Mange stemmer sikret!

Men her er en liten påminnelse (26.08.2017):

Du sitter som Leder av Helse- og sosialkomiteen som har ansvar for bl.a økonomisk sosialhjelp; “Komiteen behandler helse- og sosialrelaterte saker”.

01.04.2017 sendte jeg først og fremst deg – men også flere andre representanter i komiteen følgende varsling, som jeg har lagt ut deler av her:

Fylkesmannen forsøker gjøre privat avtale med meg om at jeg må slette det jeg har skrevet om dem på nettet.

http://bit.ly/2nugIby

Det er nesten fem måneder siden, hvorav jeg – som eldre diabetiker med uavlatelige konsekvente sanksjoner regnende som fremgår – fra sosialtjenesten og deres kumpaner i “klageinstanene” over drøye ni år, hver eneste dag har stått i reell fare for å miste livet, da de har holdt meg nede på – og langt under aller minste flate grunnsats sosialhjelps norm – konsekvent under hele denne tiden!

Enda har dere ikke avlevert respons på en såpass graverende varsling!

Så jeg påminnet deg om unnlatelsen under denne din promotering av self 5. august på din egen FB-side:

James Stove Lorentzen 5. august kl. 07:56 ·

“Jeg har en “Page” eller side som jeg bruker i anledning valgkamper, i tillegg til min vanlige FB profil. På siden dokumenterer og kommenterer jeg valgkampen, mens på profilen skriver jeg om alle mulige politiske temaer. Jeg håper mange finner min “side” både nyttig og underholdene. Er du venn på denne profilen så gå gjerne inn på min “side” og lik den. Søk på mitt navn så skal denne dukke opp:” (sitat slutt)

MERK: Gjengivelser av samtaler i denne posten der jeg innleder, dreier seg om kommunikasjon på FB.

  Jeg (utdrag sitat): I dag, 05.08.2017 etterspør jeg svar fra Helse- og sosialkomiteen, først og fremst til øverste leder på denne hans kunngjøring (FB) kl. 12:45:

Jeanine Horntvedt: Hei, Lorentzen, jeg håper at du og dere snart har ferdigbehandlet min varsling om graverende ulovlige forhold hos Fylkesmannen som samarbeider med sosialtjenesten St.Hanshaugen og har forsøkt å bringe meg til taushet.

Her et utdrag fra brevet som er vist i følgende post;

Fylkesmannen forsøker gjøre privat avtale med meg om at jeg må slette det jeg har skrevet om dem på nettet.

http://bit.ly/2nugIby

Oslo 01.04.2017 (…) Ber om hjelp.

Jeg krever at overordnet myndighet endelig tar affære overfor et mangeårig dyptgripende samrøre sosialtjenesten og klageinstansene i mellom.

Utenkelige sanksjoner har uavlatelig har regnet over meg – en eldre, funksjonshemmet borger med alvorlig sykdom, på bakgrunn av min varsling alle vegne om utstrakt ulovlig forvaltningsførsel som ingen steder har vunnet gehør.

Derfor vil jeg miste livet flere år før tiden (…)

Jeg avsluttet:

Jeg er av den oppfatning at drøye fire måneder uten et eneste svar fra dere, er i overkant lenge å vente, så ber derfor om en snarlig respons.

Med vennlig hilsen

Jeanine Horntvedt

James Stove Lorentzen (du svarer meg følgende på min side): hei, mottatt og lest. Ønsker ikke å kommentere her på FB.

Mitt svar: Nei. Selvsagt. Men da forstår jeg det slik at jeg kan imøtese ditt og komiteens svar per brevpost – eller aller helst på den e-posten jeg oppgav i min varsling, i løpet av kort tid.

Tusen takk.

Med vennlig hilsen

Jeanine Horntvedt

  Men intet skjedde, og 16.08.2017 skrev jeg enda en påminnelse til din private meldingsboks på FB, og la til to blogginnlegg med siste utvikling i saken:

Hei, 5. august etterspurte jeg deg på både din og min FB-side svar på min mail til deg og komiteen som jeg sendte for over 4. måneder siden og jeg lurer på når jeg kan høre fra deg.

I mellomtiden har alt gått til det verre, og groteske represalier rammer meg fremdeles som regelen er.

Det tar ikke lang tid å lese gjennom de to innlegg som er dokumentert med lydopptak som jeg gjerne sender deg på evt. forespørsel.

