arcticmariner-blog - Tumblr blog

[arcticmariner-blog]

25.07.18

Afg. Nuuk 12.00 Ank. Qooqqut 15.30 Ank. Nuuk 19.40 Om bord: Abel og Kathrine

Vi prøver igen med en dagstur til Qooqqut et par timers sejlads fra Nuuk. Undervejs fiskede vi efter Rødfisk under et højt og stejlt fjeld på 800 meter som går lige ned i havets dyb. Men her var der ikke andet end Torsk at fange, omend de kom op i velvoksne størrelser på over 2 kg. Paulis råd om at fiske efter Rødfisk kunne vi derfor ikke bruge til så meget.

Efter en halv times tid frem og tilbage under fjeldet, stak vi mod Qooqqut, hvor der i hvert fald findes et godt rødfiskehul, som det kaldes blandt Nuumiut. Og efter nogle ivrige Torsk på krogen, fik vi da to pæne Rødfisk op fra dybet.

Vi sonderede kort terrænet ved ørred-elven tæt på Qooqqut, men da jeg syntes vinden var lige lovlig frisk til at ligge for anker, og Kathrine ikke var alt for frisk her til sidst, valgte vi at sejle mod Nuuk igen.

Det kunne i øvrigt ses på himlen, at vinden så ud til at tage til ude omkring Nuuk. Og da der stadig ligger en del is i Umanak’- og Qoornoq sundene, ville jeg foretrække at komme forbi inden vinden kom ind deromkring. Nuvel, vinden var allerede taget til inden i fjordene, hvorfor det blev en lettere anstrengt tjans at sejle ud af fjorden, med en halv til hel meter bølger med is i små og store størrelser at holde øje med. Man er meget på, når man står ved roret med vis og bølger forude, og jeg var da også en kende brugt, da vi kom til Nuuk efter lidt langsommere sejlads over en alternativ rute til Nuuk.

Billeder af denne og tidligere opslag kommer, når disse er sorteres blandt sommeren utallige mobil- og gopro billeder og videoer.

[arcticmariner-blog]

23.07.18

Afg. Nuuk 16.30 Ank. Nuuk 20.50 Om bord: Abel

En halv dags fisketur efter en forholdsvis mislykket tur forrige gang. Derfor stak jeg ud til en terapeutisk alene tur til Kobbefjorden for at fiske efter Helleflynder og Rødfisk. Jeg fik ingen af delene trods fiskeri på ca. 100 meter vand. Stak ud af fjorden igen mod Nuuk, men tog en kort stikker til Nordlandet, hvor jeg ville prøve lykken efter Helleflynder igen, men jeg havde dårligt nok lagt mig stille i vandet inde mellem nogle øer, inden aftentågen kom rullende i horisonten, mens en frisk vind fra det åbne hav mod fra sydøst begyndte at røre på sig. Da vinduesviskerne ikke virker på Viksunden, måtte jeg ud bag ved og styre, da der lå lidt is i Godthåbsfjorden mellem Nuuk og Nordlandet. I øvrigt fed tur, hvor jeg kom ind på Bro 2 plads 17 i tågen der lige var rullet ind over Nuuk. Super flot!

[arcticmariner-blog]

21.07.18

Afg. Nuuk 13.45 Ank. Præstefjorden 15.20 Om bord: Abel og Kathrine

Så er det vist tid til at skrive nogle logbøger ind, som har stået alt for længe og ventet på at blive skrevet ind.

Denne gang gik turen til Præstefjorden, hvor Kathrine og jeg ville fiske efter ørreder i den ret så flotte elv inde i Præstefjorden ca. 90 minutters sejlads fra Nuuk. Fangsten blev til 10 ørreder, hvoraf den ene blev stegt om bord til aftenspise. Da Kathrine og jeg gik hen og blev relativt meget uvenner om hvordan det ene og det andet skulle foregå, så blev jeg så sur og stædig, at jeg ikke gad at æde fisken, tog ankeret op, og sejlede hjem til Nuuk, i stedet for en planlagt overnatning eller to i fjorden. Ellers endnu en flot tur i fjorden, med dertilhørende mange myg og knotts og sol fra en efterhånden skyfri himmel.

Der lå hele tiden omkring 10 både på ankerpladsen med til- og afgående både det meste af dagen, hvor mange af dem havde lagt garn ud, og som vi kunne betragte på afstand, gav ganske godt med fisk når de røgtede deres garn hver times tid eller lign. Det må prøves næste år, for der forefindes ørredgarn om bord på Viksunden. Selv om jeg så absolut synes at det er sjovere at fange ørreder på stang.

