poesignoget

[poesignoget]

#8

Jeg kan læse i mine håndflader, at der står dit navn, og jeg har ikke skrevet det selv Mine hænder er gode til at byde velkommen men rigtig dårlige til at vinke farvel

- Emma Visti, 2019

[poesignoget]

[poesignoget]

[poesignoget]

[poesignoget]

#7

Jeg vælger selv min skæbne, men ved ikke hvad jeg skal gøre

Min intuition har tabt tråden og mangler en ansvarlig dukkefører

- Emma Visti, 2019

[poesignoget]

[poesignoget]

#6

Jeg vil sluge den del af himlen, der skiller mig og månen Og måske ville, hvad der til forveksling, ligner en glemt afklippet tånegl i en pastelfarvet håndvask med tandpastapletter Komme indenfor rækkevidde og begynde at minde lidt mere om den store hængekøje jeg bliver lovet på film

Jeg må, ikke overrasket, men skuffet konkludere at atmosfæren er noget af en mundfuld Og tage én bid af gangen

- Emma Visti, 2019

[poesignoget]

#5

Hvis det bare var lige så let at komme af med cigaretterne som med mig Så havde jeg nok ikke Følt mig som en dårlig vane Som om at vi var to om at tage livet af dig Men nu er det altså mig, der er røget

- Emma Visti, 2019

[poesignoget]

#4

Jeg snakker for meget om mig selv og gør det konsekvent Faktisk! Så har jeg prø... Se.... nu gør jeg det igen

- Emma Visti, 2019

[poesignoget]

#3

Jeg fylder mere end jeg kan rumme Og mine fødder, der er store og dumme Går i alt for små sko

- Emma Visti, 2018

[poesignoget]

#2 - Poler

Det må være ensomt At sidde ved den ene af to poler Jeg kan forestille mig At der er småt på et yderpunkt Ellers ville det jo nok ikke hedde punkt Nok nærmere plads ”Kom indenfor, sæt dig ned, tag endelig punkt!” Det bliver nok for trangt

Men det er kun noget jeg forestiller mig For jeg har aldrig selv været der Det tror jeg at de færreste har Og det er jo ikke lige et sted Man tilfældigt svinger forbi Og får sig en kop kaffe og en sludder For så at tage hjem igen sætte sig til rette ved egne principper Næh du Når man først har bevæget sig så langt ud Kan man ikke bane sig vej tilbage for bare kompromisser

Skulle det ske at man alligevel gjorde sig forsøget Ville man ende på midten Helt blankpoleret Rejsen har slidt alle ens kanter Specielt albuerne der plejede at være skarpe og sige en skrækkelig lyd, når de kom i kontakt med andre som en gaffel hen ad en tallerken Er blevet glatte og intetsigende Når man er poleret er man så nem at spejle sig i

De blankpolerede folk mødes kun på midten Hvis dem der passede på polerne mødtes på midten Ville der efterhånden ikke være nogen poler at passe på Hvis altså polpasserne fik samme sted at stå på Og hvis ikke man passer på dem går de i stykker De kræver meget pleje sådan nogen små størrelser Og det er så godt som umuligt at støve en god polsitter op i disse tider De har deres egne kampe at se til

Desuden er det meget nemmere at passe på sin egen pol Når man ved, at der er nogen der passer godt på den anden

Der er ikke meget polemik Uden modpol Kedeligt Der kan ikke kun være én pol Mono-pol Det lyder jo helt fjollet Som om vi alle skulle være enige

Det må være ensomt At sidde ved den ene af to poler men i det mindste er man ikke alene om det

- Emma Visti, 2019 Til F19s dogmeforestilling

[poesignoget]

#1

Hvis jeg presser citronen Så græder den For der er ikke noget, der svider i øjnene Som noget at leve op til Og saften fra en citrusfrugt

- Emma Visti, 2019