Jeg kan når som helst miste livet med denne pågående vanvittige behandlingen, begått av to damer ved sosialtjenesten og deres sjef som alltid har mottatt kopi av alle mine klager, men er taus bisitter.

Med vennlig hilsen Jeanine

Mer om maktmisbruket fra sosialtjenesten Bydel St.Hanshaugen – Fiktivt vilkår settes for nødhjelp!

http://bit.ly/2uK0ePZ

Sosialtjenestens manual: Hvordan ta livet av eldre, syke og funksjonshemmede

http://bit.ly/2w4nVa3

– Hvorpå du samme dag svarte meg: “Tok det opp i arbeidsutvalget i komiteen, vi ser på det, men har ingen kommentar så langt.“ (sitat slutt)

Og hvordan skal jeg oppfatte det om jeg tør spørre?!

  James Stove Lorentzen Jeg vil sette pris på om du ikke brukte FB til å kommunisere med komiteen. Det vanlige er å sende en E-post til komiteens medlemmer, så blir saken behandlet i komiteen og dine klage vil ligge offentlig tilgjengelig. Møtene i komiteen er også åpne for tilhørere. Du forstår sikkert at jeg ikke bør eller vil kommentere din sak på FB.

Jeg: Det er slett ikke bra å sende Goddag mann – Økseskaft respons til hardt forvaltningsrammede og skadelidte Lorentzen. En nedrig manøvre på lik linje som den forvaltningen har praktisert overfor meg i drøye ni år.

Jeg registrerer at du har mottatt fire “likes” på din tilbakemelding fra oppegående mennesker – lik som deg, for jeg anser deg for å være i besittelse av i overkant rimelig god mental ballast – det burde det ikke herske noen som helst tvil om.

Allikevel fremhever du her ikke annet enn de fullstendig åpenbare forhold som jeg allerede har belyst og etterkommet, en velkjent herske- og utmattelsestaktikk i offentlig sektor som er ment å “sette ut” den andre part som ofte blir helt sjokkert og trass sine plager og sykdom tar av sine allerede oppbrukte krefter på å utdype sin allerede krystallklare henvendelse – som jo slett ikke fordrer ytterligere redegjørelse.

Bare så du vet at jeg vet at du vet.

Men jeg skal allikevel gjenta meg selv:

Om fem små dager har det gått hele FEM MÅNEDER siden jeg sendte Helse- og sosialkomiteen – både deg som øverste leder samt hver i sær av dere min varsling over E-post, som også fastslått i blogginnlegget jeg linket til.

Varslingen har blitt forbigått i total taushet i like lang tid.

Dere har lest at represaliene jeg har erfart er voldsomme og vedvarende, de har pågått over nær et helt decennium og kan lede til at jeg vil miste livet når som helst, og at selv klageinstansene går inn for å kneble meg og lar meg få vite at min varsling om dypt ulovlig forvaltningsførsel har fått konsekvenser under viten om at deres forurettede selvopptatthet og gjengjeldelsesbehov vil være livstruende, hvilket flere leger eksplisitt har skrevet i erklæringer som både sosialtjenesten og klageinstansene har mottatt opp gjennom årene.

Og ja, Lorentzen, jeg HAR oppfattet at du verken kan eller bør kommentere min sak her på FB, det hersker det ingen til om ut fra min belysning av vår korte kommunikasjon i mitt overnevnte svar til deg. Allikevel velger du kun å gjenta deg selv.

Jeg forventet en profesjonell opptreden allerede med E-post varslingen jeg sendte dere i april, og fra min første påminnelse om uteblitt respons fra meg på din FB-side for noen uker siden som vist over, trodde jeg at jeg ville motta en beklagelse over at det var gått urimelig lang tid å behandle en varsling der det står om liv og helse – siden Fylkesmannen som vil være riktig behandler, nettopp er den klageinstans (sammen med Helse, sosial og eldreombudet) som har valgt å kneble og true meg til taushet.

Jeg trodde faktisk ikke at du ville svare meg her på FB igjen, men endelig ta grep vedr. min purring:

“Jeg er av den oppfatning at drøye fire måneder uten et eneste svar fra dere, er i overkant lenge å vente, så ber derfor om en snarlig respons” – og sende meg et brev/mail over hvor varslingen nå stod og når den ville være ferdigbehandlet.

