Tumgik
sorengroth-blog · 7 years
Link
I friheden og kærlighedens ånd, uden økonomisk spekulation og politisk magtspil, vil vi finde inspirationen, visionen og styrken til at møde livet på en kreativ og bæredygtig måde, og fællesskabe den verden vi vil se
0 notes
sorengroth-blog · 7 years
Text
Det er ramme alvor Hr. Krarup
Det kan godt være jeg er kandidat til byrådsvalget; men politiker betragter jeg ikke mig selv som. Jeg stiller op fordi, jeg har holdninger om hvordan der prioriteres og hvilke rammer forskellige dele af den kommunale service arbejder under. Det hjælper jo ikke meget at klage til sin nærmeste chef over manglende resurser, når det er på rådhuset beslutningen fattes. Man kan så sidde og brokke sig over det, eller bestemme sig for at ville prøve at få plads, der hvor rammerne sættes. Når Lars Krarup kalder kritikernes budskaber om flere penge til socialområdet for »enerverende« i Herning Folkeblad 16/9, ja så tager jeg det da nærmest som en kompliment, og synes det er noget sludder, hvis han dermed mener alle skal stå og klappe i deres små hænder, bare fordi alle byrådets partier står bag budgetforliget. Når et parti har absolut majoritet i byrådet, er det selvfølgelig sådan, at de prioriteringer dette parti finder fornuftige er fremtrædende, og alle andre må så glædes over de skridt på vejen der kan opnås mod det de finder mere rimeligt. Vi lever da heldigvis i et demokrati, hvor vælgerne hvert 4 år, kan tage stilling til, om de ønsker en anderledes prioritering end den Hr. Krarup finder fornuftig. Jeg må indrømme, at jeg nærmest betragter det som nedladende når han derefter udtaler "Jeg betragter det mest som teatertorden, fordi nogen har set, at der kommer et valg 21. november" Jeg vil gerne have frabedt mig at få skudt i skoene at mit engagement i politik, og da særligt vilkårene for handicap/psykiatri, skulle udspringe af en eller anden trang til at lave teater. Jeg tvivler såmænd også på at der er særlig mange stemmer i at insistere på ordentlige rammer for de psykisk syge og de udsatte grupper blandt os; men skam den der kun ser på hvilke sager der er stemmer i, som motiv for at ville gå ind i politik. Jeg håber Hr Krarup i sin samtale med journalisten havde et par tanketorsk, og ved nærmere eftertanke godt kan se det er en yderst underlig tilgang til kommunalt demokrati han lægger for dagen. Jeg håber da han ikke virkelig mener, at fordi der er indgået et forlig, skal alle partier aflyse valgkampen og ikke tale om, hvordan tingene vil komme til at se ud i tilfælde af de får magt som agt !! Nu stiller jeg jo så op for et parti, der ikke var del af forrige budgetforlig, og i den forbindelse netop lagde et gennemarbejdet eget budgetforslag frem. Det kan derfor undre når Hr. Krarup "efterlyser klarere prioriteringer fra dem, der gerne ville have udvidet den økonomiske ramme yderligere". Vi kan jo begynde med Hr. Kraups påstand at "Vi har ikke noget pengetræ stående i rådhusgården", det er en sandhed med modifikationer. I regnskabet for 2015 brugte man 441 millioner kroner på administration, i budgettet for 2016 tildeles så 534 millioner; men selvfølgelig bruges der ikke 100 millioner mere end året før, faktisk ender regnskabet på 425 millioner - og vupti har administrationen været dygtige og sparet 100 millioner; mens man vel vidende at handicap/psykiatri med et resultat i 2015 på 364 millioner, i budgettet for 2016 anses kunne klare sig på 350 millioner; men selvfølgelig kommer ud med et resultat på 363 millioner - så man presser personale og brugere med en historie om at de går med underskud ( ja i forhold til et urealistisk budget ), trods de faktisk lykkedes bruge en million mindre end året før. Det er da selvfølgelig en håndsrækning med 5,5 millioner ekstra; men at konstatere området sandsynligvis behøver godt 5 millioner mere om året, for at kunne fungere uden konstant stress, er ikke en farce Hr. borgmester, det er en konstatering baseret på flere års tragedie !! Skal jeg følge Hr Krarups logik, kan jeg jo så påstå at når borgmesteren og majoriteten ikke lægger op til nogle besparelser, og giver ekstra penge til de sociale områder, så kan det skyldes det er valgår - anderledes hård kamp kan det erfaringsmæssigt blive til næste år, da sparekniven igen trækkes frem, jeg har ikke glemt hvordan kandidaten for Handicapdemokraterne i valgkampen 2013 blev lovet guld og grønne skove, hvorefter første punkt på dagsorden efter valget var at der skulle spares 20 millioner på handicapområdet !! Så, kære vælger, tro ikke det er spil for galleriet den 21 november, at styrke de partier, der mener de bløde værdier skal vægtes højere i Herning Kommune ! Jeg mener  skam ramme alvor ! Skulle du være for blå til at vælge en rød som mig, så er det mit indtryk, at de Konservative faktisk også mener ramme alvor når de siger at ville sikre bedre rammer for de handicappede, psykisk syge, sårbare ældre, og de socialt udsatte. Vi skal sætte mennesket i centrum, ikke i kasser
0 notes
sorengroth-blog · 7 years
Video
FUGLEN VÆLGER FLUGTEN Music: NYERTUN aka Søren Groth Petersen Lyrics: Stig Dagermann 1953
Fuglen vælger flugten. Vi valgte den ikke. Flugten valgte os. Derfor er vi her. I som ej blev valgte – men frihed ejer, Hjælp os at bære den tunge flugt vi bær ! Lænken vælger foden. Vi valgte at vandre. Natten var barmhjertig. Nu er vi her. I er for mange, siger den trygge frie måske. Kan vi være for mange som ved hvad frihed er? Ingen vælger nøden. Vi valgte den ikke. Den valgte os på vejen. Nu er vi her. I som ej blev valgte ! Vi ved hvad frihed vejer! Hjælp os at bære den frihed som vi bær !
0 notes
sorengroth-blog · 7 years
Photo
Tumblr media
Jeg har valgt at være socialdemokrat, da jeg efter nogle års ophold i USA, og et par rejser til Nigeria, har oplevet hvad det betyder når sygdom, ulykke, arbejdsløshed betyder man står helt uden tryghed, med mindre man tilhører de privilegerede i samfundet - At der er lige adgang til sundhed, mulighed for uddannelse, tryghed for forsørgelse hvis man ikke kan arbejde, synes jeg er værd at kæmpe for
Jeg stiller op til byrådet, da jeg som Social - og Sundhedsassistent i hjemmeplejen, oplever der nogle gange er lidt langt fra visionerne bag skrivebordet til virkeligheden jeg ser når jeg træder ind hos borgerne i kommunen. Jeg vil arbejde for større inddragelse af borgere og ansatte i udvikling af den kommunale service. Jeg vil også gerne kæmpe for at de resursesvage grupper ikke kommer bagerst i køen, når der skal prioriteres. Jeg vil gerne være en stemme for dem der ikke altid bliver hørt
Hvis du synes det kan være godt med en stemme i byrådet, der prøver at holde hjertet varmt, hovedet koldt, tror på det gode argument vinder i længden, og gerne vil tjene andre end sig selv - så synes jeg du skal overveje et kryds på undertegnede
0 notes
sorengroth-blog · 7 years
Text
Internationalisme er modsvaret til globaliseringen, ikke isoleret nationalisme
Jeg prøver i et kommende læserbrev at afgrænse S i udlændingepolitikken fra den globalistiske borgerligt-liberale ideologi, og den højrepopulistiske nationalisme:
