so1blog-blog

[so1blog-blog]

Topskattelettelser og LA og DF

Dag 3 - Torsdag

Artiklen er skrevet af Jens Forman for Jyllans-postens Debat afsnit. 

Jeg har læst endnu en artikel i dag i min billige ikea seng, mens jeg prøvede at forstå verdenssituationen bedre. I dag skal vi snakke om politikere. Igen. Det er et emne, der evigt vil kunne diskuteres. 

Denne gang skal vi snakke om et af de partier, som er med i den nye trekløver regering: Liberal Alliance. En af de mærkesager, som LA er kendt for er, er deres topskattelettelser. Liberal Alliance skriver på deres egen side, at “Topskatten er unfair og hæmmer samfundets vækst” i den forstand, at det bliver demotiverende at tage længere uddannelser, vellønnet jobs idet flid og hårdt arbejde ikke bliver belønnet, men beskattet ekstra. Derudover, så har LA sagt, at “5 procentpoint er den røde linje”, og at længere ned vil de ikke gå med til. I den forbindelse læste jeg en artikel, som er skrevet af Jens Forman, hvor han beskrev hvordan LA’s ønske om topskattelettelse ikke kunne argumenteres for rationelt. Desuden siger han, at sænkning af topskatten ikke gavner andre end dem med høje indkomster, og at der intet motiv er for, at de skal skånes, og dem der ligger på 5% og ikke de 15%, så intet får ud af det. Jeg følger tankegangen. Det er sgu da kun for at de allerrigeste så bliver skånet for at skulle bidrage til et samfund, hvor topskatten blandt andet udgøre uligheden i Danmark også. Du ved, den økonomiske ulighed. Det er bl.a. også vist ved brug af komparative undersøgelser, at lige samfund klarer sig bedre end ulige samfund. Eller altså, det påstår de. Måske er det rigtigt. Men arbejdsmoralen og motivationen for at forbedre samt udvikle sig, må være umådeligt lav og ringe, hvis belønningen er ikke-eksisterende. For at kunne udvikle sig til en bedre samfund og verden, hvor alle kan udvikle sig til noget bedre, så gør man det vel kun, hvis man ved, at det er belønnende? Anyways, verden er sgu ikke nem. Jeg er ikke politiker, og skal ikke tage stilling til det. Jeg er ung jo. Det er deres job. Eller hvad? Nu bliver jeg sgu lidt i tvivl, mens jeg tænker på min lille lejlighed i Valby, jeg kommer til at bo i sikkert, hvor jeg sparer på alt i livet. Hvis jeg ønskede at bo i Hellerup på Hambros Allé i et hus til 43 millioner, så ville jeg bande staten så fandens langt væk for at trække, hvad topskatten trækker på de 15%, hvis det betød jeg ikke kunne købe det hus og havde knoklet hårdt hele livet for at nå dertil, hvor de er.. Dog er jeg stadig splittet. Er man obligated til at få dårlig samvittighed ved at gå ind for topskattelettelser eller komplet fjernelse af topskatten, og ikke hjælpe de svage i samfundet? Burde man ikke hjælpe? Måske er det hvert individs moralske tilgang til det, som er afgørende til, hvad de synes. Fandens politikere. Alle de skide problemer. Jeg har fået nok politik-drama for i dag, og nok briefing om verdenssituationen. Nu vil jeg se Netflix, drikke min te og tænke over, om topskatten er en misundelsesskat eller om den reelt er fair nok.

Link til artiklen: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8955628/om-topskattelettelser-og-la-og-df/

[so1blog-blog]

Nyt regeringsgrundlag

Dag 2 - Onsdag

Jeg er tilbage med endnu et samfundsmæssigt dilemma, som nogen har ondt i røven over. Denne gang er jeg dog lidt mere seriøs. Artiklen er skrevert af Jacob Mark, som er gruppe formand for socialistisk folkeparti (SF).