Det gjorde du altså ikke. Du – som den udiskutabelt sterkere stilte part, bevilget meg kun på det tidspunkt et kort riff:

“hei, mottatt og lest. Ønsker ikke å kommentere her på FB.” – helt uten å følge opp med privat og utdypende mail etter såpass lang tid og sende meg en tillitvekkende utredning på hva som nå ville skje – enda jeg høflig svarte deg første gang du dro denne taktikken:

“Nei. Selvsagt. Men da forstår jeg det slik at jeg kan imøtese ditt og komiteens svar per brevpost – eller aller helst på den e-posten jeg oppgav i min varsling, i løpet av kort tid. Tusen takk”.

Irettesettelse og meningsløse tilsvar er alt jeg hittil har mottatt fra deg etter å i mine purringer ha latt allmennheten bevitne hvor hjelpeløs man er når uteblitt respons foreligger fra våre øverste beslutningstakere.

Det siste jeg hadde forventet, var at du fulgte opp min varsling med formaninger her på FB.

Så igjen – Jeg anbefaler på det sterkeste at dere sender meg en matnyttig respons i god tid før vi går til valgurnene, jeg vil tro at turen er min nå.

    For riktig å understreke det fullstendig åpenbare, så forstår jeg at din/deres EVENTUELLE respons skal sendes meg privat og ikke legges ut på FB, og forutsetter at du ikke vil stevne frem med å behandle meg som tilbakestående. Mange takk.Jeanine Horntvedt

Det er helt klart at du Lorentzen – som øverste ansvarlige på området sosialhjelp i Bystyret, plikter å ta grep overfor denne pågående og livsfarlige uansvarligheten hos posørene underlagt deg/dere med maktgiven som ikke ønsker å forvalte sitt gebet med den profesjonelle og hederlige ivaretakelse som fordres.

Og – Dette er direkte sitat (her vises kun et relevant utdrag) som jeg kopierte i januar 2012 og la i blogginlegget linket til nederst:

24.10.2011 – HER ER DET NYE BYRÅDET: (…)

Helse- og sosialkomiteen (…) Åpne møter. Komiteenes møter er åpne for publikum, med mindre annet er bestemt ved lov.

Ansvarsområde

Helse- og sosialkomiteens hovedansvarsområde er den kommunale helse- og sosialtjenesten.

Helse- og sosialkomiteen har ansvar for følgende områder og virksomheter (utdrag):

Ombud for brukere av helse- og sosialtjenester (…)

Økonomisk sosialhjelp

Fra posten: Slik styres Oslo – Del 2

http://bit.ly/ewq0JQ

    Du har altså sittet i Høyres Bystyregruppe helt siden 2011 og kanskje også før det tidspunkt.

Men nå i august 2017 jeg går inn og sjekker linken som følger overnevnte utdrag, registrerer jeg at ansvarsområdet ” Ombud for brukere av helse- og sosialtjenester” er utradert fra 2012-informasjonen!

Hvorfor?

Hva har skjedd?

Hvem er i så fall ansvaret for Ombudet delegert til, og når trådte endringen i kraft?

Om Oslo bystyre

Bystyret er Oslo kommunes øverste myndighet. Bystyret bestemmer hovedlinjene i utviklingen av byen og kommunens tjenester, blant annet fordelingen av pengene kommunen har til rådighet.

James Stove Lorentzen gir meg så kun en link: 

Pasient- og brukerombudet i Oslo og Akershus og Sosial- og eldreombudet i Oslo

Jeanine Horntvedt Tuller du med meg Lorentzen?

Forstår jeg deg rett – at Helse- og sosialkomiteen, så fort den ble opprettet, fraskrev seg ansvarsområdet de vitterlig hadde for Ombudet for brukere av helse- og sosialtjenester – og at ansvarsområdet for å påse at Ombudet ikke misbruker sin makt overfor innbyggerene ble delegert til Ombudet selv!?

Er dette sinnsvake grepet noe dere stod ansvarlige for?

SPØRSMÅLET mitt vil altså være: Er det slik?

Er det ingen reell og uavhengig klageinstans å gå til når bukken i såfall passer havresekken, og HVIS – HVOR skal en da henvende seg?

