fricketyfracker
SEO og online marketing
1 post
Gode råd og fif til søgemaskineoptimering
Don't wanna be here? Send us removal request.
fricketyfracker · 5 years ago
Text
Bliv mere online synlig med SEO
Gode råd og små fif til god søgemaskineoptimering Søgemaskineoptimering er ikke den mest hovedbrydende besværlige opgave, men det kræver dog erfaring med udvikling af webbet og generel forståelse for webbets opbygning, for at kunne udføre den. Overordnet set, handler søgemaskineoptimering om at hjælpe Google og dens søgerobotter, med hurtigst og bedst muligt at cruise igennem din hjemmeside. Hertil kommer en række udefrakommende faktorer, i form af linkbuilding. Dette kaldes for SEM ( Search Engine Marketing ) og dækker hele paletten i kampen om pladserne på Google. Andre søgemaskiner, som Bing, Yahoo og ASK, sidder på under 10 % af det danske marked og skal således ikke være dit primære fokusområde. Vi har samlet tre gode råd, som er forberedende til en god søgemaskineoptimering af sin side. Du kan læse dem herunder:
Skriv indhold til SEO og de besøgende
Når du skriver tekst på din side, er det vigtigt at overveje eventuelle søgeord - som brugere vil benytte sig af - og samtidigt integrere dem i dine tekster. På websider er det muligt at oprette såkaldte metabeskrivelse og i disse har du mulighed for, at lave en beskrivelse af websiden. Hvis du samtidigt kan få titlen på websiden, beskrivelsen og selve teksten til at ramme et eventuelt søgeord, er du kommet langt.
Dit indhold på din side er vigtigt, men vigtigt er det også, at dit forhold mellem tekst og HTML-kode er en anstændig størrelse. Man plejer at sige "tekst til HTML"-forholdet skal være over 15% og det er en meget god tommelfingerregel at følge. 
Opbyg backlinks og hav fokus på kvaliteten
Noget andet der meget vigtigt, men dog ikke på samme måde er håndgribeligt - som at ændre i din tekst - er de såkaldte backlinks. At have et backlink betyder at have en anden side der linker til din side. Hvor statslige- og universitetstilknyttede sider er absolut guf, kan et alternativt almindeligt domæne bestemt også gå an.
Jo flere backlinks jo bedre. Der er dog - naturligvis - en lille hage ved det, for hvis Google ikke anser siden - der linkes fra - for værende "god", så får du ikke noget ud af backlinket. Det betyder at linkkataloger og sider der er opbygget, for blot at linke til din og andres sider bliver sorteret fra. Ligeledes vil det i øvrigt ødelægge din placering, hvis du linker til et linkkatalog eller en anden "dårlig" side. 
Tumblr media
Vær opmærksom på din sides loadhastighed
En tredje ting som er afgørende for din sides placering på Google er dens loadhastighed. På almindelig dansk betyder det - at der er fokus på - hvor hurtigt din side bliver indlæst. Som noget nyt er load tider blevet en del af Core web vitals som nu også er en vigtig paremeter inden for SEO.
Hvis din side har mange tunge billeder, en stor mængde scriptkode og/eller en generel uheldig opbygning kan dette være med at sløve indlæsning af din side. En enkelt side skal maksimalt fylde 5-600kb, som pt. er gennemsnittet for websider på nettet. Hertil er det muligt at udføre forskellige optimerende processer der oftest kan resultere i, at de vigtige bliver indlæst først, således at du opnår en bedre loadhastighed. 
I praksis - 10 vigtige trin i din SEO/SEM strategi Tjek hastigheden på din side - Dette kan gøres med eksempelvis YSlow. Hvis din hjemmeside er langsom, bør du prøve at komprimere siden. Og hvis det ikke hjælper, må du undersøge om du har valgt et generelt langsomt hjemmesidesystem ( CMS ), eller om webudviklerne bag siden, er håbløse til at lave semantisk opbygning. Noget som også er vitigt for alle der har en hjemmeside eller en webshop. Dette kommer vi mere ind på senere.
Lav et xml-sitemap til din hjemmeside. Der findes masser af gratis værktøjer online hertil. Uanset om din side er lavet i et CMS eller kodet fra bunden.
Tilmeld dit nye site til Google - Der findes et par forskellige metoder. Vi anbefaler Google Webmaster Værktøjer, hvor du ligeledes kan uploade dit sitemap og hjælpe Googles søgerobotter endnu bedre på vej.
Lav en grundig søgeordsanalyse. Hvis du skal sælge produkter eller services online, må du finde ud af hvad dine potentielle kunder søger efter. Lad være med at gætte - der er jo gode og gratis værktøjer, der fortæller dig præcist hvad kunden søger efter. Vores foretrukne er funktionen på Google Adwords, hvor man samtidig får oplyst graden af konkurrence på det givne ord. I nogle branchre er konkurrencen så hård, at man virkelig skal have en knivskarp hjemmeside for overhoved at få noget ud af sine reklamepenge. Jeg har set eksempeler på kliks der har kostet flere hundrede kroner for et enkelt klik, og til den pris - så skal man være rimelig sikker på at kunne lukke et salg.
Implementer dine fremanalyserede søgeord i din brødtekst. Kunsten er at finde en balance, hvor dine søgeord går igen mange gange, uden at indholdet bliver irriterende at læse for brugeren. Stednavne er oftest både gode og lette at implementere. Fik vi fortalt - at vi holder til i Aarhus og er ekseptionelt skarpe på SEO!
Metadata - Data om data, som søgemaskinen bruger til at bestemme dit indhold. Som minimum skal din hjemmeside indeholde en metatitel, en metabeskrivelse, meta keywords, meta robots info ( index,follow ) og meta sprog ( da-DK ). En metatitel må i skrivende stund fylde maksimalt 60 tegn, mens beskrivelsen bør være under 160 tegn og keywords begrænses til 4-5 stk. God metadata skal afspejle din brødtekst og igen indeholde dine fremanalyserede søgeord. Husk dog at alt indhold skal være unikt. Google er ikke fan af kopier…
Intern linkbuilding - Googlebotterne er tossede med websynergi. Hvis det er mulighed for det, skal du derfor linke fra ord i din brødtekst, til andre undersider på din hjemmeside. Men sørg for at det er relevant.
Ekstern linkbuilding - Værdien af links udefra er beskrevet ovenfor ( backlinks ). Kort fortalt - Linkkataloger er no-go. Sociale medier og links fra seriøse sider er guf. En virksomhedsside på facebook er selvfølgelig et must.
Opdater din hjemmeside jævnligt. Gerne ugentligt. Google elsker nyt indhold.
Følg med i udviklingen. Der findes en del gratis programmer til ranktracking. Brug dem og hold styr på din placering på dine vigtige søgninger.
1 note · View note