#Asta Olivia Nordenhof
Explore tagged Tumblr posts
Text
Lecturas de abril. Cuarta semana
BĂșscame / Gregorio Casamayor. Editorial Acantilado, 2023 Una mañana lluviosa, el fotĂłgrafo Paul Knobel encuentra un diario Ăntimo en una parada de taxis de Brooklyn. Mientras lo examina, el cuaderno se abre por azar en la entrada del 5 de julio, donde puede leerse una enigmĂĄtica frase que traslada a Paul al Ășltimo verano que pasĂł con su madre en Cape Cod. Acaso por esta coincidencia, elâŠ

View On WordPress
#abusos#apariencias#Asta Olivia Nordenhof#Corregidora#diario#fotografĂas#Garyl Jones#Gregorio Casamayor#matrimonio#mujer del primer ministro#NiccolĂČ Ammaniti#pĂ©rdidas#Scandinavian Star
0 notes
Text
Books of 2023
At the end of the year, I look through my diary where I note down the books, I have read this year and gather them in a list. I read quite a lot (this year, Iâve read 57 books) â naturally, some are better than others. Here are my favorites from 2023.

Some of the books but not all because this year, I borrowed a lot of books from the library and from my friends who all have great taste.
Janet Malcolm: In the Freud archives (1984) and The journalist and the murderer (1989)
Iâve been introduced to many of my favorite authors by my friend Nanna, who in the beginning of this year lent me In the Freud archives, a journalistic encounter of a conflict in the psychoanalytic milieu in New York about Freudâs legacy, more specifically, about Freudâs relation to the seduction theory. The book reads like a crime novel while also asking fundamental psychoanalytic questions. Why does it matter so much what Freud thought about the seduction theory, I thought to myself at the beginning of the book. Quite a lot, it turns out. The journalist and the murderer changed the way I think about interviewing and representations, and I think everyone who works with written representations of people should read this. Iâve been schooled in thinking about ethnographic representations through a political and decolonial lens but The journalist made me think about it through psychoanalytical terms as well â the impossibility of representing others reflect the impossibility of knowing yourself fully.
Nell Dunn: Talking to women (1964)
I finished this book in January when I was on a writing retreat in Skagen at an old refugium. Outside, it was cold and windy, the days were short, I sat inside by my desk, attempting to finish an article. At night in bed, I read Talking to women, a collection of interviews Dunn made with women she knew about love, work, motherhood â in other words, about life. Although the interviews are from the early â60s, they convey recognizable aspects of womanhood, both the pleasures and the pain. Dunnâs interview isnât the detached style of a journalist or a sociologist but that of a friend: she intervenes, discusses, comforts her subjects, resulting in the interviews also demonstrating female friendships.
Elena Ferrante: Days of abandonment (2002)
This is the first Ferrante book Iâve read outside of the Neapolitan quartet. I think itâs one of the bravest books Iâve read about what love can do to you â Iâve written about the bookâs qualities in another blogpost, so I wonât say much more about it, just that it shook me deeply with its painful depictions of betrayal, disappointment, and jealousy.
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (1898-1904)
My stepmum gifted me this book years ago but Iâve never gotten around to reading it until this summer, expecting it to be one of those boring classics you are forced to analyze in Danish class. I never heard much about it what it is actually about: the storyâs hero, Lykke-Per, grows up the son of a very conservative priest in Western Jutland but early on rejects his familyâs way of living, and decides to move to Copenhagen and study engineering. Here, he befriends several members of the establishment, makes great engineering plans for Denmark, and tries to marry into the bourgeoise and leave his background for good. However, in my opinion, the real hero of the book is Perâs fiancĂ©, Jakobe, the extremely intelligent daughter of a wealthy Jewish family whoâs trying to find her way in the man-dominated world she feels uncomfortable in. It's a book both about the modernization of Denmark, as well as an existential story about getting what you want and then not wanting it, about human relationships, about antisemitism, about womenâs struggles and a page turner? I think Iâll return to this book in the future.
Fleur Jaeggy: Sweet days of discipline (1991)
I love ominous books about communities of girls and women, and this was no exception. It takes place in a Swiss boarding school and is written in the first person, but the narrator remains elusive, impossible to grasp outside of the group of women. âWhen youâre in boarding school you imagine how grand and free the world is, and when you leave, youâd sometimes like to hear the sound of the school bell againâ. More Fleur Jaeggy in 2024!