DETTE ønsker jeg snarlig konkrete svar på, og HVIS klageinstans på Ombudet skulle være Fylkesmannen, så har du jo for lengst mottatt utfyllende varsling fra meg om den klart lovstridige forvaltningsførselen som også DER praktiseres overfor meg – hvilke jeg krever at må granskes, stanses og sanksjoneres overfor umiddelbart!.

Derfor ber jeg deg lese følgende to poster med like graverende vitnesbyrd om den andre “hjelpeinstans” jeg flere ganger har varslet til ( som vil være den du linket til) – men som over flere år har nektet meg bistand konsekvent, selv om bevis for dypt ulovlig forvaltningsførsel festet til tape har nådd deres oppmerksomhet!:

Irritated Blond Woman

  Sosial- og eldreombudet i Oslo: Vi vurderer at vi ikke skal hjælpe deg! (utdrag):

Jeg (til Christine Tolås som er Teamleder for Sosialgruppa ved etaten med det lange navnet: “Pasient- og brukerombudet i Oslo og Akershus – Sosial- og eldreombudet i Oslo”):

Men som jeg sa til deg i tidigere samtale så har jeg lest flere av deres kunngjøringer hvor det står at Sosialtjenesten snur i mange tilfeller når Sosialombudet går inn i saken. Det vet du jo selv.

Tolås innrømmer: I NOEN SAKER SÅ KAN VI FÅ TIL DET JA!.

Jeg: Men hvorfor prioriterer dere ikke – jeg er diabetiker, eldre (54) med mange andre fysiske sykdomstilstander – dette er jo LIVSFARLIG! Jeg har stått uten mat og midler på 11 – ELLEVTE dagen nå!

Tolås: Vi vurderer at du har håndtert saken din bra, du har sendt klage og du har gjort det du skal, så atte det hjelper ikke oss å ta en telefon nå, eeeehhhh for å endre – for å få snudd sosialtjenesten!

DE vurderer at DU ikke skal ha hjelp! – Og vi kan ikke instruere dem!

– Så jeg beklager å måtte si det, men vi vurderer at vi ikke skal hjælpe deg! (…)

Tolås: Ja vi går ikke inn i ALLE saker til folk som har diabetes!

Jeg: Men hvorfor er akkurat JEG så utelukket – først (unnlatt bistand fra) Ane Stavrum – og nå deg, og hvorfor svarer du for min EGENTLIGE saksbehandler (ved Ombudet) – Rutgersen, hvorfor tar DU som sosial-LEDER hos dere kontakt med meg?

Hvorfor er det ved alle etater LEDERE som kontakter meg i stedet for vanlige saksbehandlere, DET lurer jeg fint på! (…)

http://bit.ly/2gU0GEr

DEL 2 AV DENNE POSTEN: Sosial- og eldreombudet i Oslo: Vi vurderer at vi ikke skal hjælpe deg!

http://bit.ly/2hrjxtT

Jeg legger til – I skrivende stund har jeg altså ikke – på alle disse drøye fem månedene månedene mottatt annet svar fra den udiskutabelt (u)ansvarlige instans ved øverste leder James Lorentzen, enn den kryptiske meldingen han sendte meg som ingen fornuft inngav:

“Tok det opp i arbeidsutvalget i komiteen, vi ser på det, men har ingen kommentar så langt.”

I mens er jeg på god vei til å miste livet av de voldsomme belastninger som er påført meg av Forvaltningen gjennom hele ni år, her jeg har avdekket ulovlig og skadelig samrøre skadevolderene i mellom som hele veien har rammet meg på verst tenkelig vis.

28.08.2015 – VEDRØRENDE NY INSTRUKS OG NAVNEENDRING FOR HELSE-, SOSIAL- OG ELDREOMBUDET – UTTALELSE FRA DET SENTRALE ELDRERÅD

Oslo kommune hadde i perioden 2007-2010 et eget eldreombud.

Det sentrale eldreråd har i brev av 14.05.2014 til Bystyret anmodet om at stillingen som et selvstendig eldreombud gjenopprettes.

Bakgrunnen for anmodningen er behovet hos byens eldre for å ha et eget kontaktpunkt (…)

Rådet anser at en navnendring der «eldreombud» er en undertittel under Pasient- og brukerombudet i Oslo og Akershus vil være en ytterligere svekkelse av ombudsordningen for eldre.

