immigrationlawyersdk

[immigrationlawyersdk]

Planlagt ny ordning for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft fra den 1. juli 2022

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, som bl.a. indeholder forslag til at indføre en ny midlertidig ordning for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, en såkaldt ’midlertidig supplerende beløbsordning’. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2022.

Lovforslaget udmønter visse dele af regeringens aftale, der blev indgået den 21. januar 2022 sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om ”Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft”. Aftalen kan læses i sin helhed her.

Den nye ordning medfører, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. Lønkravet er dermed meget lavere, end kravet efter den almindelige beløbsordning, der aktuelt er 448.000 kr.

Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indgive ansøgninger efter den nye ordning i en afgrænset periode på 2 år fra den 1. juli 2022 til den 1. juli 2024. Opholdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på 5 år.

Ordningen vil være omfattet af de betingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne, herunder at ansættelser gennem ordningen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Herudover er den nye ordning betinget af at: 1. Der kun kan meddeles nye opholdstilladelser, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerende bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct (tal der offentliggøres af Danmarks Statistik), og at 2. Virksomheden ansøgningen erklærer, at stillingen har været slået op på Jobnet i mindst to uger.

Vi bistår ofte både arbejdsgiver og arbejdstager i sager om opnåelse af arbejdstilladelser. Såfremt du ønsker vejledning om, hvad de nye regler kan betyde for dig, er du velkommen til at kontakte os.

[immigrationlawyersdk]

Nyt håb for husbåde i Københavns Havn

Der er mange, der har en drøm om at bo i en husbåd, og nu er der lys forude for dem, der ønsker denne drøm realiseret i København.

Husbåde er defineret som flydende enheder, der ligger fastfortøjet i en havn, og som anvendes til privat beboelse eller erhverv. For at kunne betegnes som husbåd skal anvendelsen være af permanent karakter. Husbåde er en unik måde at bo og leve på, da man er så tæt på vandet.

Der har de seneste år været mange tiltag fra Københavns Kommune og By & Havn til at gøre det muligt for flere at få opfyldt drømmen om at bo på en husbåd, men indtil videre har det kun udmøntet sig i ganske få reelle husbådspladser i havnen. Det er nemlig op til ejerne af landstykket og bolværksejeren, om de vil leje ud til husbåde, og en del af kajpladserne er de seneste år solgt fra til privatejede virksomheder. Mange private grundejere ønsker ikke at have husbåde liggende.

Derudover er det vanskeligt for eksisterende husbådsejere at navigere i de forskellige regelsæt, der finder anvendelse på området. Husbåde er omfattet af lovgivning gældende på søterritoriet, herunder ’Teknisk forskrift om husbåde og flydende konstruktioners stabilitet, flydeevne m.v.’. Husbåde kan også være omfattet af byggeloven, og i så fald kan det kræve en byggetilladelse at benytte en husbåd som bolig. Derudover skal der som udgangspunkt tegnes en særlig forsikring for at kunne ligge i havnen. Ofte er leje af kajpladsen reguleret ved en privatretlig aftale og med relativt kort opsigelsesvarsel.

Det medfører alt sammen, at det er det noget af et minefelt, hvis man skal købe en husbåd.

Nu ser det ud til, at der endelig er ved at ske noget på området. Den 13. december 2021 blev det nemlig besluttet, at Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skal drøfte muligheder for at få flere husbåde i Københavns Havn og sikre lovliggørelsen af eksisterende husbåde.  Grundlaget herfor er et forslag stillet af Venstre på Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 8. juni 2020. Der lægges bl.a. op til, at Teknik- og Miljøforvaltningen kan indgå i et samarbejde med By & Havn for at drøfte, hvordan man i fællesskab kan fremme flere husbåde i København:

Muligheder for at sikre flere husbåde i Københavns Havn | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Det bliver spændende at se, hvad kommunen og By & Havn kommer frem til. Forhåbentlig er der lys forude for nuværende husbådsejere og dem, der drømmer om at bo på vandet.

Vi bistår i sager om køb og salg af husbåde, og vi rådgiver også i øvrigt om reglerne på området.

[immigrationlawyersdk]

MJØLNERPARKENS BEBOERE FÅR LOV TIL AT FORTSÆTTE SAG MOD INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET – TO FN RAPPORTØRER ANMODER NU OM AT INDTRÆDE I SAGEN

Østre Landsret har den 15. december 2021 fastslået, at en række beboere i Mjølnerparken har ret til at føre retssag om tiltagene i ”Ghettopakken” mod Indenrigs- og Boligministeriet. Retssagen vedrører nærmere bestemt Indenrigs- og Boligministeriets godkendelse af en udviklingsplan for Mjølnerparken, som indebærer, at beboernes hjem skal frasælges.

Beboerne anlagde retssagen den 27. maj 2020 og siden har Indenrigs- og Boligministeriet forsøgt at få sagen afvist. Ministeriet mente, at beboerne ikke kunne sagsøge ministeriet, da ministeriet ikke havde udarbejdet selve udviklingsplanen, og fordi afgørelsen om at godkende udviklingsplanen ikke i sig selv var rettet mod beboerne.

