hverdagstankeringenvilhoere

[hverdagstankeringenvilhoere]

Føler mig tyndslidt.

Træt og udmattet

Ked af det.

Skuffet.

Som den smør skrabet ud over for stort er stykke smørrebrød.

Som solen der desperat forsøger at skinne gennem tågen.

Som en sløv kniv mod en skal på en vandmelon.

Som den vejrtrækning, der niver i lungen.

Er faktisk bare virkelig ked af det.

Æv altså

[hverdagstankeringenvilhoere]

Seriøst, slår min hjerne stykker i angsten for sårbarhed

[hverdagstankeringenvilhoere]

Jeg er det skrøbelige mig selv i dag 

den lille 

den, der mærker misundelsen stikke 

usikkerheden prikke

Den, hvor jeg mediterer for ro 

og løber for stilhed 

og begraver mit hoved så dybt i studierne 

i så mange timer 

at tankerne forhåbentligt er for trætte, når jeg  ser væk fra 

latin og kroppe i stimer. 

Jeg er den dirrende 

den der holder et stykke glat, vådt  glas  

ængstelig for at slippe den

nej 

hunderæd på at slippe den 

og rædselsslagen for at holde for fast

dage som i dag 

føler jeg mig perforeret 

som Aslan på det stenbord i Narnia 

hvor alle musene kom og spiste hans reb 

og mine lemmer er reb 

de spiser 

perforerer og gennemhuller 

som et tyndslidt hjerte 

der pumper desperat

men jeg står på kanten af Kilomanjaro med det i hænderne 

og ser ned på dig og råber 

grib 

Og jeg slipper 

Og i mens den svæver, her er vi nu 

og jeg håber sådan du griber

for alt i verden 

grib det 

[hverdagstankeringenvilhoere]

Jeg tror, jeg er ved at brænde nallerne så fuldstændig voldsomt til kul og aske og knuste stumper.

Lille hjerte, luk du i. Du er på afveje.

[hverdagstankeringenvilhoere]

Skrøbeligt som stablen af problemer, det næste større end det første 

skrøbeligt som den første sprød is på søen. 

Skrøbeligt, fossende som sand mellem fingrene.

den spæde gnist 

flimrende 

hvileløs 

men dog så tæt på døden. 

Pust. 

Men ikke for hårdt

Pust. 

[hverdagstankeringenvilhoere]

Og det bliver et kæmpe nej tak. Jeg siger fra. Jeg giver slip Jeg går videre. Du er ikke min energi værd. Farvel

[hverdagstankeringenvilhoere]

Jeg brænder ikke for dannebrog, jeg brænder for at danne bro. - Per Vers

[hverdagstankeringenvilhoere]

Hmm. Jeg synes det er så svært. Jeg synes der er tiltrækning, der er tryghed, men også så meget angst, så meget bekymring, så meget uro. Men jeg kan mærke du gør mig glad og fatter mine grænser. Respekterer dem. Og det betyder noget. Ikke at vi skal det igen. Det skal vi aldrig. Men måske du har en plads i mit liv på en eller anden måde. Jeg kan bare ikke helt mærke hvordan.

[hverdagstankeringenvilhoere]

Slipper det. Slipper utilstrækkeligheden, slipper den, for jeg er jo ikke ensom. Ville jeg have byttet den aftale med Kris for det? Nej. Så ro på. Nyd hende og jer. Selv hvis du tager ingen med så tager du NOGET med og det er vigtigst. De hader dig ikke. Slap af. Træk vejret. Det går nok

[hverdagstankeringenvilhoere]

Sidder i min lejlighed på Nørrebro. 2. nat som udeboende. Det her bliver godt tror jeg. Rigtig godt. Skræmmende, anderledes, evig jagt efter tilbud, men godt. Håber det går. Indimellem er økonomi skrækkeligt, og indimellem skal man bare huske at trække vejret ind og tro på at det nok skal gå. 

[hverdagstankeringenvilhoere]

Jeg vil danse, drikke mig fuld og kysse med dig

[hverdagstankeringenvilhoere]

Du er dejlig, og det er så vanvittig farligt for mig, når det hele går så godt her for mig selv.

[hverdagstankeringenvilhoere]

Der er jo disse dage med spontan hygge og glæde. Med grin og snakke og forskellighed og nærvær, og det er derfor jeg kom på højskole. For disse dage

[hverdagstankeringenvilhoere]

det er en af de hårde dage

en af de dage, der fyldt med forkerthedsfølelser, grådlabilitet og utilstrækkelighed. en af de dage, hvor jeg føler mig tyk, fyldende og intet værd. en af de dage, hvor jeg ved at alle har det fedt et sted og jeg er lige her 

alene 

og hvor jeg synes jeg fortjener det

at verden fortjener en smule frihed uden mig 

uden byrden af mit selskab

og dage som disse er hårde, hvor savner 

mig selv 

savner roen 

savner viljen 

savner mig selv. 

det er så hårdt at 

være fremmed i sin egen krop

at savne sig selv 

når jeg er lige her 

men alligevel er jeg ingen steder 

for jeg forsøger at være 

tågen på gaden 

lyset fra gadelampen om natten 

til stede, 

men uden at tage plads 

fylde 

men jeg kan kun være isblokke

ikke vanddamp 

og jeg knuser mig selv i forsøget

og ender som isklumper 

stumper af noget 

der engang var stærkt 

jeg savner mig selv. 

[hverdagstankeringenvilhoere]

Når der er nogen, der dør af bomber i krig, kigger vi på vores køkkener, biler, sko, mad og huse og synes alligevel, der mangler noget.

Anne Mette Lehman, oktober 2019 (via ordfranord)

[hverdagstankeringenvilhoere]

Gider faktisk ikke at mit humør skal være afhængigt af din opmærksomhed

[hverdagstankeringenvilhoere]

“... Det er først slemt når man spiser yoghurt af flade tallerkener.”

Min far, 46 år, om hans efterhånden (synes jeg) store opvask.