Tumgik
lararilarira · 1 year
Text
210523 it’s just that i want to love so much and i just want to be loved so much, just as much or maybe just a little bit as much and i want it to solidify into gestures and doings and moldings and stacks and restacks and remoldings and redoings and regestures and  just love and be loved so much as to plunge  mouth to mouth under water in a codependency act yet sane enough to love so much  as to swim back to surface and breath individual air and return to sane insanity, loving so much and being loved so much.
2 notes · View notes
lararilarira · 1 year
Text
160523
eu respiro meio fundo e sinto o peso das minhas feicões faciais. minha pele textura argila vai moldando-se pra baixo dia sim, dia não.
há molde que me caiba, há molde que nem tanto. é que quanto mais me regam, menos argila de mim sobra. quanto mais me moldam, menos matéria prima sou.
fui arrancada do solo mãe e extraviada sertão à fora. a raíz rompida ao meio feito cordão umbilical foi deixada lá mesmo em ar livre a se decompor. 
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
240423
du vil have mig til at være din panodil
som havde vi indgået en pagt om
modgang uden medgang.
det er bare en teori.
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
210423
I'm planning on hanging a map of copenhagen on my wall and marking all the places I've napped throughout the summer.
I want to fall asleep unintentionally more often. let go like that. seize for some minutes.
feel the skin resemble dry leather under the sun and alternate between discomfort and bliss.
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
250622 / 080722
vi ligger på græs
og lytter til podcast om
solarpunk kommunisme.
det er svært at tage noget seriøst
når solen bager
og ager os i søvn.
 at være venner kommer i flydende form
nydes uden moderation
opbevares så længe det holder.
vi er blevet sådan,
lidt mere firkantede med tiden,
sagde vi.
 græsset trykker tegninger mod den bare hud.
huden er ærlig
i den ophobes,
huskes.
på græsset indtager vi
indspiste samtaler
om minder
om mennesker
om mig og dig,
som vi husker dem som vi husker os.
 på græsset
er vi både formbare og formløse.
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
200423
thus sprouted the spring sun
‘you look tan’ she said
i can feel it on my lips especially, they are lukewarm and sunkissed by a rosy tint.
and I 
the best at saying that once the spring sun sprouts
all will heal,
still stood on shaded patches of grass
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
041022
igen i epicentret,
dater jeg russere som feltarbejde.
har medlidenhed og et humant træng til at forstå.
jeg lider for dem, der intet mere kan,
der intet mere vil.
en stavefejl får ham til at skrive
it gets bitter
i stedet for better.
jeg relaterer
de brølende tyvere får sig en ny kontekst i år igen
det trækker op til storm
jeg kan dufte det.
vinden får agern til at falde ned fra træerne og udløse bilalarmer.
jeg har vindue til en ellers så stille sidegade.
fra min pude ser jeg hotel Kasakhstans røde neon tagpynt, som strækker sig langs toppen af bygningen som en krone.
der går leende, fulde russere ned ad min ellers så stille sidegade.
igen i epicentret
trækker det op til storm.
jeg drikker hvidvin fra en gennemsigtig kaffekop på baggårdens legeplads.
skønt hvordan indholdet kan skjules
bag transparens
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
260622
frossent øjeblik, Istanbul lufthavn
det gule omrids omkring din iris
danner en solsikke,
der for hvert blink
mister et blad og
falder til jords
jeg samler dem op
en efter en
og presser dem mellem tunge bøger så de ikke visner.
jeg har dig.
---
vi brænder op
i solen
glødrøde kroppe
vandrette, vandrer ind og ud af søvn,
af hinanden.
vokser sammen med timerne
sideløbende med en tid,
der ikke løber nogen steder hen.
vi drømmer om at bøje love
fjerne grænser,
brænde pas og papirer,
være statsløse sammen
og vandre ind og ud med hinanden,
af hinanden.
lege spøgelsesbillister på landevejene i en ellers så trafikfri søndag.
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
160622
han ligger og sover i min seng
jeg ligger i stuen
for ikke at vække ham.
jeg er blevet syg.
min immunitet svækkes
åbenbart
af nyforelskelser.
i går sang han mig i søvn
russiske vuggeviser og en jødisk børnerams.
han blev nødt til at slå teksten op
og spurgte mig
om jeg havde jødisk blod.
ikke så vidt jeg ved.
så vidt han vidste, vidste han det heller ikke.
vi har mange af sådanne samtaler,
hvor vi prøver at finde
skæve vinkler
at lære hinanden at kende fra.
---
i går fandt jeg ud af hvad hans søskende hed.
jeg forelsker mig igen i én fra en søskendeflok på tre, hvis forældre stadig holder ud sammen.
det er åbenbart en type.
---
i går sagde han,
at han elskede mig.
vi har kendt hinanden i i alt ti dage plus minus halvandet måneds videoopkald og sporadiske beskeder.
vi siger begge to,
at vi kommer fra forskellige steder end dér,
hvor vi egentlig kommer fra -
jeg er fra Denmark, han fra Georgien.
---
vi bøjer geografi og lingvistik,
fisker efter etymologi og går synkront hånd i hånd nede i gården, i går
ned ad sommervarmen
upåvirkede og anonyme
i en by, der ikke tilhører nogen af os.
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
201022
jeg erfarer minutterne langsommere i Bukhara.
omkring min hals flapper skjortekravene som sommerfuglevinger
brisen fejer gyden foran mig,
løfter støv og blade op
og skjortekravene.
jeg står og glor til den pakker kosten væk
det var den varmeste slutoktober i tolv år.
skjortekravene lægger sig til at hvile
jeg bider mærke til et bidemærke på et af de fem flamingoæbler i stolovajaens disk
brænder tungen i teen og flyver i medbrisen igen.
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
181222
bygningerne grad smeltevand da jeg trådte ud
tagrenderne flyder over
en forårsdag i december
alt er som det ikke burde være
0 notes
lararilarira · 1 year
Text
110423
trompeter lyder som en forbipasserende bekendt
eller det at kigge henover en mark lidt oppefra i blæsevejr
de føles som længsel
0 notes
lararilarira · 12 years
Photo
Tumblr media
Unique Tornado Spout
http://phroyd.tumblr.com
7K notes · View notes