Østre Landsret har nu afvist ministeriets påstand og begrunder dette med, at beboerne er konkret og individuelt berørt af ministeriets godkendelse af udviklingsplanen, der medfører frasalg af deres hjem. Landsretten fastslår, at det er uden betydning, at udviklingsplanen endnu ikke er effektueret og beboerne ikke er blevet opsagt, da opsigelse er så indgribende en omstændighed, at beboerne skal have lov til at få prøvet godkendelsens gyldighed, inden det er nået så vidt.

”Ghettopakken” og retssagen mod Indenrigs- og Boligministeriet har fået stor international bevågenhed, og med afgørelsen fra Østre Landsret om, at retssagen mod Indenrigs- og Boligministeriet fortsætter, har to af FN’s særlige rapportører nu anmodet om tilladelse til at indtræde i sagen til støtte for Mjølnerparkens beboere.

FN’s særlige rapportører er uafhængige menneskeretlige eksperter udpeget af FN’s menneskerettighedsråd.  

De to rapportører, som har fremsendt anmodning om at indtræde i sagen, er FN’s særlige rapportør om nutidige former for racisme m.v., E. Tendayi Achiume, og FN’s særlige rapportør om retten til ordentlige boligforhold, Balakrishnan Rajagopal.

Vi fører sagen på vegne af beboerne med støtte fra organisationerne Open Society Justice Initiative og Almen Modstand, og bistår også FN’s særlige rapportører med deres indtræden.

[immigrationlawyersdk]

Sidste udkald for britiske statsborgere til ansøgning om opholdstilladelse efter udtrædelsesaftalen

Britiske statsborgere der hidtil har opholdt sig i Danmark på grundlag af EU-retten skal søge om en ny opholdstilladelse efter Udtrædelsesaftalen inden 31. december 2021. Det er derfor ved at være sidste udkald, hvis man som britisk statsborger ønsker at sikre sin ret til ophold i Danmark fremadrettet.

For at få opholdstilladelse efter udtrædelsesaftalen er det et krav, at man forud for overgangsperiodens udløb 31. december 2020 havde ret til ophold i Danmark på grundlag af EU-retten, f.eks. som arbejdstager, person med tilstrækkelige midler eller familiemedlem til en EU-borger eller britisk statsborger.

Det er derimod ikke et krav, at man tidligere har fået udstedt et EU-registreringsbevis, når blot man kan godtgøre at have haft faktisk og reelt ophold i Danmark på et grundlag der er omfattet af EU-retten ved udløbet af 2020, f.eks. som arbejdstager. Derfor kan man i visse tilfælde være omfattet af udtrædelsesaftalen selvom man hidtil har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Hvis man har opnået ret til permanent ophold efter EU-reglerne inden 31. december 2020, men aktuelt opholder sig i udlandet, skal kan man stadig søge opholdstilladelse efter udtrædelsesaftalen inden udgangen af 2021. Efter udtrædelsesaftalen bevarer man sin ret til permanent ophold så længe man vender tilbage til Danmark inden 5 år fra sin udrejse. Man kan derfor i nogle tilfælde have bevaret sin permanente opholdsret selvom man ville have mistet den efter EU-retten fordi man har været udrejst i mere end 2 år.

Ansøgningen skal indgives til Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI). Befinder man sig i udlandet kan man indgive ansøgningen og få optaget biometri gennem en dansk repræsentation eller et visumansøgningscenter (VFS).

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du er omfattet af udtrædelsesaftalen, eller har spørgsmål til ansøgningsproceduren, er du velkommen til at tage kontakt til os.

[immigrationlawyersdk]

Udvisning for bestandig var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 8

I en sag hvor vi bistår en person, der i forbindelse med en straffedom er blevet udvist for bestandig, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 14. september 2021 givet vores klient medhold i, at udvisningen udgør en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8.

Den pågældende er født i Somalia, men kom til Danmark da han var fire år gammel og har siden haft lovligt ophold her i landet siden i mere end tyve år. Han har ikke siden besøgt sit oprindelsesland, og ud over et basalt kendskab til det somaliske sprog har han stort set ingen personlige bånd til landet.

I oktober 2018 blev han ved Vestre Landsret idømt to og et halvt års fængsel samt udvisning for bestandig for i forening med 3 andre, at have været i besiddelse af et ladt skydevåben samt to tilfælde af mindre overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Forud for denne dom havde han modtaget hhv. en betinget dom for røveri og en delvist betinget dom for indbrud begået mens han var mindreårig. Som voksen var han idømt en række bødestraffe for færdselsovertrædelser samt overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Ingen af hans tidligere straffedomme havde medført betinget udvisning eller varsel om udvisning.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har behandlet klagen under Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 vedrørende retten til privatliv, idet vores klient endnu ikke har etableret sin egen familie i Danmark.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skulle i sagen vurdere hvorvidt udvisningen kunne anses for en proportional retsfølge under hensyntagen til på den ene side alvoren af de strafbare forhold og længden af straffen, som vores klient blev idømt, og på den anden side hans stærke tilknytning til Danmark og tilsvarende ringe tilknytning til Somalia.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol fastslog, at udvisning for bestandig af en etableret immigrant, der har tilbragt størsteparten af sin barndom og ungdom i værtslandet kræver meget vægtige hensyn til opretholdelse af lov og orden.  