[arcticmariner-blog]

Fra opholdet og turen hjem.

[arcticmariner-blog]

Billeder fra turen til Qoornoq og lidt fra opholdet.

[arcticmariner-blog]

18.07.18

Afg. Qoornoq: 13.45

Ank. Nuuk: 18.00

Om bord: Abel, Kathrine og Karl.

Efter 3 dages hygge i Qoornoq hytten, besluttede jeg at sejle hjem en dag før tid, men hvad gør det når vi kom til Qoornoq en dag før tid.

Vi sejlede ind søndag 15. Juli da der om mandagen så ud til at blive noget snusket vejr i Nuuk med masser af vand og op til 13 m/s. Da vejret var skyfrit og vindstille var det en nem beslutning at tage af sted en dag før tid, også fordi vi bare ventede på at komme af sted og i virkeligheden var klar til at rykke.

Denne hjemtur var dog lidt anderledes, idet at vejret denne onsdag var lige så smukt som da vi kom. Dette betød at det var lidt svært at forlade stedet. Omvendt var det lige det vindue vi skulle bruge, da vejret torsdag middag så ud til at blive endnu værre end mandagens rusk og regn. Her, 30 sømil inde i fjorden har vi ligget i læ af de høje fjelde og været fri for næsten al vind, og kun med lidt regn ind i mellem.

Jeg har egentlig ikke noget imod at sejle i blæsevejr med høje bølger, men som det var med sejlbåden Erna Marie som jeg har sejlet en årrække med i Danmark, så foretrækker jeg medsø frem for modsø, hvis jeg har mulighed for at vælge. Skulle vi sejle torsdag, så det ud til at vi skulle ligge i modvind i hård kuling i et par timer fra en sydlig retning. Og netop blæsevejr fra en sydlig retning i Nuuk området kan være rigtig svært at sejle i, så det skulle jeg ikke nyde noget af. Slet ikke med Karl om bord, selv om han til fatters uendelige stolthed er ganske søstærk.

For at vende tilbage til ferien i Qoornoq, så har det været en stille og rolig hyggeferie med tid til god friskfanget fisk, lytten til isfjeldene der ruller og brækker, samt en hel masse Uno, som er Karls ubetingede yndlingsbeskæftigelse når vi er på tur. Så rundt regnet har vi spillet 3.000 omgange Uno. Der udover har vi brugt tiden på at hente lidt vand ved vandledningen, spillet klodsmajor, fisket, gynget, leget på stranden og gået ture på den lille ø, med udsigt til Isfjorden fra øens højere nordlige ende. Med Isfjorden som nabo, har der været temmelig meget is omkring Qoornoq denne sommer. Meget mere end sidste år, hvor der kun passerede en isklump i ny og næ på dette tidspunkt af året.

Mandag aften da jeg havde lagt Karl til at sove og kom ned i stuen, kiggede jeg ud af vinduet som jeg gør rigtig ofte med al den is der er i bugten og fjorden. Der lå tilfældigvis et stykke is på anslået 12-14 meter i længden og 4-5 meter i bredden lige op ad vores lille båd. Isen stak lidt over en meter over vandet. Vel vidende, at 7-8 gange mere is befinder sig under vandspejlet, syntes jeg at det var en lettere træls nabo at have til at ligge lige op ad vores båd. Så jeg satte mig med en kikkert og holdte øje med ankerkæden og bådens bevægelser. Og en halv time senere begyndte en Viksunden 750 at flytte sig og det var forholdsvis hurtigt for en båd der ligger for anker, hen imod en Flipper 999, som lå 20-30 meter fra vores ankerplads. Jeg skyndte mig hurtigt i tøjet og kastede gummibåden i vandet og ud til båden, som på det tidspunkt jeg kom i vandet så ud til at have ramt Flipperen. Fenderne var heldigvis ude i tilfælde af at der kom en isklump for tæt på. Den er nok meget god i det her tilfælde også. Da jeg kommer ud til båden, har den passeret nabobåden og er allerede 10 meter bag vores båd, så isen og strømmen bevæger sig ret hurtigt.

Motoren sattes i gang, og efter en hurtig inspektion af ankerkæden, vurderede jeg at det kun var kæden at isen have taget, og ikke selve ankeret, som sagtens kunne ende med at ligge under isen, og så er det bare med at redde skib og ikke bare et anker. Jeg kom relativt let væk fra isflagen, men de 50 meter eller mere som isen have trukket ankeret, betød at ankret havde fået godt fat på bunden så det tog nogle forsøg at få ankeret helt fri fra bunden.