Det sentrale eldreråd mener at kravet om å ha et rådgivende utvalg ikke bør tas ut (…)

Erfaringer og innspill fra brukere og pårørende er viktige bidrag i den videre utviklingen av brukerorienterte helse- og omsorgstjenester (…)

Videre kan representasjon fra både brukere og tjenester bidra til tverrfaglighet og bredde i utvalgets innspill til ombudet.

Med hilsen Odd Grann – Leder.

http://bit.ly/2cnKtaX

    Tilhørende post:

Byrådet har systematisk og konsekvent sviktet sin lovpålagte tilsynsplikt. Krav om akutt iverksettelse!

SVIKERE! – Det er dere som er de profesjonelle, med maktgiven som dere plikter å utøve til beste for borgerene!

Det er dere som sitter inne med sentral viten om en forvaltning gjennomsyret av graverende og forsettlige tjenestefeil og de påfølgende virkningsløse «klageadganger» for hardt forvaltningsrammede mennesker, der Fylkesmannens mange kåserier om ulovlig forvaltningsførsel i 9 av 10 «tilsyn» er årvisse repriser av et avtalt skuespill som aldri vil bli tatt av plakaten!

Tross dette, velger dere å ignorere deres lovpålagte og udiskutable tilsynsplikt og heller fjase rundt med stadige utredninger og tåkeleggingsoperasjoner som forlenger hjelpeløse borgeres pine.

http://bit.ly/2xRsql5

LISTEN OVER ALLE BLOGGPOSTER

http://bit.ly/hwKs7V

Leder av Helse- og sosialkomiteen er mer opptatt av å drive valgkamp enn å ta nødvendige grep, når samrøre i forvaltningen avdekkes. Så hyggelig for deg James! 85 "likes" fra "dine nærmeste" på denne din promoteringsrunde. Mange stemmer sikret!

[dennisasp]

Tokyo - En del af Japan

New Post has been published on https://dennisasp.dk/tokyo-en-del-af-japan/

Tokyo - En del af Japan

Japan

At rejse til Japan er en fantastisk oplevelse. Når man rejser så langt væk, mærker man hvordan helt fundamentale ting bare er anderledes. Ikke nødvendigvis bedre eller dårligere bare anderledes. Denne tur var min første i østen, og man må sige at både de store og små ting er MEGET anderledes i Japan, og det var lidt derfor vi valgte at rejse 14 dage dertil. Vores tur startede i Tokyo, hvorefter vi rejste sydover med lyntoget Shinkansen mod først Kyoto og slutteligt til Hiroshima.

Tokyo

Tokyo er en enorm by med 13 millioner indbyggere. Trafikken glider, folk giver plads til hinanden og tog og subway kører upåklageligt, når man først lige har lært hvordan det fungerer. Derfor føles det behageligt at færdes i byen, selvom der er mange mennesker. Gaderne er klinisk rene, og selvom der ikke findes skraldespande på gaden, gik der flere dage før vi så affald på jorden.

Vi ankom første på eftermiddagen om mandagen. Vores første eftermiddag og aften gik vi lidt på opdagelse. Varmen kombineret med høj luftfugtighed var streng, og vi kunne høre øredøvende chikader og andre insekter i alle træerne. Vi spottede hurtigt Imperial Palace Gardens med voldgrave og gammeldags asiatiske bygninger på voldene. Desværre var der lukket, så vi måtte komme tilbage dagen efter. I stedet begav vi os mod Hibiya Park, hvor vi kunne se et stykke gammelt nordisk kultur i form af en kæmpestor runesten. Dernæst gik vi efter Godzillastatuen, der var ligeså skuffende som Den Lille Havfrue, og vores opmærksomhed faldt i stedet på en lille OL Tokyo 2020 udstilling – de er i fuld gang med forberedelserne og går meget op i det.

Aftensmaden håbede vi at kunne indtage på Pokémon Café, selvom vi ikke havde bestilt bord. Det viste sig dog, at der var booket mindst en hel måned frem, så det blev ikke til noget. Vi nåede dog at gå på opdagelse i deres enorme butik, Pokémon Center, der stadig sælger alt hvad man kan forestille sig med Pokémon – et mærkelig indblik i den spøjse japanske kultur og en nostalgisk tilbageblik på vores egen barndom.