I den forbindelse påpegede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at uanset, at den idømte forbrydelse isoleret set indebar en trussel mod den offentlige orden på gerningstidspunktet, var det ikke godtgjort, på grundlag af tidligere straffedomme, at vores klient generelt udgjorde en sådan trussel.

I lyset af sagens samlede omstændigheder, herunder det forhold at vores klient blev idømt en relativt mild straf, aldrig tidligere havde været advaret om mulig udvisning, havde meget stærk tilknytning til Danmark og stort set ingen tilknytning til Somalia, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den danske stat ved at udvise vores klient for bestandigt har krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.  

Læs dommen her

[immigrationlawyersdk]

EU-Domstolen skal vurdere danske regler for tab af statsborgerskab for danskere født i udlandet

EU-Domstolen skal afklare, om det er i strid med EU retten, at danskere født med dobbelt statsborgerskab i udlandet automatisk mister deres danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, med mindre de forud herfor har ansøgt om at bevare det, eller opfylder en række krav til bopæl eller ophold i Danmark.

I en sag hvor vi bistår en klient, der har fået afslag på bevarelse af sit danske statsborgerskab efter det fyldte 22. år har Østre Landsret i kendelse af 8. juni 2021, givet vores klient medhold i, at afdækning af spørgsmålet kræver involvering af EU-Domstolen.

Landsretten har således bestemt, at der skal stilles et præjudicielt spørgsmål til EU Domstolen i medfør af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 267, stk. 2 med henblik på EU-Domstolens stillingtagen til foreneligheden af indfødsretslovens § 8, stk. 1 med EU-retten, nærmere bestemt med TEUF artikel 20 og Den Europæiske Unions Charter (Charteret) artikel 7.

Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at en person der er født dansk i udlandet, og som aldrig har haft bopæl i Danmark eller opholdt sig landet under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, automatisk mister sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, med mindre den pågældende derved bliver statsløs. Søges der om bevarelse af statsborgerskabet mellem det 21. og 22. år, kan Udlændinge- og Integrationsministeren på grundlag af en konkret vurdering træffe afgørelse om, at statsborgerskabet alligevel bevares, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.

I sager hvor den berørte ikke har statsborgerskab i et andet EU land, indebærer fortabelsen af det danske statsborgerskab, at vedkommende tillige mister den status som unionsborger, der tilkommer den pågældende efter TEUF artikel 20.

EU-Domstolen har tidligere, i dommen C-221/17, Tjebbes, EU:C:2019:189, taget stilling til delvist sammenlignelige hollandske regler, hvorefter hollandsk statsborgerskab som udgangspunkt fortabes efter 10 års uafbrudt ophold uden for landet. I den forbindelse fastslog EU-Domstolen, at i tilfælde hvor fortabelse af et nationalt statsborgerskab tillige medfører tab af unionsborgerskab, er det berørte individ omfattet af EU-retten. Uanset at en sådan regel om fortabelse, der tager sigte på at sikre et reelt nationalt tilhørsforhold, ikke per definition strider mod EU-retten, påhviler der dog medlemsstaten en forpligtelse til at foretage en konkret proportionalitetsvurdering af de EU-retlige følger af fortabelsen, herunder i lyset af Charterets artikel 7 vedrørende retten til privat- og familieliv.

Som følge af denne afgørelse har Udlændinge- og Integrationsministeriet indført en praksis, hvorefter ansøgerens tilknytning til andre EU lande vurderes, inden der træffes afgørelse om fortabelse af dansk statsborgerskab. Denne vurdering foretages imidlertid alene når en ansøgning om bevarelse er indgivet forud for ansøgerens fyldte 22. år. 

Vores klient er født i USA af en dansk mor, og fik fra fødslen dobbelt dansk/amerikansk statsborgerskab. Da hun aldrig har boet i Danmark mistede hun sit danske statsborgerskab ved sit fyldte 22. år. Hun fik efterfølgende afslag på sin ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet, idet hun ikke havde søgt mellem sit 21. og 22. år som krævet efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Den hollandske regel, der var genstand for EU-Domstolens vurdering  i Tjebbes-dommen, indeholder en væsentlig forskel fra Indfødsretslovens § 8, stk. 1, idet førstnævnte giver mulighed for at udskyde fortabelsestidspunktet ved, på et hvilket som helst tidspunkt inden for den 10-årige fortabelsesperiode, at søge fornyelse af sit hollandske pas. I modsætning hertil giver Indfødsretsloven alene mulighed for bevarelse på grundlag af en samlet helhedsvurdering, når der søges forud for det fyldte 22. år.