Derefter lagde jeg båden for en privat ankerbøje, som i rigtig mange tilfælde ligger fuldstændig urørligt. Dette gjorde jeg i øvrigt ikke da vi kom, i tilfælde af at ejermanden selv kom og skulle bruge den under vores ophold. Lige i denne her situation mente jeg at have en god undskyldning i ærmet. Jeg sov ikke ret meget den efterfølgende nat. Jeg lagde mig på sofaen med udsigt til båden, og med et vækkeur hver time, så jeg kunne holde øje med båden hele natten. Jeg var naturligvis temmelig Kværner i hovedet næste morgen, så efter frokost fik jeg lov til at tage en lur mens Karl og Kathrine gik en tur.

Det var som sagt super flot vejr da vi skulle hjem, så efter rengøring ude og inde, samt nedpakning af al vores gods, skulle vi lige klare en sidste ting som man gør når man har boet i hytte i Qoornoq. Lokumspanden skal tømmes, og således fik Kathrine sin debut udi slæb af egen lort og kaste det i chokoladefabrikken. Det var nu ikke så slemt selvom Karl holdt sig på behørig afstand til og fra chokoladefabrikken.

Efter et par ture i gummibåden med diverse gods, hentede jeg Karl og Kathrine, hvor vi kunne slippe ankerbøje kl. 13.45. Vi samlede noget is op på vejen, som et krydstogtskib har bestilt til deres gæsters drinks. Derefter måtte jeg skubbe mig lidt gennem is her og der og sejle zigzag i et par timer inden det åbnede rigtigt op og vi kunne sætte i marchfart igen. Hvis man som skipper ikke har ansvar for skib og besætning er det vist nok en meget flot tur at sejle i isfyldte farvande, men jeg hyggede mig da næsten med kaffe og cola ved roret.

Vi fiskede lidt da vi nærmede os Nuuk, og blev sejlet i møde af vores gode venner, Pauli og Sara i deres Flipper 717, som denne eftermiddag lå og kiggede efter hvaler omkring Nuuk.

Efter at have losset min islast af ved kontoret hvor vi har en frysecontainer til at stå, kom vi på plads ved bro 2 kl. 18.00.

Hurtigt blev båden ryddet om læ, og en taxa bestilt til hjemturen, og pizza bestilt til aftensmad. Tak for en dejlig sejler/hytteferie!

[arcticmariner-blog]

15.07.18

Afg. Nuuk: 15.45

Ank. Qoornoq: 19.30

Om bord: Abel, Kathrine og Karl.

125 liter tanket før afgang.

Sommerferiens første tur går til den nedlagte bygd, Qoornoq, som Kathrine og jeg også gæstede tidligere på sommeren. Denne gang har vi booket firmaets hytte, hvor vi skal bo i 3-4 dage sammen med Karl, som jeg har ferie med i en uge.

Glad gik vi om bord og glædede os til en rigtig hytteferie. Karl som elsker at sejle og være ude i naturen fjollede rundt på turen ind til fjorden. Vi stak ud i høj sol fra en skyfri himmel, 16° og vindstille.

Halvvejs ind mod Qoornoq måtte jeg sætte farten ned, da der var en del is fra Isfjorden, som i år frigiver rigtig meget is ud i Godthåbsfjorden. Dette gjorde også at turen tog en times tid længere end normalt. I øvrigt også fordi vi fiskede en halv time fra Qoornoq, hvor Karl og Kathrine fanged torsk og rødfisk til aftensmaden.

Ankom til en næsten tom ankerplads fyldt med is. Super flot tur og skønt at have Karl med om bord.

[arcticmariner-blog]

07.07.18

Afg. Nuuk: 14.45

Ank. Nuuk: 18.30

Om bord: Abel og Johan

Jeg var nede på båden for at skifte viskermotorer, og kigge lidt på andre ting der bør laves. N sejltur er aldrig at afskrive når man først er på båden, og denne eftermiddag skrev min fætter Johan, på Grønlandsk Uju, som gerne ville med en tur ud. Jeg bad ham tage fiskestang og lidt tørt og vådt til sig selv, og så dukkede han op lidt over kl. 14.00. Vi ville se om vi kunne finde ørreder lidt syd for Nuuk, hvorfor vi tog mod Ugpik, en lille bugt med en elv i bunden, ca. 35 minutters sejlads væk. Der var masser af torsk, og ingen ørreder her. Uju tog de større torsk med i båden, de små fik lov at blive større. Efter en times tid frem og tilbage i bugten uden at finde en eneste ørred, tog vi tilbage mod Nuuk. 20 minutter fra Nuuk ligger nogle øer, og der hen tog vi for at fiske lidt igen, ørreder var der ingen af, men igen mange torsk.