Dagen efter lykkedes det at komme ind i Imperial Palace Gardens, hvor vi nød de flotte japanske haver, selvom varmen tog yderligere en dag eller to at vænne sig til. Dagens absolutte højdepunkt var Akibahara Electrical Town, hvor alle vores forestillinger om Japan blev bekræftet. Først kom vi forbi butikke Trio Cultures Zone Shop, der i seks etager solgte diverse merchandise fra Super Mario, Pokémon, Power Rangers, Totoro, Hamtaro osv, alverdens samlekort til priser for et par kroner for de mest almindelige til omkring 100 kr. for Pokémonkort jeg ikke før har set, fidget spinnere, 13x13x13 rubiksterninger, GameBoy-spil, mangategneserie og hentai (japansk tegneserieporno) og alt muligt andet. En rigtig interessant oplevelse, som øjeblikkeligt blev fulgt op af Taito Station Game: 7 etager med arcade spillemaskiner, kranspil og diverse pengespil. Vi tog elevatoren til den øverste etage, hvor en øredøvende larm ramte os som en mur, da vi trådte ind i spillehallen. Jeg genkendte ikke mange af spillene, men japanerne havde vist prøvet dem før, for der blev kørt med lokomotiv og trommet på livet løs. Aftenen blev brugt på grundig planlægning af vores tur til Mt. Fuji eller Fujisan, der var planlagt til onsdag og torsdag. Det var en fantastisk tur, som fortjener sin egen historie. Den kan du læse inden længe.

Da vi returnede til Tokyo torsdag eftermiddag, var vi trætte og havde ondt i benene. Vablerne var også begyndt at melde sig, efter at de første 2 dages traveture gennem Tokyo var toppet med en tur op og ned af en vulkan. Det var lidt underligt at være tilbage i byen og ikke mindst varmen.

Vi blev sat af i Shinjuku-området og kunne passende bruge lidt tid der. Her gik vi på opdagelse i en Hello Kitty store (ja, en hel butik med Hello Kitty), endnu en gigantisk spillehal, hvor vi denne gang afprøvede vores held, endnu et kæmpe stort Pokémon Center inden vi nød en rigtig lækker dessert på Milky Way Caféen. Vi kiggede også lige forbi Otter Café hvor man kunne kæle med kaniner og oddere – et udbredt koncept i Tokyo åbenbart, men lidt for dyrt for at klappe et dyr syntes vi.

Den sidste dag i Tokyo bød på en lille smag af den tyfon der var på vej ind over Japan. Det regnede og blæste rigtig meget. Det gjorde selve varmen lidt mere udholdelig, men til gengæld blev luften fugtig og trykkende, og man svedte enormt meget. Vi tog til Metropolitan Government Building, hvor vi med det samme vi trådte indenfor, blev hijacket af en tour guide. Vi sagde pænt ja tak, og vi fik en engelsktalende guide kun til Cecilie og jeg. Vi blev vist op til en lille OL-udstilling, hvor man kunne se det officielle olympiske og paralympiske flag. Fun fact: Under et tidligere OL, ville russerne ikke aflevere flagene til amerikanerne, hvorfor man måtte lave nogle nye. Logoet til OL er bygget op af små sorte og hvide klodser, der kan flyttes rundt og dermed udgør det paralympiske logo. Dernæst kom vi ind i deres assembly hall hvorfra 127 delegerede styrer Tokyo præfekturet bestående af 38 millioner mennesker. Vi sluttede af på 45. etage i 202 m. højde, hvorfra der var en fantastisk udsigt over byen. Desværre var det skyet, så man kunne ikke se Mt. Fuji, men man fik fint indtryk af, hvor enorm byen er.

Resten af dagen brugte vi på at se Meiji-helligdommen, hvor vi nok var mest betaget af de mange skildpadder, der svømmede i de små søer. Det er parken man kan se på billedet overfor. Den var lidt mindre end den så ud til, og det var rart, for vi havde trætte ben. Hen ad aftenen rundede vi så besøget i Tokyo af med at se det store Shibuya kryds, hvor fodgængere på én gang krydser vejene på tværs i alle 4 retninger samt diagonalt i et mange meter bredt fodgængerfelt. Mylderet var nærmest hypnotiserende at se på. I udkant af synsfeltets mange hvide skjorter på vej hjem fra arbejde, var en stor gruppe turister ved at tage billeder ved Hachiko-statuen. Vi var naturligvis også nede og lade os fotografere ved siden af den trofaste hund.