Da Tjebbes-dommen endvidere efterlader en vis tvivl om det egentlige indhold af de hollandske muligheder for bevarelse hhv. generhvervelse af statsborgerskab, er det ikke på grundlag af dommen muligt, at udlede generelle kriterier for hvornår en regel om automatisk fortabelse af statsborgerskab strider mod EU-retten. 

Østre Landsret fandt som følge heraf, at der fortsat er en sådan tvivl om foreneligheden af en regel som indfødsretslovens § 8, stk. 1 med TEUF artikel 20 og Charterets artikel 7, at betingelserne for præjudiciel forlæggelse er opfyldt i denne sag, trods Udlændinge- og Integrationsministeriets protest imod anmodningen om forelæggelse.

Sagen er principiel, da EU-Domstolens vurdering kan få fremadrettet betydning for dansk lovgivning og praksis på området for automatisk fortabelse af dansk statsborgerskab, ligesom afgørelsen potentielt vil kunne få betydning for personer der tidligere har mistet deres danske statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8

[immigrationlawyersdk]

Planlagt genindførelse af midlertidig adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab

Danmark har siden den 1. september 2015 accepteret dobbelt statsborgerskab.

Den tidligere begrænsning af dobbelt statsborgerskab har betydet, at mange danskere har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelsen af statsborgerskab i et andet land.  

For disse personer er der nu en mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab i sigte.

Et nyt lovforslag, der skal genindføre den overgangsordning for generhvervelse af dansk statsborgerskab der udløb 31. august 2020, er netop blevet fremsat. Læs udkastet her

Loven er planlagt til at træde i kraft 1. juli 2021 og vil give adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab i en 5-årig periode frem til 30. juni 2026.

Inden du søger om generhvervelse bør du sikre dig, at det andet land hvor du er statsborger, også tillader dobbelt statsborgerskab.

Er du født dansk i udlandet og har du ikke forud for dit fyldte 22. år bevaret dit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, er du ikke omfattet af adgangen til generhvervelse af statsborgerskab.  

Vi assisterer klienter med generhvervelse  og bevarelse af dansk statsborgerskab og kan også hjælpe med at fremskaffe den fornødne dokumentation til ansøgningen.

[immigrationlawyersdk]

Nu bliver det igen sværere at få dansk statsborgerskab

Socialdemokratiet har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, den 20. april 2021 vedtaget en ny aftale om indfødsret (statsborgerskab).

Aftalen indebærer flere markante skærpelser af betingelserne for at opnå statsborgerskab. Den kan læses i sin helhed her. 

Udelukkelse fra statsborgerskab ved betinget eller ubetinget fængselsstraf

Efter den nye aftale vil det ikke længere være muligt, at blive dansk statsborger, hvis man tidligere er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf.

Det bemærkes, at dette krav også gælder ansøgninger der allerede er indgivet.

Det vil dog i visse tilfælde være muligt, at anmode om at få sin sag forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, med henblik på udvalgets stillingtagen til om der kan meddeles dispensation, f.eks. hvis der er tale om kriminalitet der tidligere har været omfattet af en karensperiode, og denne periode er udløbet

Længere karensperioder ved andre strafbare forhold

Er ansøgeren tidligere blevet idømt en karensgivende bødestraf, regnes karensperioden nu fra afgørelsestidspunktet, og ikke, som tidligere, fra gerningstidspunktet. Dette forlænger karensperioden.

Ved gentagne karensgivende bødestraffe forlænges karensen med karensperiode for hvert enkelt forhold. Herudover forudsætter gentagelsesvirkning ikke længere, at der er tale om ligeartet kriminalitet.

Endelig forlænges karensperioden for bøder for social kontrol og socialt bedrageri fra 4,5 år til 6 år.

Flere ukendte spørgsmål i indfødsretsprøven

Fremover vil Indfødsretsprøven af 2015 blive udvidet med yderligere 5 ukendte spørgsmål, som skal vedrører danske værdier. Dermed udvides antallet af ukendte spørgsmål fra 5-10.

Udvidelsen gælder ikke den næstkommende indfødsretsprøve, der afvikles i juni i år.

Skærpelse af opholdskravet

Fremover bliver det et krav, at almindelige ansøgere skal have haft 2 års uafbrudt ophold efter at have fået tidsubegrænset opholdstilladelse. For flygtninge og statsløse er kravet 1 år

Krav om beskæftigelse

Det bliver fremover et krav, at ansøgere som udgangspunkt skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden  for  de sidste  4  år forud  for  tidspunktet for fremsættelse  af  et lovforslag  om  indfødsrets meddelelse. Endvidere skal ansøgeren være i beskæftigelse på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Øvrige skærpelser

Kravet om at ansøgere ikke må have forfalden gæld til det offentlige udvides til at omfatte flere former for gæld.