Her var også læ for vind den smule vind der var i dag, så her hoppede jeg også i vandet.

Uju endte med at få 7 torsk med hjem, og det blev til 1,5 kg ren torskefillet.

Viksunden lå på sin plads, Bro 2 plads 17 kl. 18.30. Første tur med min fætter ever, og første tur på vandet siden han vendte hjem til Nuuk igen, så det var på tide.

[arcticmariner-blog]

06.07.18

Afg. Nuuk: 17.40

Ank. Nuuk: 21.00

Om bord: Abel og Kathrine

Der var lidt startproblemer denne eftermiddag efter arbejde. Dårlig forbindelse mellem starter og starterkabel fra batteriet betød en lille times forsinkelse. Denne problemstilling gør at vi ikke tager på længere ture, men en nyrenoveret starter er klar i næste uge, inden vi tager på langtur i sommerferien.

Men ud af havnehullet kom vi kl. 17.40 efter at have fyldt på tanken. Destination unknown. Der skal fiskes og hoppes i vandet. Vi tog hen til et "rødfiskehul" mellem Nuuk og Sermitsiaq knap en times cruise væk, næsten fladt vand og sol fra et tyndt skydække. Perfekt start på weekenden efter en travl uge på arbejde. Om en uge er der ferie, og det bliver godt!

2 torsk fik vi hevet op. Nej, to torsk fik Kathrine hevet op. Vi kunne have taget flere med hjem, men Kathrine skal hjem til Danmark om 3 uger, og jeg flytter i værelse hos en kollega, så fryseren kommer ikke i brug i nogen tid, så der er ikke plads til 20-30 torsk, men det skal der nok komme til hen over sommeren.

Efter lidt fiskeri hoppede vi vandet og fik en slurk whisky og Underberg, inden vi vendte snuden mod Nuuk igen.

[arcticmariner-blog]

22.06.18

Afg. Qoornoq: 12.15

Ank. Qooqqut: 16.55

Afg. Qooqqut: 20.00

Ank. Nuuk: 22.00

Om bord: Abel og Kathrine.

Første overnatning i år, og det var ikke så koldt som først antaget. Så friske stod vi op (måske kun undertegnede, da Kathrine bekendtgjorde at hun havde fået tømmermænd efter grønlandsk kaffe og vin i går aftes).

Morgen rutinerne når vi er på sejltur; vand til kaffen koges, brød skæres, bacon steges og æggen rørt, det giver æg og bacon på brød med ost - den slår aldrig fejl her ude på havet og i fjorden. Det blev en afslappet morgen og formiddag på dækket, som startede med sol fra en næsten blå himmel. Ude fra Nuuk trækker grå skyer længere ind i fjorden hvor vi er. Det skulle give lidt småregn midt på dagen og decideret regnvejr i aften. Det blev heldigvis ikke til mere end småregn resten af dagen.

Efter morgenkaffe og lidt smøger, hoppede vi i gummibåden for at gå en tur gennem bygden og op på en lille knold med udsigt til Isfjorden længere inde. Isfjorden bliver jeg aldrig træt af at se på, hverken her fra eller de andre steder hvor man kan se Isfjorden fra.

Den nedlagte bygd bærer præg af brug som sommerhusområde. Ældre huse er gjort i stand og andre er nyopførte. Så er der den sidste tredjedel som ikke ser ud til at have været brugt eller passet ret meget på de sidste 20 år, men det giver også det autentiske udtryk som Qoornoq engang var. Her har der boet en - i grønlandsk forstand - betydelig mængde mennesker indtil starten af 1970'erne, hvor der var en stor fiskeindhandlings station, som man stadig kan se rester af, lige som man stadig kan se resterne af en lille primitiv jernbane, som har gået fra havnen, gennem et pakhus og op til bygden hvor der stod lange 3-4 meter høje tørrestativer til at tørre torsk på. Jeg er kommet her som barn, og i slut 80'erne og start 90'erne stod stativerne her stadig lige som kajen på havnen. De er alle væk nu, men jeg gad godt at have set det hele som voksen som det var for snart 30 år siden. Jeg ved ikke hvor mange mennesker der har boet her da bygden var størst, men jeg kan hurtigt spørge noget familie her i byen, for flere af dem født der. Det eneste jeg husker at have læst mig frem til er at der har boet mennesker på stedet i over 4000 år, som så mange andre steder i fjorden.

