marietrier

[marietrier]

[marietrier]

Jeg samler et kalkstykke op fra klinten og holder om det. Udenom kalken er en hinde af is, den smelter i mine hænder og får kalken til at smitte af på mine fingre. Jeg undrer mig over, at det sker: At kalkens form kan ændre sig ved kropskontakt.

[marietrier]

Jeg varmer mig i lyset fra min storebrors køkkenvindue

De brune blade rasler i vinden

I dag er den korteste dag

Den røde vinterhimmel som noget at holde fast i midt i alt det mørke

Jeg er den af os der forlader først

Noget mørkt har sat sig fast på min nethinde

Knæ og hænder skraber over asfalten da jeg glider på isen

Alting strømmer gennem nerver

[marietrier]

Vinteren er

Trafikken der går i stå på isglatte veje. Korte dage og lange nætter. Solen der står lavt på himlen. Tykke vinterjakker. Sneen der falder. Kolde hænder og kolde fødder. Tunge skyer. Lyset der forsvinder. Sprukne læber. Røde kinder. Bundfrosne søer. Is der knager når man går. Tomme øjne. Lyden af stilhed. Tårer der fryser til is. Søvnproblemer.

[marietrier]

Jeg prøver at forstå min farfars tilstand i de hjernescanninger, jeg finder på nettet. Nedenunder står der:

Alzheimer får nogle af hjernens nerveceller til at dø: På hjernescanninger ses celledøden i form af forstørrede ventrikler og hjernevæv, der svinder ind. Resultatet af sygdommen er en forstyrret cellulær kommunikation, der blandt andet påvirker hukommelsen, taleevnen og forståelsen.

[marietrier]

Når jeg græder sover du Når jeg ikke kan sove sover du

[marietrier]

Subjekt og objekt

For den er syge er sygdommen et subjekt: Noget, der erfares indefra. For den pår��rende er sygdommen et objekt: Noget, der betragtes udefra.

[marietrier]

Vores kroppe mødes i en afsked

Vi holder i hånden. Der er kontakt mellem vores hud. Du har kolde hænder, din hud føles hård. Vores fingre fletter sig ind i hinanden. Et mønster, vi ikke forstår.