Herudover skærpes selvforsørgelseskravet for den ansøgergruppe, der kan nøjes med en bestået prøve i dansk 2 eller tilsvarende, som følge af selvforsørgelse i en længere årrække.

Endelig forhøjes gebyret for ansøgninger, og rammerne for Grundlovsceremonien ændres.

Hvornår træder de nye regler i kraft?

Kravet om, at ansøgere aldrig må være idømt ubetinget eller betinget fængselsstraf træder i kraft med det samme. Dvs. at også ansøgere der har modtaget brev om at de forventes optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der fremsættes til april, kan forvente at blive ramt af skærpelsen. 

De øvrige krav træder i kraft efter en overgangsperiode svarende til sagsbehandlingstiden.

Ændringen af Indfødsretsprøven af 2015 træder i kraft ved dette års vintertermin.

Vi bistår jævnligt ansøgere i sager om statsborgerskab. Såfremt du planlægger at søge statsborgerskab, eller allerede har søgt og ønsker vejledning om hvad de nye regler betyder for dig, er du velkommen til at kontakte os, for at høre mere om hvad vi kan gøre for dig.

[immigrationlawyersdk]

Britiske statsborgere i Danmark efter udløbet af overgangsperioden

Overgangsperioden i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien udløber den 31. december 2020, og britiske statsborgere vil efter årsskiftet dermed ikke længere kunne benytte sig af retten til fri bevægelighed i EU.  

Hvis du er britisk statsborger, som inden den 31. december 2020 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af EU-reglerne, vil du bevare de rettigheder som hidrører fra EU-retten og kan altså fortsætte med at bo, arbejde eller studere i Danmark på uændrede vilkår. 

Det juridiske grundlag for din opholdstilladelse ændrer sig dog fra at være knyttet til EU-reglerne om fri bevægelig til at bygge på udtrædelsesaftalen. Dette medfører, at du skal ansøge om at få ændret din opholdsstatus hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgningen kan tidligst indgives den 1. januar 2021 og senest den 31. december 2021.

Kravet om ændring af din opholdsstatus gør sig også gældende, hvis du har opholdstilladelse i Danmark som familiemedlem til en britisk statsborger, samt hvis du har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter EU-reglerne.

Britiske statsborgere, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark efter den 31. december 2020, vil have status som tredjelandsborgere, og deres ansøgninger vil blive behandlet efter udlændingeloven.

Vi bistår klienter med både ansøgninger om ændring of opholdsstatus og nye ansøgninger om opholdstilladelse. Vi kan også hjælpe med at fremskaffe den fornødne dokumentation til ansøgningen.

[immigrationlawyersdk]

Sidste udkald for generhvervelse af dansk statsborgerskab

Danmark har siden den 1. september 2015 accepteret dobbelt statsborgerskab.

I forbindelse med lovændringen blev der vedtaget en 5-årig overgangsordning, som giver tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske statsborgerskab, mulighed for at generhverve det ved erklæring.

Overgangsordningen udløber d. 31. august 2020.

Er du tidligere dansk statsborger, der har fortabt dit danske statsborgerskab ved at søge om statsborgerskab i et andet land, kan du stadig nå at generhverve dit danske statsborgerskab uden at miste dit nye, hvis du indgiver din erklæring inden 31. august 2020.

Hvis du er australsk statsborger ”by descent”, født uden for Australien, skal du være opmærksom på, at du kan have fortabt dit danske statsborgerskab, hvis du har søgt om bekræftelse af dit australske statsborgerskab forud for 1. september 2015. Du kan læse mere om denne problematik her.

Inden du søger om generhvervelse bør du sikre dig, at det land hvor du er statsborger også tillader dobbelt statsborgerskab.

Vi assisterer klienter med generhvervelse af dansk statsborgerskab og kan også hjælpe med at fremskaffe den fornødne dokumentation til ansøgningen.

Du kan læse mere om generhvervelse af dansk statsborgerskab her  

[immigrationlawyersdk]

Mjølnerparkens beboere udfordrer statens ”Ghettopakke” i retten

Sammen med organisationerne Open Society Justice Initiative og Almen Modstand, bistår vi en række beboere i Mjølnerparken i København, i en retssag mod transport- og Boligministeriet, med henblik på at opnå anerkendelse af, at tiltagene i medfør af den såkaldte ”Ghettopakke” er ulovlige i henhold til EU-retten og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sagen har udgangspunkt i den lovpakke, som blev vedtaget af Folketinget 22. november 2018, og som har til hensigt, at regulere boligområder, som efter lovpakkens kriterier kan betegnes som ghettoer.  Dette skal blandt andet ske ved, at andelen af almene familieboliger inden 2030 nedbringes til højest 40% i de boligområder, der er udpeget som ”hårde ghettoer”, dvs. områder som igennem 4 år har opfyldt ghettokriterierne.