Nå, videre i teksten. Vi sejlede hen til en elv ikke langt fra Qoornoq, hvor vi sidste år var så heldige at fange en ørred. Vi gad godt lige at fange en til frokosten, men denne dag var der kun torsk og uvakker at finde på stedet. Vi var også lidt tidligere på den i forhold til sidste sommer, men det vidste vi også godt. Så efter en times fiskeri og en bid brød, uden friskfanget fisk, men en god spegepølse og mayonnaise lettede vi anker.

Næste destination hed Qooqqut knap 3 timers sejlads væk. Der er en stor elv kendt for sine mange ørreder. Så selv om vi allerede på nuværende tidspunkt godt vidste at vi er lidt tidlige på den hvad angik ørreder, måtte vi lige prøve. Der var lige så mange torsk i Qooqqut og lige så lidt ørreder. Jeg fik en enkelt ørred på krogen i elven, men en 20 cm ørred skal have lov at vokse sig til 40-50 cm inden jeg tager den med hjem. Efter et par timer ved elven sejlede vi hen til et sted kendt som 'Rødfiskehullet'. Et stykke dybt vand på over 100 meter vand lige neden for en lodret klippe. Men heller ikke her fik vi andet end torsk på krogen. Denne her tog vi dog med hjem da den var blevet fanget af krogen gennem hovedet, og i øvrigt havde en pæn størrelse.

Klokken nærmede sig 20.00, og dermed mit sidste tidspunkt for at forlade Qooqqut området hvis vi skulle være hjemme i nogenlunde tid, omkring 22-tiden i dette tilfælde. Samtidig kunne vinden tage til sent på aftenen fra syd, og med en sydlig kurs i 2 timer ville jeg godt undvære det værste. For dagen efter skal min bror overtage båden for weekenden, og man vil jo gerne overdrage en ren og pæn båd.

Vinden udeblev ikke, men heller ikke mere end at det kunne holdes ud. Det hoppede og gyngede lidt, gav lidt vand på ruderne men farten på mellem 12 og 13 knob kunne holdes.

Vi rundede tankstationen da vi kom ind i Nuuk havn kl. 22.00 sharp. Opklaring og rengøring klaredes hurtigt da vi var på plads ved bro 2 plads 17. Dejlig tur, omend kortere end først planlagt. Vi skal heldigvis nok få flere længere ture i løbet af juli, når båden er til fri disposition. 80-90 sømil logget i denne omgang.

[arcticmariner-blog]

21.06.18

Afg. Nuuk: 17.15

Ank. Qoornoq: 20.15

Om bord: Abel og Kathrine.

Vi skulle egentlig først have været afsted fredag morgen, men da min bror havde planlagt at bruge båden lørdag til søndag, tog vi denne torsdag eftermiddag af sted efter min nieces studenter kaffemik.

Turens destination hed Qoornoq, en nedlagt bygd ca. 30 sømil fra Nuuk. Her var vi også sidste år i starten af juli som vores første overnatningstur, lige som det er det i år.

Vand til kaffen blev kogt på vej til servicebroen hvor vi tanker ferskvand. Ud af lystbådehavnen tanker vi 150 liter dieselolie på den flydende tankstation. Så har vi 230 liter. Jeg stræber efter altid at have fuld tank når vi folader Nuuk til en længere tur. Vi stak ud af Nuuk havn kl. 17.40 i havblik med et tyndt lag skyer for oven, kaffe i koppen sodavand og kiks ved styrepulten. Radiotjek udført, fendere taget op og GPS samt ekkolod indstillet.

Vi møder ikke mange andre lystsejlere eller kuttere på denne tur. En enkelt turistbåd på vej ud til Nuuk og en tilsyneladende fyldt fiskerbåd på turens 2 timer og 35 minutter. Vi fik lidt regnvejr undervejs, men vandet var fuldstændig fladt hele vejen, så det gjorde ikke så meget. Vi skal også bare ind til Qoornoq denne aften for at kaste anker og spise aftensmad, for i morgen vil vi fiske efter ørreder i elven 10 minutters langsom sejlads væk.