Malte Tellerup: SprĂŠng fabrikken (2023)
I couldnât stop 1) thinking about this book and 2) telling everyone who would listen about it. Itâs a very short book which a reviewer called âanti-literatureâ â itâs about three young people living on a small farm where they experiment with regenerative agriculture when they are told that they will have to leave the land due to the neighboring chemical factory expanding. They give up their farming and instead start making bombs for attacking the factory. Iâm planning on writing a separate post on this book, so I wonât say much more other than this being the best piece of âclimate literatureâ I have read.
Asta Olivia Nordenhof: DjĂŠvlebogen (2023)
Nordenhof was maybe the first contemporary author I read who demonstrated how literature can be political and personal at the same time with her poetry book âdet nemme og det ensommeâ (the easiness and the loneliness). Iâve longed for this book, the second in a planned septology, since she published the first one in 2020 and read it in one setting. Itâs about the possibility of love under capitalism, about money, sex work, strange encounters and mixes the novel with poetry. Hereâs (a badly translated) part of the poem which makes up the introduction in which she describes her troubles with writing the book:
âmy motto/which I had forgotten/while I was struggling/to write a/real book/about the inner life of great men/my motto/here it is/it is simple/and great/fuck men!/when I remembered this/I remembered/that I can do/what I want.â
Natalia Ginzburg: All our yesterdays (1952)
Sally Rooney described this as a perfect novel, and I would agree. Itâs about a family living in fascist Italy with the youngest girl of the family as the protagonist who however doesnât take up more space in the novel than the rest of its characters which the novel follows through the Second World War as some of them join the resistance and others find other ways to cope with fascism. The novel explores the impact fascism and war have on different people, without viewing this as a reflection of essential character traits or depicting some as inherently evil and others as inherently good. Ginzburg has an eye for the small things that make up people â certain turns of phrases, bodily manners, temperaments â and the necessarily ever-changing relationships between them, writing about these with great feeling and humour. I enjoyed the way the novel treats politics and politicization not primarily through public life, but in the personal relationships of the characters.
Iâm quite satisfied that only one (!) US-American author made it onto this list. Next year, Iâd like to read more authors from the Global South and perhaps even more POETRY. I also want to continue reading the same books as my friends because literature is, truly, best when discussed with others. Until then, Iâm off to buy champagne and lemons for New Yearâs Eve â see you!
#feminist literature#elena ferrante#natalia ginzburg#henrik pontoppidan#asta olivia nordenhof#fleur jaeggy#contemporary literature
0 notes
Text
DjÀvulsboken Asta Olivia Nordenhof Norstedts
0 notes
Text
en vÄd grÊsplÊne og mig
det blir dejligt at trÊde ud pÄ den
her lugter af ahorn
det nemme og det ensomme
ik dÞ for egen hÄnd ik eje sig selv fuldstÊndig
det lovmĂŠssige og pligterne
sĂžrge for te og appelsiner til de syge
at livet kommer udefra
morgenens tidligste vand
nerverne er galere end jeg
- asta olivia nordenhoff, det nemme og det ensomme
0 notes
Quote
jeg synes tit jeg bliver spurgt om jeg betragter mig selv som feminist, og jeg bliver hver gang overrasket. jeg betragter mig selv som feminist, og jeg formoder at det er Ă„benlyst for enhver at jeg betragter mig selv som feminist. nĂ„r det sĂ„ ikke er det kan det mĂ„ske blandt andet skyldes en bekvem fejlslutning fra min side, om at det er unĂždvendigt som sĂ„dan at tilslutte sig ismen offentligt. nu har jeg sĂ„ igen fĂ„et anledning til at besvare spĂžrgsmĂ„let til et interview, og denne gang hvor der var god tid brugte jeg anledningen til at skrive alle de tanker ned der umiddelbart dukker op nĂ„r jeg sidder og kigger pĂ„ spĂžrgsmĂ„let : ja, jeg identificerer mig selv som feminist fordi jeg ikke kan sige mig fri for en Ăžget tilbĂžjelighed til at ringeagte mennesker hvis de har en kvindekrop. jeg identificerer mig lettere med mĂŠnd, og jeg sympatiserer lettere med mĂŠnd. jeg er mere optaget af at opnĂ„ mĂŠnds respekt og kĂŠrlighed end kvinders. det er en daglig opgave for mig at vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ de tilbĂžjeligheder for at kunne yde dem den modstand de SKAL ydes. jeg ved ikke om der findes en svensk eller norsk pendant (interviwet er til vagant, ik noget overordnet kultursammenligning pĂ„ spil her) til det danske ord ĂžretĂŠveindbydende, som er et af de mest voldelige udtryk jeg kender, dels fordi det sĂžger at legitimere voldslysten ved at henlĂŠgge dens Ă„rsag hos den anden, dels fordi det tilstrĂŠber at barnliggĂžre den, der vĂŠkker voldslysten, ĂžretĂŠver er et begreb man bruger om voldshandlinger der har til formĂ„l at korrigere uartige bĂžrn. det er et begreb, jeg har overtaget fra min mor. for nyligt gik det op for mig, at det begreb, som jeg afskyr og forsĂžger at bortjage fra mit ordforrĂ„d, kun dukker op nĂ„r jeg er prĂŠsenteret for en kvinde hvis vĂŠremĂ„de eller udsagn vĂŠkker mit mishag. jeg begyndte at tĂŠnke over om min mor ogsĂ„ kun havde brugt begrebet om kvinder, og jeg tror det forholder sig sĂ„dan. det klinger helt forkert at forestille mig hende sige det om en mand hvis adfĂŠrd hun ikke brĂžd sig om. det er nĂŠsten uudholdeligt for mig at tĂŠnke pĂ„ min mor og jeg, som begge er (for min mors vedkommende var) vildt prĂŠgede af at have levet med min fars kvindeangst og had, som sidder foran tvâet og bliver enige om at en kvinde er ĂžretĂŠveindbydende. jeg havde muligvis fĂ„et hĂžvl af min far hvis jeg havde vĂŠret en dreng, men helt givet ikke den samme slags, de samme. mit kĂžn spillede en afgĂžrende rolle for hans momentane had og panik. det kan jeg sige med sikkerhed fordi hans overfald altid blev ledsaget af sĂŠtningen: du er en sindssyg kvinde. min alder uafhĂŠngigt. du er en sindssyg kvinde. du er en sindssyg kvinde. jo mere ĂŠngstelig, krybende, underdanig jeg blev, des stĂžrre raseriet. min far, som var vokset op med en voldelig far som ogsĂ„ tĂŠskede hans mor, har vel set sin mor i min krybende adfĂŠrd, og han har vel set min mor, som han tĂŠskede, i min krybende adfĂŠrd. jeg identificerer mig som feminist fordi hvis jeg ikke forestillede mig at den form for kulturel vold kunne ophĂžre sĂ„ ville jeg rĂ„dne op. jeg tĂŠnker tit pĂ„ at de kvindelige guder forsvandt parallelt med at kĂžbmandskulturen opstod. fordi man begyndte at handle med kvinder mĂ„tte man ogsĂ„ nedvurdere dem i forhold til kĂžbmanden. i den forstand, at handel pĂ„ en anden mĂ„de en udveksling forudsĂŠtter hierarki, er feminisme for mig ogsĂ„ antikapitalisme. jeg kan godt fĂžle mig fremmed for dele af den feminisme der prĂŠger den offentlige debat. kvinder pĂ„ direktionsgangene. fremtidens ledere. den slags. jeg kan ikke se nogen anledninger til at have respekt for sĂŠrlig mange direktionsgange, om det er mĂŠnd eller kvinder der sidder der. den lĂŠngsel jeg mĂ„tte ha mod at blive pave, chef for nato, direktĂžr i mĂŠrsk (eller en af de helt enormt fĂ„ kvinder der fĂ„r nobels litteraturpris) forsĂžger jeg at bekĂŠmpe, for ud fra et socialt perspektiv kan jeg ikke se andet end at det er nogle latterlige erhverv. lad de rige hvide mĂŠnd beholde deres tragiske kedelige lort og lad os undergrave dem udenom. simpelthen organisere noget andet. feminisme for mig er sĂ„dan set blandt andet at modarbejde at fĂ„ magt (i hvert fald den type magt der centraliserer sig og bliver noget i sig selv, noget bestandigt). At hver gang man taler, er den tales fremmest opgave at indbyde til at andre begynder at tale. feminisme er for mig at hĂŠvde det magteslĂžse og ĂŠrelĂžse, det dĂždelige, det i den forstand biologiske og med alt ligevĂŠrdige menneske. det menneske som er svagt og derfor mĂ„ yde omsorg for det fĂŠlles. det er at hĂŠvde samtalen over ordet. det forgĂŠngelige over far i det hĂžje. yes
asta olivia nordenhof
9 notes
·
View notes
Photo

Asta Oliva Nordenhof
9 notes
·
View notes