Mjølnerparken er en såkaldt ”hård ghetto” og på den baggrund vedtog bestyrelsen for Mjølnerparkens boligorganisation den 14. maj 2019 en udviklingsplan som indebærer salg af 200 lejligheder i bebyggelsen, hvilket vil medføre, at en stor del af Mjølnerparkens beboere mister deres hjem. Planen blev den 20. juni 2019 godkendt af Københavns kommune og den 10. september af Transport- og Boligministeriet.

Det primære kriterium for hvornår et boligområde kan betegnes som en ghetto er, at andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, overstiger 50 pct.  I stævningen er der derfor nedlagt påstand om anerkendelse af, at den statsgodkendte udviklingsplan er i strid med lov om etnisk ligebehandling, EU-retten og Danmarks Internationale forpligtelser. Søgsmålet gør gældende, at planen udgør ulovlig forskelsbehandling og krænker sagsøgernes ret til respekt for hjemmet samt deres ejendomsret og frihed til at vælge bopæl.

Det centrale element i sagen er, at beboerne i Mjølnerparken behandles ringere end folk, som bor i områder med en sammenlignelig socioøkonomisk sammensætning, der ikke er klassificeret som ghettoer. Ifølge EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser skal enhver forskelsbehandling være sagligt begrundet og nødvendig for at opfylde et tvingende samfundsmæssigt behov. 

Forskelsbehandlingen i relation til de udpegede ghettoområder beror på andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Dette kriterium er uomtvisteligt knyttet til disse beboeres race, religion og etniske oprindelse og udgør dermed ulovlig forskelsbehandling, der griber ind i beboernes grundlæggende rettigheder.    

Du kan læse mere om sagen på Open Society’s hjemmeside:

Pressemeddelelse

Interview med Majken Felle, beboer i Mjølnerparken

Mere information om sagsanlægget

[immigrationlawyersdk]

Højesteretsdom gør op med 15 års forkert praksis for inddrivelse hos garanter

Højesteret har i dag afsagt dom i en sag, hvor vi har bistået en kvinde, der af en kommune var blevet pålagt at dække kontanthjælpsbeløb udbetalt til hendes tidligere svigermor.

Højesteret gav vores klient medhold i sagen, hvis omdrejningspunkt var den tidsmæssige rækkevidde af de garantierklæringer, hun afgav i hhv. 1999 og 2003, hvorved hun påtog sig at forsørge sin daværende svigermor, der blev familiesammenført i 1999.

Vores klient, der i 2007 blev separeret fra sin ægtefælle, modtog i 2016 henvendelse fra ægtefællens mors bopælskommune med anmodning om tilbagebetaling af beløb udbetalt i kontanthjælp til ægtefællens mor igennem de forudgående 3 år. 

I dommen fastslår Højesteret enstemmigt, at de omhandlede garantierklæringer bortfaldt da svigermoderen blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i 2004, idet en tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er betinget af garantens forsørgelse, og derfor ikke kan inddrages under henvisning til manglende opfyldelse af garantien. I dommen udtaler Højesteret:

”Hvis en garantierklæring ikke desto mindre skal fortsætte med at gælde i denne situation, vil det kunne indebære en omfattende og langvarig forsørgelsespligt for garanten, herunder i tilfælde hvor forbindelsen mellem garanten og den familiesammenførte udlænding er ophørt.”

Centralt i sagen var spørgsmålet om hvorvidt ændringer i udlændingeloven, der gennemførtes i 2002, og som i en række situationer begrænser garantierklæringers rækkevidde til det tidspunkt, hvor den familiesammenførte person meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, tillige finder anvendelse på familiesammenføringer, der er gennemført forud for ændringernes ikrafttræden.

Dette er ifølge Højesteret tilfældet, idet den nye bestemmelse ifølge forarbejderne udgør en præcisering, snarere end en ændring, af den tidsmæssige udstrækning af garantens forsørgelsespligt, og idet det efter Højesterets opfattelse ville kræve udtrykkelig lovhjemmel såfremt en garantierklæring fortsat skulle kunne gøres gældende efter meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. 

Med dagens dom underkender Højesteret Københavns Byret og Østre Landsrets tidligere afgørelser i sagen i hhv. 2018 og 2019 og gør op med 15 års forkert praksis for inddrivelse hos garanter. 

Højesterets dom i sagen forventes at få betydning for en lang række andre sager, hvor kommuner løbende har fremsat krav mod garanter.

Hvis du står i en lignende situation, hvor du er blevet mødt med et krav for hjælp, der er udbetalt til en familiesammenført forælder eller lignende, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan drøfte din sag nærmere.

[immigrationlawyersdk]

Udlændingestyrelsen og SIRI er lukket for personlig henvendelse til og med 13. april

Som oplyst på regeringens pressemøde 23. marts 2020 kl. 15.00 forlænges de præventive tiltag i forbindelse med COVID-19 til og med 13. april.  Det betyder, at der i denne periode fortsat vil være lukket for personlig henvendelse ved Udlændingestyrelsen og SIRI. 

Du kan læse mere om konsekvenserne af lukningen på nyidanmark.dk/corona samt i vores nyhedsopslag fra 12. marts nedenfor.