Til tider minder Danmark og politikerne mig lidt om en typisk fnidderpige-gruppe bestående af et par tøser, der snakker om hvem de sidst kyssede med, og hvorfor hende fra b-klassen ikke længere vil hænge ud. Denne gang har regeringen gjort besparelser på uddannelser. Jeg kan allerede se dit ansigtsudtryk. Det er ligesom, det jeg tænkte. Hvorfor spare på uddannelser? Alle politikere snakker så meget om at få unge ud på arbejdsmarkedet, og nu skærer de ned på uddannelserne? Sådan fremgår det i hvert fald i artiklen. Faktisk, så forstod jeg ikke hvad det egentlige lovforslag var og blev ret forvirret over, hvad han rent faktisk snakkede om. Så jeg måtte lave lidt research; Ingen dobbeltuddannelser med undtagelser for bl.a. helbred, forældet uddannelse og mangel på arbejdskraft. Åbne uddannelser, en masse undtagelser i form af hvad man kan efter seks år med kandidatuddannelser, erhvevsakademiuddannelser og proffesionsbachelorer. Det er slet ikke så slemt, som han får det til at lyde. Det er simpelthen et spørgsmål om at skabe en kvalitetspulje for de sparede penge med kvalitetsundervisning og lærer. Og at det er dyrt at hoppe fra uddannelse til uddannelse, og der bliver sparet millioner på det. Derudover, så får det også de nye dimittender i arbejde. Alt i alt, så fik jeg ikke så meget ud af artiklen. Den var fyldt med en masse holdninger og synsvinkler, men jeg blev ikke sat ind i lovforslaget, som regeringen havde fremstillet. Dårlig stil, Jacob Mark og SF!

[so1blog-blog]

Nyuddannet bliver skåret i dagpengene.

Dag 1 - Tirsdag

I dag har vi læst en artikel om en nyuddannet SOSU assistent, som får trukket 2.000kr fra hendes dagpenge månedligt.

I tumulten med diverse uddannelser, deltidsjob og en stor undren over, hvad fremtiden mon bringer, så kommer der husleje samt andre udgifter smækket lige i hovedet på dig. Det er sgu lidt dyrt at være ung, og derudover fokusere på uddannelse. Til tider tænker jeg over, om jeg burde blive hjemme, og aldrig nogensinde flytte hjemmefra. Selvom det nok er mest moralsk at flytte hjemmefra, og følge andre unge. Bidrage til samfundet. Jeg kan jo som sådan egentligt bare tage et lån, og så om 15 år tro på, at jeg har et godt job, så jeg kan få det betalt. Altså du ved, et der dækker lån og husleje. Det fungerer jo tydeligvis for andre, og det skaber jo også vækst. Måske er jeg bare doven. Måske skal jeg bare give mig selv et los i røven. Jeg ved det ikke rigtigt. I så fald, så får man dagpenge og det dækker jo lige akkurat nok din husleje for din lille lejlighed langt ude et sted i Valby, hvor du til tider kan få lov til at nyde en lille burger nede på hjørnet. Men hvad kan jeg mere forvente? Altså, kan jeg tillade mig, at staten giver mig penge til, at jeg skal kunne betale for en burger nede på hjørnet 4 gange om ugen? Så bliver jeg fed. Og så lever jeg måske lidt for meget i luksus. Jeg læste en artikel om en ung-dimitteret, som ikke havde råd til et kørekort og kæmpede med, at økonomien kun lige holder stik fordi regeringen skar 2.000 kr. af hendes dagpenge. Shit, tænker jeg. Jeg kunne ikke finde ud af, om hun virkelig havde det svært eller hun havde ondt i røven over, at hun ikke kunne få et kørekort. Either way, så burde et arbejde hjælpe hende med hendes økonomi. Dog vil jeg sige, at jeg konstant hører, hvordan unge på en igangværende uddannelse stresser over studiet, og ingen tid har til arbejde. Hvad gør man så? Ingen tid og ingen penge? Det synes jeg, lyder op ad bakke. Måske, er det bare sådan det er at blive voksen og dit wake up call om, at din mor ikke længere kan bære dig gennem livet pakket ind i bobbeltplast. 

By the way, jeg har lige fundet ud af det er ret dyrt at bo i Valby. Så nu vil jeg tage en lur i min billig seng fra Ikea! #sorry