Da vi havde kastet anker på 7 meter vand inde i Qoornoq bugten blev der serveret rugbrødsmadder med ørred og mayonnaise! Det er rigtig fjordspise. Den obligatoriske tur vandet blev klaret, hvor efter vi trak i salonen til en grønlandsk kaffe og snacks til vi kravlede i soveposerne.

[arcticmariner-blog]

18.06.18

Afg. Nuuk: 16.45

Ank. Kobbefjorden: 18.00

Afg. Kobbefjorden: 19.45

Ank. Nuuk 21.00

Om bord: Abel, Kathrine, Yolanta, Irene, Julie og Birgitte.

Kathrine har inviteret en håndfuld kolleger med på sejltur denne aften. Vejret er pænt, blå himmel, få skyer og lidt tåge ude fra Nordlandet som ikke kommer rigtigt nærmere, så vi stak ind mod fjorden syd for Nuuk.

Roligt tempo hele vejen, da gæsterne skal kunne snakke sammen og nyde turen og udsigten. 7 knob, og det betyder en times cruise til en ankerplads ved Hjortetakken i Kobbefjorden. Der kastede jeg anker på 7-8 meter vand, og så blev der smidt 4 liner i vandet. Først ikke meget under overfladen, men det blev til 3 torsk og en Hellefisk til Kathrine og jeg, og ca. 2 torsk til hver af gæsterne, så stor succes, især i forhold til gårsdagens tur med Karl hvor vi ikke fik nogen fisk med hjem.

Efter en times fiskeri blev der budt på aftensmad af gæsterne, samt kaffe, øl og vin.

Ankeret toges op kl. 19.45 og vi tøffede stille hjem gennem en smule tåge der kun gjorde hjemturen endnu bedre. I Nuuk havn kunne 4 glade gæster forlade skuden og det samme med besætningen. Nu skal vi snart på langtur.

[arcticmariner-blog]

17.06.18

Afg. Nuuk: 12.45

Ank. Nuuk: 17.45

Om bord: Abel, Kathrine og Karl.

Stak ud efter at have spulet for- og agterdæk, samt bunkret ferskvand. Først ud til en af øerne ud for Nuuk for at fiske. Efter kun en lille Hellefisk fortsatte vi mod Nordlandet for at fiske der i stedet. Lige så spændende fiskeri der, da eneste bid var en stor ulk. På vej tilbage til Nuuk drillede motoren lidt - og det skulle vise sig at jeg havde glemt at sætte oliedæksel på igen efter at have hældt lidt motorolie i motoren. Sejlede tæt på land og stille vand i læ af vinden for at tørre olie op i motorrummet. Det viste sig at starterens kontakt til batteriet også var ved at være for løs, så vi kunne heller ikke starte motoren igen.

Pauli min ven, han lå i nærheden og han kom os hurtigt til undsætning med sin far om bord som er gammel flymekaniker. Med udelukkelsesmetoden fandt vi frem til ovenstående diganose som jeg skal have udbedret snart.

Efter start af motor sejlede vi hjem, mens Pauli, Sara og Absalon tørrede hjem over en kop kaffe med udsigt over Nuuk fra fjordsiden.

[arcticmariner-blog]

Bådnedtagning

Så blev det tid til at få båden i vandet - en måned senere end sidste år, men vinteren har været længe om at slippe sig tag i år. Således var det også snevejr 3 dage siden - midt i juni!

Motoren blev klargjort i sidste uge. Rengøring om læ og på dæk er planlagt om et par dage. Kathrine og jeg har planlagt en 3 dages tur i næste weekend i forlængelse af Grønlands nationaldag.

Inden båden er tiptop skal der skiftes vinduesvisker-motore, et par beslag på dæk og tag skal tætnes for læk og motor lydisolering monteres. Det kommer når det passer ind i programmet. Lige nu skal der bare sejles!

[arcticmariner-blog]

Jeg har det privilegie at have fået lov til at bruge og låne min brors båd siden jeg flyttede tilbage til Grønland, og som min far købte for 30 år siden, og som min bror købte tilbage til familien for 10 år siden. Jeg kender båden fra min barndom og oplever i dag at kunne tage på ture i selv samme båd som jeg lærte at sejle i af min far og min bror.

Denne blog vil blive brugt som en digital logbog med billeder og tekst fra hver tur om bord, med venner og familie og turkammerater fra andre både.

De første billeder er et lille tilbageblik fra sidste års oplevelser på vandet.