[immigrationlawyersdk]

Udlændingestyrelsens Borgerservice er lukket for personlig henvendelse til og med 27. marts

Udlændingestyrelsen har midlertidigt lukket for personligt fremmøde i Borgerservice fra og med torsdag den 12. marts til og med fredag den 27. marts. Det skyldes, at den danske regering onsdag den 11. marts har udmeldt en række forebyggende tiltag i forbindelse med udbruddet af COVID-19 (Coronavirus).

Opdateret: 23. marts 2020

Udlændingestyrelsen kan fortsat kontaktes telefonisk

Her kan du læse om Udlændingestyrelsens procedurer foreløbigt frem til 27. marts.

Udlændingestyrelsen har endvidere telefonisk oplyst os følgende:

Udrejsefrister:

Har du fået brev fra udlændingestyrelsen om at du skal udrejse en bestemt dato, skal du fortsat overholde denne frist, såfremt det er muligt.

Hvis du ikke kan udrejse fordi der ikke afgår fly eller anden transport til din destination, vil Udlændingestyrelsen se bort fra fristen indtil det atter er muligt at rejse. Det er vigtigt, at du underretter Udlændingestyrelsen, hvis du ikke kan udrejse inden den fastsatte dato. Dette skal ske via kontaktformularen på Ny i Danmark. 

Visumperiode:

Opholder du dig i Danmark på visum, skal du fortsat udrejse inden dit visum udløber, såfremt det er muligt.

Hvis du ikke kan udrejse, fordi der ikke afgår fly eller anden transport til din destination, skal du indgive en ansøgning om visumforlængelse inden dit visum udløber. Dette skal normalt ske ved personligt fremmøde, men kan i Udlændingestyrelsens Borgerservices lukningsperiode ske skriftligt via kontaktformularen på Ny i Danmark. 

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ikke har mulighed for at behandle forlængelsesansøgningen så længe de præventive foranstaltninger er i værk, idet dette kræver adgang til ansøgerens pas.  

Tilbagerejsetilladelse:

Så længe Udlændingestyrelsens Borgerservice holder lukket, vil det alene være muligt at søge tilbagerejsetilladelse i Danmark, i det omfang der er politistationer med udlændingestyrelse, som holder åbent.

Ellers henvises du til at søge tilbagerejsetilladelse via en dansk repræsentation i udlandet.  

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse:

Ansøgninger om opholdstilladelse kan indgives via kontaktformularen på Ny i Danmark.

Du skal være opmærksom på, at der kan gå op til 30 dage fra indgivelse af ansøgningen, til den registreres i Udlændingestyrelsens system.

Hvis en ansøgning er indgivet via kontaktformularen, kan optagelse af biometri ske efter genåbning af Udlændingestyrelsens Borgerservice, selvom der på genåbningstidspunktet er forløbet mere end 14 dage fra indgivelse af ansøgningen. 

Optag af biometri:

Det er ikke muligt at få optaget biometri, hverken ved Udlændingestyrelsen eller hos Politiet, foreløbigt frem til og med 27. marts.

Frist for sikkerhedsstillelse i forbindelse med ægtefællesammenføring:

Har man fået en frist for sikkerhedsstillelse i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, skal man fortsat forsøge at overholde denne. Det kan dog ske, at  sikkerhedsstillelsen ikke rettidigt videresendes fra den pågældende kommune til Udlændingestyrelsen, som følge af de præventive COVID-19 tiltag. Udlændingestyrelsen har derfor foreløbigt suspenderet fristerne for sikkerhedsstillelse.  

Hvis du er i tvivl om hvad tiltagene i forbindelse med COVID-19 betyder for din ret til ophold i Danmark, anbefaler vi, at du tager kontakt til os, for at høre hvad vi kan gøre for dig.

[immigrationlawyersdk]

Automatisk formodning for tvangsægteskab krænker Danmarks internationale forpligtelser

FNs Menneskerettighedskomité har 25. juli 2019 truffet afgørelse i en sag, hvor vi har bistået klienter med en klage over afslag på familiesammenføring. 

 Menneskerettighedskomitéen konkluderer, at afslaget på familiesammenføring, og processen der ledte frem til beslutningen, krænkede retten til familieliv efter FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder artikel 17 og artikel. 23.

Afgørelsen fastslår, at der ikke kan opstilles automatiske kriterier for vurderingen af om et ægteskab er indgået frivilligt, og at parterne skal have mulighed for at udtale sig, inden der træffes afgørelse. Dermed underkender Menneskerettighedskomiteen udlændingemyndighedernes og i særdeles Udlændingenævnets praksis efter udlændingelovens § 9, stk. 11 (tidligere § 9, stk. 8), hvorefter der er formodning for, at et ægteskab mellem nært beslægtede personer ikke er indgået frivilligt.    