"Det er ufatteligt at DF tror alle verdens problemer kan løses ved den dansk-tyske grænse, og vi kan leve i en lille national idyl, hvor globaliseringens fortrædeligheder kan holdes ude. Den "naturlige" barriere hr Vistisen, EU-parlamentariker, i et nyligt læserbrev, betegner Europas geografi som, er en illusion. Begrænsningen i adgang til Europa er menneskeskabt. Det er langt billigere og mere sikkert at flyve til Danmark, end at betale menneskesmuglere for at krydse Middelhavet i en gummibåd, og derefter tage sig frem til Danmark uden at blive registreret på vejen - at det ikke sker, er fordi EU har pålagt flyselskaber et transportøransvar, egentlig må de godt tage en passager med uden visum, hvis denne efterfølgende kunne opnå asyl; men det tør de ikke løbe an på. Man kan kun flyve hertil fra tredjeverdenslande efter omfattende kontrol i det land man forlader - trust me, I know, har skullet ud af Nigeria 2 gange, og jeg kan garantere at ikke en eneste migrant uden behørig tilladelse kommer ud den vej - så stop nu al det ævl om vidtåbne grænser. Det der kommer ud af den nuværende ordning, hvor hr Visitisen håber naturen tynder ud i antallet, eller hvordan hans udsagn nu skal forstås, er jo en slags liberal orden, hvor markedskræfterne afgør hvem der lykkes tage sig frem, det er "survival of the fittest" I stedet for sine illusioner og skrækscenarier, kunne Hr. Visitisen se konstruktivt på hvordan den nuværende absurditet, at man uden lovlig adgang skal tage sig ind på EU territorium, for lovligt at blive registreret som asylansøger, kan erstattes af en mere reguleret og gennemskuelig process. Den umiddelbare fordel, som Visitisen helt overser, er at muligheden for at søge asyl i nærområdet jo a) betyder at asylansøgere så befinder sig i nærområderne indtil deres sag er prøvet b ) at asylansøgere der får afslag slet ikke befinder sig i landet, og derfor ikke skal udsendes c) at migranter der ikke er forfulgte slet ikke ankommer til Europa. Den eneste måde at stoppe den uregulerede migration er ikke større bølger på Middelhavet eller mere pigtråd, Hr Vistisen, nej det er at arbejde for en reguleret adgang til ophold, hvor det er OS der bestemmer hvem der kommer hertil. Det kræver samarbejde mellem nationer, i stedet for konkurrence om at være mest lukket og stram i betrækket - der er jo grænser for hvor ilde vi kan synes om andre folkeslag og så samtidigt ønske at "made in Denmark" er noget der sælger ! Det er jo så nok også der det skiller mellem DF og S, at mens DF kun er nationalister, så vil S Danmarks bedste, ikke kun nationalistisk; men også som internationalister. Som internationalist tager man udgangspunkt i en nation, det samfund et folk har bygget gennem sin historie, og vælger at ville fred og samarbejde med andre nationer. Det betyder at man ikke er underlagt en uundgåelig globalisering, styret af multinationale koncerner, der fryder sig over desperat migration, der kan presse lønninger og reducere mennesker til åndsforladte konsumenter - den borgerligt-liberale utopi, melder jeg mig som socialdemokrat hellere end gerne ud af, som internationalist i stedet for globalist eller nationalist:"
"En rigmand, en skatteadvokat, en arbejder og en flygtning havner efter et skibsforlis i samme gummibåd. De finder en nødration på 20 kager. Advokaten påtager sig at forvalte dem. Han argumenterer for forskellig hensættelser, og efter en tid er der 3 kager tilbage, resten har rigmanden og advokaten i diverse lommer og dåser. Rigmanden og advokaten tager hver en kage, hvorefter advokaten peger på flygtningen, kigger alvorsfuld på arbejderen og siger "pas på han vil tage din kage"
0 notes