                    Hachiko

Spoiler alert! Historien afslører handlingen i filmen Hachiko. Den er meget rørende og kan varmt anbefales.

Hachiko er nok mest berømt fra filmen af samme navn, men filmen er baseret på en sand historie. Den meget trofaste hund sad hver dag foran Shibuya St. og ventede på, at dens ejer, Hidesaburō Ueno, skulle komme hjem fra arbejde. Da han en dag fik et slagtilfælde og døde på arbejdet, fortsatte hunden med at vente på ham efter arbejdet hver dag i 9 år indtil den til sidst blev gammel og døde. Historien om den trofaste hund blev senere kendt af mange i Japan og er blevet et symbol på loyalitet.

    Efter knapt en uge i Tokyo, gik turen videre til Kyoto. Kig forbi hjemmesiden, eller følg mig på Facebook, så kan du læse om både Fuji, Kyoto og Hiroshima snart.

[dennisasp]

Tokyo - En del af Japan

New Post has been published on http://dennisasp.dk/tokyo-en-del-af-japan/

Tokyo - En del af Japan

Japan

At rejse til Japan er en fantastisk oplevelse. Når man rejser så langt væk, mærker man hvordan helt fundamentale ting bare er anderledes. Ikke nødvendigvis bedre eller dårligere bare anderledes. Denne tur var min første i østen, og man må sige at både de store og små ting er MEGET anderledes i Japan, og det var lidt derfor vi valgte at rejse 14 dage dertil. Vores tur startede i Tokyo, hvorefter vi rejste sydover med lyntoget Shinkansen mod først Kyoto og slutteligt til Hiroshima.

Tokyo

Tokyo er en enorm by med 13 millioner indbyggere. Trafikken glider, folk giver plads til hinanden og tog og subway kører upåklageligt, når man først lige har lært hvordan det fungerer. Derfor føles det behageligt at færdes i byen, selvom der er mange mennesker. Gaderne er klinisk rene, og selvom der ikke findes skraldespande på gaden, gik der flere dage før vi så affald på jorden.

Vi ankom første på eftermiddagen om mandagen. Vores første eftermiddag og aften gik vi lidt på opdagelse. Varmen kombineret med høj luftfugtighed var streng, og vi kunne høre øredøvende chikader og andre insekter i alle træerne. Vi spottede hurtigt Imperial Palace Gardens med voldgrave og gammeldags asiatiske bygninger på voldene. Desværre var der lukket, så vi måtte komme tilbage dagen efter. I stedet begav vi os mod Hibiya Park, hvor vi kunne se et stykke gammelt nordisk kultur i form af en kæmpestor runesten. Dernæst gik vi efter Godzillastatuen, der var ligeså skuffende som Den Lille Havfrue, og vores opmærksomhed faldt i stedet på en lille OL Tokyo 2020 udstilling – de er i fuld gang med forberedelserne og går meget op i det.

Aftensmaden håbede vi at kunne indtage på Pokémon Café, selvom vi ikke havde bestilt bord. Det viste sig dog, at der var booket mindst en hel måned frem, så det blev ikke til noget. Vi nåede dog at gå på opdagelse i deres enorme butik, Pokémon Center, der stadig sælger alt hvad man kan forestille sig med Pokémon – et mærkelig indblik i den spøjse japanske kultur og en nostalgisk tilbageblik på vores egen barndom.

Dagen efter lykkedes det at komme ind i Imperial Palace Gardens, hvor vi nød de flotte japanske haver, selvom varmen tog yderligere en dag eller to at vænne sig til. Dagens absolutte højdepunkt var Akibahara Electrical Town, hvor alle vores forestillinger om Japan blev bekræftet. Først kom vi forbi butikke Trio Cultures Zone Shop, der i seks etager solgte diverse merchandise fra Super Mario, Pokémon, Power Rangers, Totoro, Hamtaro osv, alverdens samlekort til priser for et par kroner for de mest almindelige til omkring 100 kr. for Pokémonkort jeg ikke før har set, fidget spinnere, 13x13x13 rubiksterninger, GameBoy-spil, mangategneserie og hentai (japansk tegneserieporno) og alt muligt andet. En rigtig interessant oplevelse, som øjeblikkeligt blev fulgt op af Taito Station Game: 7 etager med arcade spillemaskiner, kranspil og diverse pengespil. Vi tog elevatoren til den øverste etage, hvor en øredøvende larm ramte os som en mur, da vi trådte ind i spillehallen. Jeg genkendte ikke mange af spillene, men japanerne havde vist prøvet dem før, for der blev kørt med lokomotiv og trommet på livet løs. Aftenen blev brugt på grundig planlægning af vores tur til Mt. Fuji eller Fujisan, der var planlagt til onsdag og torsdag. Det var en fantastisk tur, som fortjener sin egen historie. Den kan du læse inden længe.