Baggrunden for klagesagen er Udlændingestyrelsens afslag i 2013 på familiesammenføring mellem en somalisk statsborger og hendes ægtefælle, en dansk statsborger født i Somalia.  Parret, der indgik ægteskab i Kenya i juni 2012, fik første gang afslag på familiesammenføring i begyndelsen af 2013. Baggrunden for afslaget var, at Udlændingestyrelsen fandt, at der var en formodning for, at ægteskabet ikke var indgået frivilligt, idet parret var fætter og kusine, og idet de hverken forud for brylluppet eller efterfølgende havde levet sammen. 

Parret søgte samme år familiesammenføring på ny, efter at deres første barn var blevet født, men fik atter afslag. Parret påklagede afgørelsen til Udlændingenævnet, som i februar 2014 stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag.  I forbindelse med Udlændingenævnets beslutning blev der afholdt en høring, hvor den kvindelige klager ikke blev hørt, og hvor der ikke blev indkaldt vidner.

Menneskerettighedskomiteen påpeger, at de danske udlændingemyndigheder pålagde klagerne bevisbyrden for, at deres ægteskab var indgået frivilligt, men samtidig ikke gav dem en reel mulighed for at løfte denne bevisbyrde. Komiteen lægger vægt på, at den kvindelige klager ikke blev hørt, og på at udlændingemyndighederne automatisk lod formodningen for tvangsægteskab veje tungere end parrets forklaringer og det forhold, at de har et fælles barn. 

 Menneskerettighedskomiteen konkluderer endeligt, at klagernes relation, der på tidspunktet for afgørelsen havde varet 7 år, udgjorde familieliv, uanset at parret ikke boede sammen før og efter brylluppet.  Ved ikke at tage højde for parrets personlige situation og kulturelle kontekst, krænkede de danske udlændingemyndigheder deres ret til familieliv.

Hvis du har fået afslag på familiesammenføring i en lignende situation, anbefaler vi, at du tager kontakt til os, for at høre hvad vi kan gøre for dig.

[immigrationlawyersdk]

Midlertidig mulighed for at få familiesammenføring med børn uden integrationsvurdering og tidskrav

Et nyt lovforslag, som netop nu er i høring, ændrer reglerne for familiesammenføring med børn. Det kan særligt få betydning for børn, der tidligere har fået afslag med henvisning til integrationsvurderingen samt for børn, der aldrig har søgt, fordi de f.eks. ikke opfyldte kravene til integrationsvurderingen.

Lovforslaget, der hvis det vedtages efter planen træder i kraft d. 1. januar 2020, afskaffer integrationsvurderingen efter udlændingelovens § 9, stk. 20, og erstatter den med et tidskrav, der indebærer, at der som udgangspunkt senest skal søges om familiesammenføring med børn bosat i udlandet inden 3 måneder efter, at den forælder, der er bosat i Danmark, har fået mulighed for at søge om familiesammenføring.

Lovforslaget åbner samtidig en mulighed for, at børn der tidligere har fået afslag under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 20, eller aldrig har søgt, fordi de ikke opfyldte kravene i bestemmelsen, nu har mulighed for at få opholdstilladelse.

Lovforslaget indeholder nemlig en overgangsregel, som betyder, at et barn, der i perioden 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse med henvisning til integrationsvurderingen, kan få opholdstilladelse, hvis der søges på ny inden 3 måneder fra lovens ikrafttræden, dvs. mellem 1. januar 2020 og 31. marts 2020.

For børn, der aldrig har søgt, giver lovforslaget en mulighed for at opnå opholdstilladelse uden, at der foretages en integrationsvurdering og uden, at 3-måneders fristen skal iagttages, hvis en ansøgning indgives og er under behandling på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

For at gøre brug af denne mulighed, skal en ansøgning om opholdstilladelse for barnet derfor indgives inden 31. december 2019.

Dette kan have betydning for børn, der f.eks. er over 8 år gamle, og hvor den herboende forældre har opnået opholdstilladelse før 10. juni 2016.

Henset til lovforslagets udformning mv. anbefaler vi, at du kontakter os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt og hvornår du bør søge opholdstilladelse til dit barn.

[immigrationlawyersdk]

Du kan stadig nå at generhverve dit danske statsborgerskab

Danmark har siden den 1. september 2015 accepteret dobbelt statsborgerskab.

I forbindelse med lovændringen blev der vedtaget en 5-årig overgangsordning, som giver tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske statsborgerskab, mulighed for at generhverve det ved erklæring.

Overgangsordningen udløber d. 31. august 2020.

Er du tidligere dansk statsborger, der har fortabt dit danske statsborgerskab ved at søge om statsborgerskab i et andet land, kan du stadig nå at generhverve dit danske statsborgerskab uden at miste dit nye, hvis du indgiver din erklæring inden 31. august 2020.

Inden du søger om generhvervelse skal du dog sikre dig, at det land hvor du er statsborger også tillader dobbelt statsborgerskab. 

Vi assisterer klienter med generhvervelse af dansk statsborgerskab og kan også hjælpe med at fremskaffe den fornødne dokumentation til ansøgningen.

Du kan læse mere om generhvervelse af dansk statsborgerskab her