Text
tarvelig
nu hvor du siger det
saa nej
det synes jeg bestemt ikke er morsomt
det er dybt seriøst
det bunder i at mennesker som jeg
har kæmpet og strides i aarhundreder
for at have ret til det samme
som mennesker som dig
mit folk har marcheret mod frihed
og dit folk har knust vores haab
som under en damptromle
der staar du
væbnet med misogyni og sexisme
og jeg staar her
væbnet med dødsvaabenet brystholderen
mine ildrøde strømper
og de allierede ved min side
et skrig om ligestilling forlader mine læber
for hvordan skulle vi ellers blive hørt?
i lægger jer syge med rungende døvhed
vi stiller os i kølvandet på jeres forbrydelser
og gør vejen fremad ren
for det er vel vores plads?
5 notes
·
View notes
Text
voicemail
hej du. jeg ved ikke hvad jeg kan sige jeg ikke har sagt. du ved jeg ikke føler mig helt rigtig i hovedet det meste af tiden. i dag er endnu saadan en dag. jeg har sovet meget paa det seneste, men alligevel føler jeg, at jeg slet ikke har sovet. jeg føler mig uinspireret, der er ikke noget jeg har lyst til at lave, eller opnaa. jeg har stadig ikke ordnet det der vi snakkede om, det er jeg ked af. jo mere jeg tænker over det, jo mere ville jeg bare gerne forsvinde. jeg lyver ofte, og siger at det gaar godt, men det tror jeg bare ikke det gør. sandheden er, at jeg har mistet min fornemmelse for, hvordan jeg egentlig har det naar jeg har det godt. jeg har følt mig forkert for længe, saa naar jeg siger det gaar godt, gør det faktisk slet ikke, det gaar bare lidt bedre end naar det gaar forfærdeligt. jeg gør mit bedste, men det er aabenbart ikke godt nok. jeg har ikke evnen til at glæde mig mere, den er blevet væk. dagene smelter sammen, lidt ligesom mig. jeg kan næsten ikke mere. vi maa snart ses, jeg savner dig. giv et kald når du faar tid.
0 notes
Text
er træt af at skamme mig over de ting jeg holder af
0 notes
Text
matrikel kuller
last, belast, aflast
lasten ligger øverst, i hovedet
al den last vejer tungt
jeg slæber min hovedbund mod jorden
naar jeg gaar
men belast mig, giv mig noget last
dog intet ballast, det har jeg rigeligt af
belast mit væsen
efterlad noget af dig hos mig
saa i stunderne jeg tilbringer alene
her, indelaast
da vil jeg huske dig
tillad mig at aflaste ved dit natbord
lad mig lette mit tunge hoved
jeg har faaet kuller af al min last
nu med tid mellem hænderne
og stuen fyldt, massere at aflaste
fordriv af timer
minutter
jeg lægger min last hos dig
og driver væk med aarets sidste havblik
udmattet, aflastet
1 note
·
View note
Note
Håber du har det bedre min blomst, hæng ej med hovedet men ret dig op, fold dig ud og vis verdenen alle dine flotte farver
2 notes
·
View notes
Text
rørstrømsk
du dufter ikke som du plejede
jeg tror det skifter med dine bedrifter
hver gang du formaar at overkomme et eller andet der har plaget dig
der opstaar en ny aroma
det faar taarene frem i øjnene paa mig
det løfter haarene paa mine arme
og jeg giver mig til at smile
jeg har ladet glædestaarene falde
fordi du min egen
er blevet et helt nyt menneske
det er smukt at se
jeg vil med glæde være vidne til hvad der nu ændres
for din duft er igen blevet en anden
og vi to kan klare det hele sammen
1 note
·
View note
Text
hvis jeg havde en blomst hver gang jeg tænkte på dig, så ville jeg for evigt vandre igennem en blomsterhave
1 note
·
View note
Text
verden er ikke en ønskeskænkende fabrik
0 notes
Text
er der andre der husker når man var lidt muggen som barn og ens forældre sagde "se lige sur ud for en femmer, sTOP STOP JEG ER IKKE MILLIONÆR!!!" ??
0 notes
Text
man kender virkelig min by når man går forbi en folkeskole og finder tomme lattergaspatroner på jorden
6 notes
·
View notes
Text
dryp
her bag mit krat af rosenbuske
sidder jeg gemt som et blodig lig
der har kradset sin vej gennem vidunderet
det er tiden igen
tik tok
dryp dryp dryp
de tunge bølger slaar mod asfalten
den er revnet
for krattet bugner med frodige blomster
farven er rød
livsgivende og smuk
men her sidder jeg stadig
smurt ind i havet fra mine øjne
og roserne fra mit legeme
1 note
·
View note
Text
livet er en hammer og jeg er muldvarpen
26 notes
·
View notes
Text
fjerne stemmer
som et kald fra dybet
en brise der taler i alverdens sjove dialekter
her er jeg hjemme
her paa min imaginære tinde er der ikke en anelse af kvaler
i mit perifere paradis kan jeg male vindens nuancer
og jeg kan dufte de tusinde blomster
den dybe vibrato summer gennem mit sind
det er universets lyd
en hymne af dialekter
jeg kan høre de fjerne stemmer der paakalder mig
min bjergtop er min egen
paa min top af lykke er der ikke pres fra andet en tyngdens kraft
heroppe flyver fuglene frit
og jeg gør ligesaa
oppe fra min pist kan jeg se oceanerne og deres mangfoldighed
jeg kan kaste mit blik paa verden som var den min
som var der mere mellem mine fingre end jeg umiddelbart kan se
#notabene#retskaffenhed#mine skrifter#litteratur#sendte denne tekst til dm i lyrik... jeg vandt ikke
0 notes
Text
hvorfor kan det være at jeg skal huske alle de gange jeg har fucked up????
0 notes
Text
Elev 1: Hvem er egentlig Danmarks stærkeste mand?
Elev 2: Hella Joof
53 notes
·
View notes