Da vi returnede til Tokyo torsdag eftermiddag, var vi trætte og havde ondt i benene. Vablerne var også begyndt at melde sig, efter at de første 2 dages traveture gennem Tokyo var toppet med en tur op og ned af en vulkan. Det var lidt underligt at være tilbage i byen og ikke mindst varmen.

Vi blev sat af i Shinjuku-området og kunne passende bruge lidt tid der. Her gik vi på opdagelse i en Hello Kitty store (ja, en hel butik med Hello Kitty), endnu en gigantisk spillehal, hvor vi denne gang afprøvede vores held, endnu et kæmpe stort Pokémon Center inden vi nød en rigtig lækker dessert på Milky Way Caféen. Vi kiggede også lige forbi Otter Café hvor man kunne kæle med kaniner og oddere – et udbredt koncept i Tokyo åbenbart, men lidt for dyrt for at klappe et dyr syntes vi.

Den sidste dag i Tokyo bød på en lille smag af den tyfon der var på vej ind over Japan. Det regnede og blæste rigtig meget. Det gjorde selve varmen lidt mere udholdelig, men til gengæld blev luften fugtig og trykkende, og man svedte enormt meget. Vi tog til Metropolitan Government Building, hvor vi med det samme vi trådte indenfor, blev hijacket af en tour guide. Vi sagde pænt ja tak, og vi fik en engelsktalende guide kun til Cecilie og jeg. Vi blev vist op til en lille OL-udstilling, hvor man kunne se det officielle olympiske og paralympiske flag. Fun fact: Under et tidligere OL, ville russerne ikke aflevere flagene til amerikanerne, hvorfor man måtte lave nogle nye. Logoet til OL er bygget op af små sorte og hvide klodser, der kan flyttes rundt og dermed udgør det paralympiske logo. Dernæst kom vi ind i deres assembly hall hvorfra 127 delegerede styrer Tokyo præfekturet bestående af 38 millioner mennesker. Vi sluttede af på 45. etage i 202 m. højde, hvorfra der var en fantastisk udsigt over byen. Desværre var det skyet, så man kunne ikke se Mt. Fuji, men man fik fint indtryk af, hvor enorm byen er.

Resten af dagen brugte vi på at se Meiji-helligdommen, hvor vi nok var mest betaget af de mange skildpadder, der svømmede i de små søer. Det er parken man kan se på billedet overfor. Den var lidt mindre end den så ud til, og det var rart, for vi havde trætte ben. Hen ad aftenen rundede vi så besøget i Tokyo af med at se det store Shibuya kryds, hvor fodgængere på én gang krydser vejene på tværs i alle 4 retninger samt diagonalt i et mange meter bredt fodgængerfelt. Mylderet var nærmest hypnotiserende at se på. I udkant af synsfeltets mange hvide skjorter på vej hjem fra arbejde, var en stor gruppe turister ved at tage billeder ved Hachiko-statuen. Vi var naturligvis også nede og lade os fotografere ved siden af den trofaste hund.

                    Hachiko

Spoiler alert! Historien afslører handlingen i filmen Hachiko. Den er meget rørende og kan varmt anbefales.

Hachiko er nok mest berømt fra filmen af samme navn, men filmen er baseret på en sand historie. Den meget trofaste hund sad hver dag foran Shibuya St. og ventede på, at dens ejer, Hidesaburō Ueno, skulle komme hjem fra arbejde. Da han en dag fik et slagtilfælde og døde på arbejdet, fortsatte hunden med at vente på ham efter arbejdet hver dag i 9 år indtil den til sidst blev gammel og døde. Historien om den trofaste hund blev senere kendt af mange i Japan og er blevet et symbol på loyalitet.

    Efter knapt en uge i Tokyo, gik turen videre til Kyoto. Kig forbi hjemmesiden, eller følg mig på Facebook, så kan du læse om både Fuji, Kyoto og Hiroshima snart.